Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
De nåede lige at få et glimt af hinanden ved et party i New York, irske Nora og danske Andreas, begge forfattere. Nora rev et stykke af en indkøbspose og skrev sin mailadresse på den. Kom til Irland, skrev hun, kom ud på det refugium, hvor jeg netop har lejet mig ind. Der er én plads tilbage. Og han fulgte opfordringen og tog til det Irland, som han holdt så meget af. Og da han så hende, var hun akkurat lige så tiltrækkende og indtagende, som han huskede hende. Og han blev forelsket så uskyldigt, som kun ellers meget unge gør det. Men helt rask var hun ikke, det fortalte hun ham endda selv: snart højt oppe, snart langt nede. Før han fik set sig om, var han inde i et inferno af drukture, forfølgelse, udspionering, vold og hård sex, hasarderet bilkørsel og jalousi. Han begyndte fejlagtigt at tro, at det var hans opgave at helbrede hende. Først da han indså, at dette var forkert, begyndte han at indse, hvor lidt han egentlig forstod om kvinder, om kærlighed og om skrøbelige sind. Var han en kujon i kærlighedens hus? Var hun? Kujonen er en roman om en amour fou, en følelsesmæssig afgrund. En hæsblæsende historie om en vild og umulig kærlighed, der tager magten fra begge parter og bringer dem ud, hvor de er nødt til at erkende deres egne mangler.
Suzanne Brøggers romanbiografi Koral er en forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre epokegørende og berømte autofiktive føljetonbind Creme Fraiche, Ja og Transparence, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993. Koral handler om opvækst i Thailand, kostskole i Silkeborg, fransk elsker, eksperimenterende sexliv, udlandsrejser, dagligliv i Løve, frihedslængsel, identitetssøgen, livslyst, desperation, forelskelse - alt, hvad der hører et frigjort og eksperimenterende 60'er- og 70'erliv til. .
De fleste ønsker sig et kærligt, varmt og inspirerende forhold med deres partner, men det kan være svært at vide, hvordan man griber det an. Grib kærligheden giver læseren mulighed for at se situationen i et nyt lys, genfinde troen på en mulig forandring og opdage nye veje. Den viser, hvordan man kan integrere Imago-metoden i sin hverdag. Metoden handler forenklet sagt om at lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere plan.
I tredje runde af Galaxyturneringen skal De Ukendte en tur ud i rummet til det interplanetariske feriecenter Paradis 42. Her venter hårde kampe, men da Wizard pludselig forsvinder, må Timmo og Croxx en tur ud i den virkelige verden for at finde ham. Vil det lykkes? Passer det, at Tim er på stoffer, som hans mor tror? Og hvorfor er rumvæsener så vilde med algedrinks? 3. bog i serien Gamerz. Gennemillustreret af Jan Solheim.
Vi er i det centrale Paris. I en ejendom med luksuslejligheder beboet af rige familier. Renée portnerske gennem 27 år er vidne til deres overdådige men indholdsløse liv. Udadtil svarer hun godt til den gængse forestilling om en fransk concierge: gammel fed krakilsk og klistret til tv-skærmen fra morgen til aften. Men hvad hendes arbejdsgivere ikke aner er Renée en kultiveret autodidakt levende optaget af kunst filosofi musik og japansk kultur. Med humor og skarphed fortæller hun om ejendommens lejere som nærmest ikke har bemærket at hun eksisterer. Så er der Paloma en usædvanlig tolvårig. Hun er datter af en af de velstående familier et begavet og klarsynet barn som har besluttet at gøre ende på sit liv den sekstende juni hendes trettenårs fødselsdag. Indtil da vil hun blive ved med at opføre sig som alle forventer af en teenager: dyrke sine aldersbetingede interesser passe sin skolegang og være en lydig men genstridig datter. Romanens kapitler veksler mellem de to hovedpersoners fortællerstemmer. Paloma deler sine tanker og dagbog om verdens tildragelser med læseren. Mens Renée fremfører sine observationer med en veloplagt kombination af humor menneskeforstand skarphed og social satire. De lever begge i det skjulte. Først da en velhavende japansk mand flytter ind i ejendommen opdager de hinanden og deres beslægtede
2. bog i serien GAMERZ. De Ukendte er nået til anden runde i Galaxy-turneringen, men måske er kampen tabt, allerede før den er begyndt, for Tims forældre har opdaget, at han slet ikke går til ishockey, som han har sagt. Tim får hjælp af pigen Anna, der har sine helt egne grunde til at dække over ham, og snart kan jagten på Gudernes Maske begynde …Timmo, Croxx, Princess, Ludo og Wizard udgør tilsammen klanen De Ukendte. De kæmper for at vinde det ultimative trofæ i computerspilturneringen Galaxy, men det er ikke kun fjenderne i spillet, de kæmper imod. Interne magtkampe, tåbelige forældre og dårlige internetforbindelser truer de fem GAMERZ på deres vej mod den endelige sejr.
Vidste du at …Antabus blev opfundet af to danske forskere ved ettilfælde?Utroskab engang blev straffet med enten halshugningeller drukning?Danmarks første elektricitetsværk lå i en kælder i Køge?Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne.DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK er en fascinerende rejse ind i historiens krinkelkroge – en række skæve og sjove beretninger om alle de glemte begivenheder, der har været med til at gøre os til dem, vi er i dag. Bogen indeholder bl.a. kapitler om vejhistorie, kejsersnit, fester,vindmøller, boliger, idræt, censur, sygdomme, straf, charterrejser og kæledyr, som forhåbentlig vil gøre dig klogere og endnu mere nysgerrig på danskernes historie.
Det niende og næstsidste bind i kærlighedsdramaet mellem den tidsrejsende Claire Randall og den skotske klanleder Jamie Fraser er en stor fortælling om krig og fred, om jagten på lykken under umenneskelige betingelser og om nødvendigheden af at træffe afgørende valg på afgørende tidspunkter.Jamie Fraser og Claire Randall har endelig fundet tilbage til hinanden, efter de brutalt blev adskilt under Slaget ved Culloden i 1746. Det har taget dem mere end tyve år med afsavn og længsel at nå dertil, og nu truer endnu en brutal opstand deres nyfundne lykke. Den Amerikanske Uafhængighedskrig rykker tættere og tættere på.I 1779 er Claire og Jamie også blevet genforenet med datteren Brianna og hendes mand Roger, og sammen går de i gang med at genopbygge deres fælles hjem på Fraser’s Ridge i kolonien North Carolina. At familien nu endelig er samlet har været en drøm, hverken Claire eller Jamie nogensinde havde turdet håbe på skulle gå i opfyldelse, men selv langt oppe i North Carolinas bjerge begynder de at mærke følgerne af Uafhængighedskrigen, og spændingerne i kolonien er ved at nå kogepunktet.Det viser sig, at hverken nutiden eller fremtiden – eller en hvilken som helst anden tid – kan garantere Claire og Jamie fred og frihed. Det eneste, de kan gøre, er med alle midler at forsøge at beskytte deres hjem, deres familie og deres kærlighed.
En sprød bund og et gyldent ydre, en smuk dekoreret overflade og et lækkert indre fyldt med alt fra farverige bær og blød nougat til knasende nødder og syrlig frugt.Alle elsker tærter. Tærter, hvor der er leget med smagen, og mousserne er kombineret med sprøde bunde. Tærter, der er lune, varme, kolde, sure, syndige eller endda sunde.Tærter kan varieres i det uendelige. De kan bestå af ganske få elementer, så opskriften er overkommelig for alle. Mange kan fryses eller forberedes i god tid. De kan forfines med et væld af teknikker på kryds og tværs, så det ikke længere bare er en tærte, men en fryd for både øje og gane. De kan sågar forvandles til sande mesterværker. Og det er netop denne bredde Mette Blomsterberg viser med denne brugbare og smukke bog: TÆRTER.I bogen er der 52 af de lækreste søde tærter med fx timian og hvid chokolade-ganache, luftig vaniljecreme, passionscreme og marengs eller chokolade, valnødder og karamelsauce, men der er også lidt ekstra i form af 10 saftige, salte tærter, der kan nydes som både frokost og aftensmad.Bogen indeholder også et kapitel med grundopskrifter med blandt andet chokoladeflan, crumble, krystalliseret chokolade, søde mørdeje og salte tærtedeje, der bruges gennem hele bogen, men du kan også vælge at bruge dem på kryds og tværs af opskrifterne efter eget ønske.
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter i skolen bliver hun dybt rystet, da den nye dreng i klassen er en tro kopi af hendes drøm. Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset.
Hun er skarp. Hun er rå. Hun er morsom. Lise Nørgaard har ment noget i godt og vel 100 år, og hun har givet sine meninger til kende offentligt i mindst 85 af dem. Hun har været klog, skarp, rapkæftet, dannet, fyndig, munter, ramsaltet… hun har ramt plet, og hun har nok også en gang imellem ramt ved siden af.I Livet ifølge Lise Nørgaard har forfatter og journalist Jacob Wendt Jensen i samarbejde med Lise Nørgaard samlet de morsomste og mest rammende pletskud i en frejdig, fyndig og fritænkende bouillonterning af en citat-parade.
Sofia Bauman forsøger at skabe sig et nyt liv efter to år i sekten ViaTerras vold. Vejen tilbage viser sig at være langt vanskeligere, end hun havde troet. Hun bliver mødt med fordomme og mistænksomhed og plages af mareridt. Inde i hende vokser trangen til at gøre gengæld. Franz Oswald, sektens leder, sidder i fængslet og venter på rettergang. Han er helt rolig og fortryder intet. Ved hjælp af sin advokat begynder han at spinde et net, som rækker langt ud over fængslets mure og med et eneste formål - at få hævn over Sofia. Da Sofia bestemmer sig for at tale ud om sekten bliver hendes liv langsomt forvandlet til mareridt. Eneste udvej er endnu engang at forlade alt og begynde et nyt liv et helt andet sted. Men Franz Oswald skyr ingen midler. Hans netværk synes at indbefatte alt og alle i Sofias omgangskreds. Tilbage står det afgørende spørgsmål – slipper man nogensinde helt fri af en sekt?
En passioneret jæger og kok laver sammen med en inkarneret lystfisker og fotograf lækker og moderne mad med ingredienser fra naturen. Sammen kaster de sig ud i de vilde teknikker, som kan bringe den friskfangede fisk og det nyligt nedlagte vildt til helt nye smagshøjder. De dykker ned i traditionelle og ældgamle teknikker, for at bruge dem på nye måder, der bringer vilde spiser ind på spisebordene. Mad over bål, kold- og vamrøgning, saltning og tørring. ”Vi har brugt de sidste par år på at fiske og jage, og være ude i naturen så meget som muligt. Vi har lavet mad i det fri, ofte direkte i gløderne. Vi har sovet under åben himmel, og duften af bål og eventyr hænger stadig i vores tøj”.”Take a walk on the wild side” – i naturen og derhjemme i køkkenet.
På en tåget og stormomsust ø i den svenske skærgård har en new age-bevægelse slået sig ned på herregården ViaTerra. Den karismatiske leder Franz Oswald samler sine tilhængere under mottoet ”Vi vandrer jordens vej” og budskabet om, at verden er ude af balance og stress og giftstoffer ved at ødelægge menneskeheden. Sofia Bauman har lige afsluttet sine universitetsstudier og bliver fascineret af Oswalds lære. Hun spiser økologisk, kobler af fra verdens larm og genfinder kontakten med naturen på øen. Hun bliver så tryllebundet, at hun tager imod Oswalds tilbud om et job og om at slå sig ned iblandt dem. Da sommeren går på hæld, og efterårstågen sænker sig over øen, får Sofia en snigende fornemmelse af at være blevet draget ind i en sekt. Flere og flere forskelle mellem bevægelsens ansigt udadtil og Oswalds hensigter går op for hende. Pludselig er der sat elektrisk hegn og alarmer op omkring sektens ejendom, og vejen tilbage til et normalt liv viser sig at være forvandlet til et mareridt. Sekten på Tågeøen er første bind i den svenske forfatter Mariette Lindsteins bestseller-spændingstrilogi om ViaTerra. Serien bygger på forfatterens egen flugt fra Scientology.
Balance i stofskiftet beskriver de særlige personlighedstræk, som er i spil ved stofskifteproblemer, og forklarer, hvordan de skaber en kronisk indre stress, som ødelægger stofskiftet. Epigenetikken viser nemlig, at vores gener i høj grad aktiveres og reguleres som følge af det miljø, vi skaber i vores celler. Og vores personlighed i form af vores tanker og følelser spiller en stor rolle for dette miljø. Kort sagt, vi er vores egen genteknolog og kan påvirke vores genetiske udtryk, som bestemmer, om vi bliver syge eller raske. Når du ændrer de negative tanker og følelser, som stresser dig, og erstatter dem med støttende tanker og overbevisninger, så begynder du at aktivere dine sundhedsfremmende gener. I bogen får du viden og værktøjer, som hjælper dig til at droppe en ødelæggende stofskiftepersonlighed og erstatte den med en ny og selvhelbredende personlighed. Endelig kan du forstå årsagen til de symptomer, der giver dig for højt eller for lavt stofskifte, og pludselig kan du gøre noget ved det, så hverdagen igen bliver overkommelig.
Erik bliver født i 1930 på et mødrehjem i København. Hans mor, Gudrun, er kun 18 år, og Gudruns graviditet vækker skandale i Aalborg, for faren viser sig at være kineser. Gudrun er tvunget til at give barnet fra sig kort efter fødslen, men tager siden arbejde på det asyl, hvor Erik bor, uden at fortælle nogen, hvem hun er. Da hun flere år senere bliver gift med Alfred, henter de drengen hjem. Eriks far er den 47-årige kinesiske tryllekunstner Lai Fun, som kom til København i 1902 og blev udstillet i Tivoli. Men Lai Fun vil ikke vedkende sig faderskabet, for han er allerede gift med Agnete og bor i en taglejlighed i Istedgade. Erik vokser op med en klar bevidsthed om at være anderledes, øjnene, hårets og hudens farve stempler ham i skolegården og på gaden, hvor hans egen bedstefar ikke vil hilse på ham, når andre kan se dem. Men Erik beslutter sig for at vende sin fortid ryggen og skabe sig et nyt liv. Da han er blevet voksen, er udlært elektriker og har fundet sammen med Kirsten, vælger han, at hans datter, Nete, ikke skal vide noget om hans baggrund. Først da Nete bliver voksen, får hun kendskab til historien om sin kinesiske farfar. Mens Netes far skammer sig forfærdeligt over sit ophav, ser Nete det kinesiske islæt som en positiv tilføjelse til sin familiehistorie, og som en vej til at nærme sig sin far. I sommeren 2001 tager hun til Kina sammen med sønnen Andreas, og hun får et indtryk af, hvor fremmed og uigennemtrængeligt Danmark må have fremtonet for en kineser i 1902. I DINE ØJNE er en stor fortælling om den dansk-kinesiske Erik og hans families liv gennem hundrede år i Danmark. Om vores skiftende opfattelser af identitet, af etniske tilhørsforhold og vores længsel efter at høre til, i en familie, i et fællesskab, i et land.
Denne bog sætter blæksprutterne på spisekortet og giver samtidig en beskrivelse af deres biologi, kulturhistorie og en forklaring på, hvad der gør blæksprutter til sund, varierende og interessant mad. Med en lang række enkle opskrifter på tilberedning af blæksprutter afmystificerer bogen den påstand, at det er svært at lave mad med blæksprutter. Samtidig bidrager den til debatten om, hvordan vi bedre udnytter havets ressourcer på en bæredygtig måde. Bogen er skrevet ud fra et samarbejde mellem en kok og en naturvidenskabsmand, som sammen er gået i køkkenet for at lave mad med blæksprutter.
Alle kender til Beringstrædet. Det smalle stræde, der adskiller Sibirien og Nordamerika, men de færreste kender historien bag navnet Bering. Danskeren Vitus Bering blev ansat i den russiske flåde i 1703 under Zar Peter den Store, og i 1725 fik han til opgave at lede Første Kamtjatka Ekspedition fra Skt. Petersborg gennem Rusland og Sibirien til Stillehavet. Den 12.000 km lange transport foregik på floderne både sommer og vinter, og John Andersens ide var at følge den samme rute og undervejs beskrive byer, landskaber, floder og ikke mindst mennesker. Bogen er et fascinerende tripelportræt af Vitus Bering, John Andersen og Rusland samt en medrivende fortælling om en utrolig rejse på motorcykel. John Andersen er arkitekt og mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen samt foretaget mange rejser på motorcykel i det meste af verden, og mange af hans rejser er blevet til bøger.
Gyserklassikeren over dem alle. Den udøde grev Dracula drager fra sit slot i Karpaterne til London for at mætte sin blodtørst.
GAMERZ handler om fem børn, der alle er hardcore gamere. På grund af deres evner foran skærmen udvælges de til at deltage i den hemmelige computerspilturnering Galaxy. Tilsammen danner de holdet De Ukendte. Fjerde runde i turneringen er henlagt til et univers fyldt med trolde og andre farlige og mærkelige væsner.
Siden 2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange gange kan man stå midt i en katastrofe uden at gribe ind?
Sæt livet fri præsenterer healingteknikken EFT, Emotionel frihedsteknik, som er et fantastisk kraftfuldt redskab til at afhjælpe mentale, følelsesmæssige og kropsrelaterede problemer. EFT er en videreudvikling af tankefeltterapi, som allerede er udbredt i Danmark, og kombinerer den gamle kinesiske lære om meridianer med moderene psykologi og positive bekræftelser. Metoden, der går ud på, at man banker let på bestemte punkter på kroppen, er en form for følelsesmæssig akupunktur uden brug af nåle, baseret på tesen, at alle negative følelser er resultatet af forstyrrelser i kroppens energisystem. Forfatteren Nick Ortner viser i bogen, hvordan EFT effektivt kan afhjælpe en bred vifte af problemer fra angst, kroniske smerter, vægtproblemer, til traumer og stress. Teknikken er let at lære og kan anvendes på en selv, hvor end man befinder sig, og ofte opleves en øjeblikkelig effekt. EFT virker ved at genetablere balance og energi i kroppen og ændrer den måde, hjernen behandler information om et bestemt emne eller problem, så der kan dannes nye, sundere nerveforbindelser. Sæt livet fri giver både læseren en grundig indføring i teknikken, historien bag og den nyeste viden om, hvordan den virker. Bogen indeholder en lang række interessante cases, trin-for-trin instruktioner og øvelser.
Bjarne Reuters store eventyrroman for både unge og voksne om det gode og det onde, om kærligheden og hadet, om liv og død.
Kathy, Tommy og Ruth lever et beskyttet liv på kostskolen Hailsham i England, hvor de bliver opdraget til at tro, at de er noget særligt. Men efter opholdet udvikler de søgende børn sig til forvirrede voksne - for hvad var egentlig grunden til, at de i sin tid blev sendt på kostskole? Sandheden går langsomt op for dem i denne foruroligende og gribende historie.
Per Mouritsens bog EN PLADS I VERDEN er en den første grundige og forskningsbaserede diskussion af medborgerskab på dansk. Den handler om velfærdsstaten og det sociale medborgerskabs krise, om ytringsfrihed og tolerance, om det republikanske deltagelsesideal som forudsætning for borgernes fælles frihed, om kosmopolis og medborgerskabets fortsatte nationale forankring, om frivillighed, borgerdyd og sammenhængskraft, og om integration og adgangen til statsborgerskab.
Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet. Rigt illustreret.
Den første letoverskuelige biografi om en af alle tiders største komponister, Johann Sebastian Bach, om hans liv og værk, påvirkninger og indflydelse.
Samfundet har tilrettelagt uddannelserne på en måde, der i stigende grad adskiller den teoretiske viden om et emne fra den praktiske udførelse af håndværket, faget. Det afspejler sig på jobbet, hvor arbejdet ofte tilrettelægges af folk, der udelukkende har en boglig tilgang til arbejde, og det mærker så forskellige fag som pressefotografer, sygeplejersker og tømrersvende i deres dagligdag. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt.I denne bog diskuterer Mattias Tesfaye velunderbygget og med stort overblik og skarp sans for både humor og logik påstanden om, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.
Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe.Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner. Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins. For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.
”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så. I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf. Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.