Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I fantasyserien om Clary Fray og Skyggejægerne, der bekæmper dæmoner, varulve og vampyrer, er dæmonen Lilith blevet tilintetgjort, og Jace befriet fra fangenskab. Men da Skyggejægerne kommer, finder de kun blod og glasskår. Ikke kun ham, Clary elsker, er forsvundet. Det samme er også ham, hun hader: hendes bror Sebastian, som er opsat på at tvinge Skyggejægerne i knæ.Jace kan dog ikke holde sig fra Clary. Da de mødes igen, opdager Clary til sin rædsel, at Lilith har besat Jace - han og Sebastian er nu bundet til hinanden, og Jace er blevet det ondes tjener. Klanen er fast besluttet på at ødelægge Sebastian, men man kan ikke skade den ene dreng uden at ødelægge den anden.Mens Alec, Magnus, Simon og Isabelle tyer til de nådesløse våbenproducerende Jernsøstre, spiller Clary et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe det er ikke blot hendes eget liv, men også Jaces sjæl. Hun er parat til at gøre alt for Jace, men kan hun stadig stole på ham? Eller er han for alvor fortabt? Hvilken pris er for høj at betale selv for kærligheden?Bestsellerforfatteren Cassandra Clares successerie DØDENS INSTRUMENTER er oversat til 34 sprog. Hun er også forfatter til fantasy-serien DJÆVELSKE MEKANISMER. Alene i Nordamerika er hendes bøger trykt i omkring 6 millioner eksemplarer.Dæmonernes by • Dødens instrumenter • bog 1 er blevet filmatiseret. Filmen kommer op i de danske biografer i august 2013.
Nu som Hardback - 2. bind i serien DØDENS INSTRUMENTER.16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen. Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far.I denne spændingsmættede to´er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.
Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.Enkelte essays har tidligere været offentliggjort i andre sammenhænge.
Ottende bind i den spektakulære Outlander-serie fortsætter historien om Claire Randall og Jamie Fraser og den øvrige perlerække af farverige personer:Den engelske sygeplejerske Claire Randall er seriens dragende hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1946, går hun igennem en stencirkel og forsvinder … til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i et forrygende kærlighedsdrama tværs gennem århundreder. Nu fortsætter historien i bind otte, SKREVET MED MIT HJERTEBLOD.Det er juni 1778, og hele verden synes anderledes. Den britiske hær trækker sig ud af Philadelphia, forfulgt af George Washington, og for første gang ser det ud til, at de amerikanske oprørere faktisk kan gå hen og vinde. Men for Claire og hendes familie er der endnu mere tumultagtige revolutioner at tage hånd om. Hendes tidligere ægtemand, Jamie, er vendt tilbage fra de døde og forlanger at få at vide, hvorfor hun har giftet sig med hans bedste ven, lord John Grey, i hans fravær. Lord Johns søn, den niende jarl af Ellesmere, bliver ikke mindre chokeret over at opdage, at hans rigtige far er den nyligt genopståede Jamie Fraser, og Jamies nevø, Ian Murray, opdager, at hans nyfundne fætter har et godt øje til kvinden, som lige har sagt ja til at gifte sig med ham. Og mens Claire er rædselsslagen for, at den ene af hendes ægtemænd måske vil myrde den anden, står hendes efterkommere i det 20. århundrede i en endnu mere desperat situation – hendes datter, Brianna, prøver at beskytte sin søn mod en ondsindet kriminel med mord i sinde, mens hendes mand, Roger, er forsvundet et sted i fortiden …
Skab balance i krop og sind beskriver, hvordan man med blide tryk i punkter fra akupressur og zoneterapi selv kan få hjælp, når man har smerter, ubehag og problemer. Bogen er rigt illustreret med angivelse af punkternes beliggenhed og en let tilgængelig og overskuelig tekst understøtter billederne. Der nævnes fx punkter for søvnproblemer, stress, kvalme, bihuler, fordøjelse, allergi og rygproblemer.
Hvad sker der når man trækker stikket? Forfatteren Niels Lyngsø satte sig for at gennemføre meditationsverdenens svar på en ironman: Et tidages kursus med ti timers meditation om dagen – i absolut tavshed og uden kontakt med omverdenen.Det rokkede alvorligt ved både hans selvopfattelse og hans verdensopfattelse. Ikke alene blotlagde det intensive meditationsretreat ubønhørligt forfatterens indre kritiker. Det gav ham også et alment og tankevækkende indblik i hvad der foregår i menneskets bevidsthed når der bliver helt stille omkring en: Er der overhovedet et jeg derinde?Den personlige beretning om de ti dages stilhed ledsages af en række nedslag i hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og om hvordan vi med daglig meditation kan omforme vores hjerne.
DET BLIVER IKKE VÆK er en samling vilde og vrisne, desperate, humoristiske og veloplagte digte om at blive gammel og træt, om at få sorte huller i hukommelsen, om at undres og forarges, blive væltet omkuld af vestenvinden og miste grebet og ævred og inspirationen - en digtsamling som trækker linjer tilbage til Jørgen Leths 1960’er volapykdigte, men nu med den rå desperation, der kommer af at skrive sig op imod døden.
I Erling Jepsens nye roman indkaldes Kalle, der er søn af handlekraftige sønderjyske Erna, til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Han har ikke så mange kopper i skabet, som man siger på de kanter, så Erna tør ikke lade ham drage alene i krig. Hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her tager hun del i øvelser og kampe, indtil noget sker, og hun må forlade skyttegravene. Men Erna vil stadig være i nærheden af Kalle, så hun beslutter sig for at slå sig ned på stedet som næringsdrivende med et yderst idealistisk formål: Hun vil ødelægge den preussiske hær indefra på en yderst udspekuleret måde.
Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen. Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn. ”Den skal have et andet navn,” siger jeg. ”Rædsomt navn, vi sejler rundt i Køge Bugt i noget der hedder Grace.” ”Man skifter ikke navn på både,” siger han. ”Hvorfor dog ikke?” ”Uheld.” Han nikker alvorligt, som om det er et faktum. ”Er vi overtroiske nu?” ”Du er præst,” svarer han og griner kort. ”Det er vist ikke helt det samme.” Han gentager bare at man ikke skifter navn på både. ”Uheld, Susse, uheld.”
Tsukemono fremstilles oftest af grøntsager, men også af frugter; og vi vil måske kalde det ?syltede sager.’ Tsukemono er dog langt mere end bare en måde at konservere frugt og grønt på. Bogen er det første forsøg, også i international sammenhæng, på at bringe den japanske tradition med tsukemono ind i en større sammenhæng, som også omfatter kulturhistorie, videnskaben bag tilberedningsteknikkerne og smagen, alt sammen kombineret med forfatternes personlige erfaringer med i en årrække at have interesseret sig for og konkret arbejdet med at lave sprøde grøntsager inspireret af det japanske køkken. Tsukemono betyder ?noget, der er udblødt eller marineret.’ Mange kender allerede japanske retter og fødevarer som sushi, sashimi, ramen, teriyaki, misosuppe og sojasauce, men tsukemono? I virkeligheden er tsukemono en lige så almindelig del af et traditionelt japansk måltid som misosuppe, og japanere spiser tsukemono til ethvert måltid.
LEG og BALANCE er bogen til dig, der gerne vil forstå dit barns motoriske udvikling og lære, hvordan med intelligente og målrettede bevægelseslege kan støtte dit barn gennem de første 18 måneder. Du bliver klogere på dit barns udvikling måned for måned, og bogen inviterer dig til meningsfuldt samvær med dit barn, som styrker forbindelsen mellem krop og sind.
"Jeg sidder og tænker over cykelsportens fascinationskraft, hvorfor den nomadiske flok, der taler med benene, går i hjertekulen på mig. Cykelsport er noget så usædvanligt som en holdsport for enere. Sporten er for excentrikere og afvigere. Hvert løb skaber én vinder og hundredevis af tabere... Cykelsport er en ulykkelig, ubesvaret forelskelse, løb efter løb, sæson efter sæson. Det er de håbløse romantikeres klub." Det er dén fascination, Daniel Dencik skriver om i bogen Sportshjerte.
Elsk alt handler om kærlighedens fantastiske evne til at overvinde alt – i ethvert øjeblik. Ifølge den spirituelle lærer og forfatter Matt Kahn kan vi altid vælge at møde negative følelser og problematiske situationer, der uundgåeligt opstår for alle, med kærlighed – hvad enten det er en triviel hverdagshændelse eller et stort og tilsyneladende uoverstigeligt problem. Vrede, tristhed og andre negative følelser er ifølge Kahn alle en invitation til at åbne hjertet og opleve noget, der er dybere, en oplevelse af meningsfuldhed og glæde. Bogen er bygget op omkring forfatterens dybe, åndelige indsigter og en række øvelser, der viser, hvordan vi kan bruge kærlighedens kraft til at finde vores inspiration, lidenskab og største potentiale. Og hvordan vi kan bruge medfølelse til at løsne op for egoets uhensigtsmæssige mønstre og lære at kommunikere bevidst med andre og sprede mest mulig kærlighed i verden. Bogen er let læst og inspirerende, og man kan mærke forfatterens hjertevarme energi fra første til sidste side.
Ny historisk, overdådig og fantasifuld roman af Bjarne Reuter. En mand er på vej gennem skoven til slottet i Avignon. Hans navn er Pieter van Dreusen, han er eksorcist og kaldt til pavestolen for at uddrive den ondskab, som har taget bo i Clemens V. I al hemmelighed arrangeres en pilgrimsrejse til den hellige bro, Ponte il Duce, hvor paven skal opnå sin endelige renselse.Med sig har han Pieter van Dreusen, franciskaneren Enzo, livlægen Victor Cobus og fem messedrenge. Paven omtaler sine messedrenge som sine keruber, thi de er englene i Avignon – men det er ikke alle keruber, der er engle.
Det er sommer, Bjørk er hos sine forældre, Karen og Jens, som lige er flyttet fra Grønland til Danmark for at være mere sammen med deres tre børn og børnebørnene. På Møn er de i gang med de sidste forberedelser, inden deres drøm om at skabe et hjem med bed & breakfast på den nedlagte gård ”Karensminde” er realiseret. Engang stod Bjørk og hendes storebror Knut hinanden nær, men nu har han hænderne fulde i sin nye familie med kone og tvillinger. Den ældste søster Hilde vil ikke længere vise sig på gården. Efter mange års adskillelse dukker gemte og glemte, men også helt nye følelser op i familien, og genforeningen bliver i stedet en bumlet tur ind i familiens dyb. Midt i det hele falder Jens ned fra stigen. Karensminde er en fortælling om den levende organisme, som en familie er. Om de bånd, der knytter mennesker sammen over tid og sted. Og om små og store begivenheder, der mærker dem for livet.
Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne. Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd. I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger. Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand. Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba. ”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.
Andet bind i Joe Abercrombies successerie er hårdkogt fantasy med uforglemmelige karakterer og kulsort humor. Hvordan forsvarer man en by, der er omringet af fjender og undermineret af forrædere, når man på ingen måde kan stole på sine forbundsfæller, og når ens forgænger er sporløst forsvundet? Det er nok til, at selv en invalid torturmester kan få lyst til at løbe skrigende bort – hvis han ellers kan uden sin stok. Nordboere er gået over grænsen til Angland og har spredt død og ødelæggelse overalt i det iskolde land. Prins Ladisla er opsat på at drive dem tilbage og vinde udødelig hæder som sejrherre. Der er kun ét problem: Han har kommandoen over den dårligst ledede og udrustede hærstyrke. Troldmanden Bayaz står i spidsen for en gruppe af dristige eventyrere på en mission, der fører dem gennem fortidens ruiner. Den mest hadede kvinde i Syden, den mest frygtede mand i Norden og den mest egoistiske dreng i Unionen er besynderlige rejsefæller, men også – hvis de ikke hadede hinanden så meget – potentielt dødbringende. Gamle hemmeligheder bliver afsløret. Blodige slag bliver udkæmpet. Bitre fjender bliver tilgivet – før de bliver hængt. Det er voldsomt, og det er voldsomt underholdende; humoren er sort og persongalleriet fra helvede.
En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …
Fortællingen om Húrins børn opstod i sin første form i 1918 som en af de tre Store Fortællinger, som Tolkien arbejdede på hele sit liv, men aldrig udgav. Fortællingerne var en del af hans livslange projekt om at skabe et stort, sammenhængende mytisk univers, der kulminerede med skabelsen af Ringenes herre i 50'erne. Fortællingen om Húrins børn finder sted længe før Frodos kamp mod Sauron - i Tolkiens tidsregning ca. 6.500 år før. Elementer i historien har optrådt her og der i de kendte romaner - f.eks. er Aragorns natlige beretning om Beren og Lúthien til hobbitterne på Vejrhøj i Ringenes herre bd. 1, en af de oprindelige tre Store Fortællinger - men en samlet fremstilling nåede Tolkien ikke at skabe. Det er nu lykkedes hans søn Christopher at samle faderens mange skitser til en fortløbende beretning om den legendariske Húrins to børn Túrin og Niënor, deres kamp mod Den Store Fjende Melkor Morgoth, og ikke mindst den forfærdelige forbandelse, der hviler over dem. Bogen er meget smukt illustreret af Alan Lee, som har illustreret adskillige Tolkien-udgivelser og vandt en Oscar for bedste filmdesign i filmatiseringen af Ringenes herre-trilogien.
Fra bogens indledning: “Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan. Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”
Delvis selvbiografisk afsløring af et ægteskabeligt inferno. En roman om ægteskab og skilsmisse, om kærlighed og galskab, om frygt, ømhed og ondskab. Lise Mundus og hendes mand har gennem 20 lange år været bundet til hinanden i et spændingsmønster af tiltrækning og frastødning.
Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.
Beretningen om den længste færd, der nogensinde er foretaget med hunde og slæder. Fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien i årene 1921-24. Knud Rasmussen forener i denne klassiske rejsebog en opdagelsesrejsende, en videnskabsmands og en digters egenskaber.
Løgn i din hals er en krimi i den populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.En kvinde i Aarhus modtager et opkald om, at hendes søn er blevet alvorligt kvæstet i en ulykke. Opkaldet viser sig at være falsk. Kort efter modtager en mand i byen et lignende opkald, som får fatale følger. Også dette opkald er falsk, og så bliver Anita Hvid involveret i sagen. Hvem spreder frygt og død ved at lyve så overbevisende? Er der tale om umotiverede, tilfældige chikanerier, eller er hensigten mere dyster?
Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.
Vitello skal starte i skole! Han skal gå i klasse med Kamma! Han skal have matematik og idræt! Og lære bogstaverne, dem alle sammen! Og så er der alt det med at sidde stille! Og lus! Og madpakker! Og store bøller i skolegården! Vitello glæder sig for vildt ...
En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.
Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 5 indeholder: Ketil Høngs saga. Grim Loddenkinds saga. Pile-Ods saga. Ån Buespænders saga.
Stor gennemillustreret biografi om et af verdens mest begavede mennesker gennem tiden skrevet af Walter Isaacson, som er kendt for sine enestående biografier om andre store personligheder som Steve Jobs og Albert Einstein. Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst. En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem. Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.