We a good story
Quick delivery in the UK
Politikens Forlag

Books published by Politikens Forlag

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad
    by Anette Harbech Olesen
    £16.49

    Lider du af oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem, uden at din læge kan finde forklaringen? Nu tyder forskningen på, at noget i maden kan være skurken. Korn som hvede og rug kan nemlig udfordre din fordøjelse i et langt større omfang, end man hidtil har anslået. Ikke nødvendigvis på grund af proteinet gluten, der er kendt for at være en ballademager, men fordi også kostfibre og andre komponenter i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.Det er forklaringen på, at så mange mennesker får det markant bedre, når de holder op med at spise glutenholdig mad, også selv om de ikke lider af glutenintolerance. Langt hen ad vejen er det nemlig de samme madvarer, der indeholder gluten og de andre komponenter i korn, som stadig flere mennesker kæmper med at fordøje. Derfor vil glutenfri mad ofte være en god rettesnor.I dag er det muligt at købe mel, brød, pasta og andre kornprodukter af høj kvalitet uden gluten eller de typer af kornfibre, som tolereres af de fleste, men skaber problemer hos resten.Gaven til maven er den nye, store guide til, hvordan man bedst navigerer uden om de madvarer, der udfordrer maven og tarmen, og samtidig får masser af sunde, sikre fuldkorn, madglæde og nydelse. Anette Harbech Olesen har talt med tarmforskere og speciallæger over hele verden og på baggrund af den seneste videnskab skrevet denne bog og komponeret 68 vidunderlige madopskrift er, der kan skabe ro i tarmen.Og måske rækker gevinsten endnu længere? Forskere kommer til stadighed på sporet af nye sygdomme, som har relation til kroppens problemer med at fordøje gluten og andre dele af korn. Nogle mener, at den voldsomme vækst i forekomsten af autoimmune sygdomme, eksempelvis gigt- og stofskiftesygdomme, type 1-diabetes og sklerose, kan hænge sammen med de skader, som gluten kan anrette på tarmvæggen.

  • by Martha Hall Kelly
    £16.49 - 19.99

    Martha Hall Kelly har skrevet endnu en medrivende historisk roman inspireret af virkelige levede liv, denne gang under den amerikanske borgerkrig. Georgeanna ”Georgey” Woolsey er ikke skabt til en verden af overdådige fester, hvor det forventes, at en kvinde i hendes position er duknakket og ærbødig. Så da den amerikanske borgerkrig bryder ud og antænder hele nationen, ser Georgey sit snit og vælger at forfølge sin lidenskab for sygepleje - i en tid, hvor kvinder er uønskede ved fronten. Men Georgey og hendes søster Eliza vil modbevise de onde tunger, og de vover sig ud på en rejse fra New York til Washington D.C. og Gettysburg, hvor de bliver førstehåndsvidner til slaveriets og krigens rædsler.I sydstaterne møder vi Jemma, som er slavegjort på Peeler-plantagen i Maryland, hvor hun bor med sin mor og far. Hendes søster, Patience, lider samme skæbne på naboplantagen, og begge lever de i frygt for plantagelederen, LeBaron. Da Jemma sælges til den grusomme mrs. Anne-May, mens unionshæren marcherer igennem landet, øjner Jemma chancen for at flygte, selvom hun må sige farvel til sin elskede familie.Georgeys kald som unionssygeplejerske medvirker til, at hun krydser veje med Jemma, og herfra fremskrives et levende og detaljerigt portræt af borgerkrigsoplevelsen; fra de barbariske og umenneskelige plantager, til et krigshærget New York og slagmarkens rædsler.Georgey er en fjern forfader til Caroline Ferriday, som Kelly introducerede i sin bestseller Blomstrende syrener, og Solsikkesøstrene er inspireret af virkelige begivenheder.

  • by Alex Michaelides
    £16.49 - 19.99

    Fra bestsellerforfatteren til Den tavse patient kommer en medrivende thriller om græsk mytologi, mord og besættelse.Edward Fosca er en morder. Mariana Andros er ikke i tvivl. Men Fosca er urørlig. Han er en smuk og karismatisk underviser i de græske tragedier ved Cambridge University og er elsket af både ansatte og studerende – især af medlemmerne af et hemmeligt selskab af kvindelige studerende, kendt som Jomfruerne. Mariana er en fortræffelig, men også skadet, gruppeterapeut, og da hendes nieces veninde findes myrdet på Cambridge, bliver hun nærmest besat af Jomfruerne. Som tidligere studerende på Cambridge mistænker hun hurtigt, at noget skummelt udspiller sig bag det gamle universitets idylliske skønhed og traditioner. Og hun bliver overbevist om, at Edward Fosca er skyldig i mordet, selvom han har et vandtæt alibi. Men hvorfor skulle professoren dræbe en af sine egne studerende? Og hvorfor kredser hans undervisning altid om Persefone og hendes rejse til underverdenen? Da endnu et lig dukker op, løber Marianas besættelse efter at afsløre Fosca af med hende og truer med at ødelægge både hendes troværdighed og forholdet til hendes kære. Men Mariana er fast besluttet på at stoppe morderen, selvom det kan koste hende alt – også hendes eget liv.Med Den tavse patient stormede Alex Michaelides ind på den internationale krimiscene. Nu er han endelig tilbage med en suveræn efterfølger, Jomfruerne, en urovækkende og intens thriller om hemmeligheder – andres og vores egne.”Alex Michaelides’ længe ventede roman, Jomfruerne, er her endelig … Den er tillokkende og uimodståelig.”- The New York Times“Fans af [Donna Tartts] Den hemmelige historie vil falde pladask for Jomfruerne … Med denne geniale page-turner af drømmende græsk mytologi og antikke mordritualer, grundfæster Michaelides sig som en ustoppelig, litterær kraft inden for thrillergenren.”- Esquire“Forfatteren til den kritikerroste Den tavse patient manifesterer sig som en topmoderne forfatter med denne nye roman; en blændende blanding af græsk mytologi og et knivskarpt plot … lige til bestsellerlisten.”- Newsweek

  • by Liane Moriarty
    £14.49 - 17.49

    Der er én ting, som Sophie Honeywell fortryder bitterligt: At hun forlod drømmemanden Thomas Gordon, lige inden han skulle til at fri til hende på Fiji. Da det endelig går op for hende, at han måske alligevel er den rette, er det for sent. Et år senere er han allerede gift og har fået et barn, mens Sophie stadig ufrivilligt er single.Deres veje krydses igen, da Sophie uventet arver Thomas’ afdøde tante Connies hus på den sagnomspundne ø Scribbly Gum. Sophie flytter dertil og begynder et nyt liv. Hun føler sig fri og lykkelig, lige indtil det hele kompliceres. Hun bliver en del af en ukonventionel familie, hvor alle bærer på et spind af hemmeligheder.

  • by Ritt Bjerregaard
    £16.49 - 19.99

    Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer. Det udkommer på hendes 80-års fødselsdag, den 19. maj 2021.Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet.Balladen startede allerede under konstitueringen, da det gik op for den nye overborgmester, at både styreform og disciplin var ganske anderledes på Københavns Rådhus end på Christiansborg. Det kom til at betyde, at de fleste af hendes visioner for hovedstaden – omkring billige boliger, sikrere og mere klimavenlig trafik og bedre integration – gik op i ævl og kævl med de andre partier og ikke mindst hendes eget. Selvfølgelig var der sejre undervejs, som f.eks. gennemførelsen af klimakonferencen C40, hvor Ritt kunne trække på sit netværk fra tiden som EU’s miljøkom- missær, men de hårde kampe sled på kræfterne.Sidste bind af erindringerne handler ikke mindst også om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens formandskab og – helt aktuelt – om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Og så handler det om det, der ligger Ritt allermest nær, og som har holdt hendes motivation, drivkraft, mod og humør oppe gennem et langt politisk livs med- og modgang: alle de mennesker, der har været i hendes liv – bekendte, venner og veninder, der på hver deres måde har inspireret undervejs.

  • by Hunter Biden
    £16.49 - 19.99

    ”Jeg kommer fra en familie, der er blevet formet af tragedier og forbundet af en helt usædvanlig og ubrydelig kærlighed,” skriver Hunter Biden i Beautiful things, som udgives af USA’s største forlag, Simon & Schuster, og som i Jakob Levinsens danske oversættelse kommer til at hedde Smukke ting.Bogen er en barsk, rørende og velskrevet fortælling om at vokse op i skyggen af amerikansk politik. Om at opleve stor sorg og synke ned i et altfortærende misbrug af alkohol og stoffer. Om at blive skydeskive for en smædekampagne iværksat af staben omkring daværende præsident, Donald Trump. Og om at overvinde problemerne og rejse sig takket være et fasttømret sammenhold og en betingelsesløs kærlighed fra de allernærmeste – især faderen Joe Biden.Forfatteren Stephen King har læst bogen og giver den følgende ord med på vejen:”I Anonyme Alkoholikere plejer vi at sige, at uanset om man kommer lige fra Yale eller fra fængslet, er alle misbrugere lige. I sin rystende og stærkt læseværdige erindringsbog beviser Hunter Biden endnu engang, at hvem som helst – selv en søn af USA’s præsident – kan komme totalt på afveje i et mareridt af afhængighed. Der er nok af erindringer om de tre R’er (rom, ruin og redning), men i netop denne bog fremstår nogle passager gribende klarsynede. Han indleder med et spørgsmål: Hvor er Hunter? Svaret er, at han er lige her i bogen med både alt det gode, det onde og det smukke.”Smukke ting udkommer 6. april 2021 i USA, Danmark og en række andre lande.

  • by Daniel Dencik
    £16.49 - 19.99

    Alicia Købke er 19 år. Hun er efterkommer af guldaldermaleren Christen Købke og den yngste, der nogensinde er kommet ind på filmskolen i København. Hun vælter rundt i sit eget liv og har flere partnere af vekslende køn, et par affærer plus det løse. Hun er opsætsig og grænsesøgende og har slået sig op på at gøre det helt private til kunst. Nu trækker det højpotente Hollywood i hende.Trevor er gammel nok til at kunne være far til Alicia. Han vil gerne være filminstruktør, han ved bare ikke, hvad han skal instruere. Hollywood trækker ikke i ham, men han har noget særligt kørende med øgruppen Samoa langt ude i Stillehavet. Der har han engang forsøgt at blive fri for verden. Nu vil han score Alicia og drage tilbage med sin eneste ene ved sin side. Og en dag i Hollywood er hun blevet gravid.Kan Alicia og Trevor finde sammen? Kan de finde et fælles paradis? Vil man overhovedet sætte et barn i verden, hvis denne verden er uden fremtid? Bærer selve ideen om kernefamilien en stor del af ansvaret for verdens udarmede forfatning? Og findes der andre samlivsformer og fællesskaber, der muliggør en smukkere og mere bæredygtig fortsættelse af menneskeslægten?

  • by Tonny Vorm & Jesper Skibby
    £14.49 - 17.49

    Engang var jeg Jesper Skibby er et indgående portræt af et komplekst menneske, som vi alle har mere tilfælles med, end vi tror, og dertil en stærk og velskrevet sportskrønike.Jesper Skibby er en af landets mest populære og vindende cykelryttere. Vi lærte ham at kende som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister efter de udmarvende Tour-etaper og i første sæson af Vild med dans. Men bag facaden gemte sig en rastløs og usikker dreng, der tørstede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværd, pillemisbrug og præstationsangst. Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer.I Engang var jeg Jesper Skibby går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om mennesket bag masken. Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?Venner, familie og tidligere kolleger fortæller om deres indtryk af Jesper Skibby, der selv ærligt beretter om sejre og skuffelser på landevejen og den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag.Engang var jeg Jesper Skibby er ud over samtaler med hovedpersonen selv baseret på interviews med en række tidligere cykelryttere som Brian Holm og Jens Veggerby.

  • by Emelie Schepp
    £15.99 - 13.49

    En tidlig morgen i april deles en optagelse af en ung mand på YouTube. Han er stærkt forkommen og har sprængstof spændt fast til sin overkrop. Det lykkes politiet at identificere stedet, men de når ikke frem før det er for sent, og bomben springer. Det er det fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet på kort tid. Men er der virkelig tale om samme gerningsperson?Politiinspektør Mia Bolander får hjælp af den nye opklarer Patrik Wiking til at opklare forbrydelsen. Deres største udfordring er at ingen i det kriminelle miljø vil tale med dem. Ingen har hørt eller set noget, og da Jana Berzelius drages ind i efterforskningen forstår hun alene, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som anklager har det altid været hendes opgave at beskytte sandheden, men nu får hun hjælp med at skjule den fra uventet hånd.Ni liv er en højaktuel spændingsroman om vold og bandekriminalitet, og om de kræfter som er på spil når nogen for enhver pris vil skjule noget. Det er sjette bog i serien om Jana Berzelius.

  • by Louise Penny
    £15.99 - 13.49

    I klosteret Saint-Gilbert-Entre-les-Loups har tolv munke viet deres liv til fred og bøn. De dyrker grøntsager, passer høns, fremstiller chokolade og synger. Til trods for munkenes tavshedsløfte er de blevet verdensberømtefor deres sang, hvis virkning på både sanger og tilhører er så bemærkelsesværdig, at det er kendt som Det smukke mysterium. Men da en anerkendt korleder findes død må kommissær Gamache forstyrre freden i klosteret for at finde kilden til den dødelige disharmoni.

  • - Indvandring, islam og truslen mod kvinder
    by Ayaan Hirsi Ali
    £16.49 - 19.99

    Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali. I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.Ifølge den verdensberømte menneskerettighedsforkæmper, debattør og forfatter kan og bør vi nemlig ikke længere ignorere det faktum, at der er en afgørende faktor, som truer kvinders sikkerhed og frihed i hele Europa: Massiv immigration fra lande med et flertal af muslimske indbyggere og en kvindefornedrende kultur, der alt for ofte går i arv.En bølge af overgreb begået af især muslimske mænd – fra uønskede tilråb og berøringer til voldtægter og det, der er værre – er ifølge Ayaan Hirsi Ali stille og roligt ved at ændre den måde, kvinder lever på i Europa. Og vores manglende evne – eller lyst – til at modgå en aggressiv, chauvinistisk kultur gør i stigende grad kvinder utrygge og hæmmer deres frihed markant.I sin nye bog advarer den somaliskfødte forfatter mod undertrykkelsen af kvinders rettigheder, som ikke kun finder sted i Mellemøsten, Afrika eller lukkede muslimske miljøer i Europa. Hun konkluderer samtidig, at vores kulturelle berøringsangst alt for ofte tager mere hensyn til mændene bag overgrebene end til de kvinder, der pludselig ikke længere kan føle sig trygge i svømmehaller, i skolen, på gaden eller i den lokale park.Hendes besked er klar: Vi kan ikke acceptere undermineringen af kvinders rettigheder i en religions navn. Hvis vi gør det, giver vi samtidig frit spil til både højrenationale kræfter og islamister. I stedet appellerer hun til, at vi alle forholder os til de måske ubehagelige og kontroversielle fakta – for integrationens, demokratiets og ikke mindst kvindernes skyld.“Denne bog handler om masseindvandring, seksuel vold og kvinders rettigheder i Europa. Den handler om en kolossal fiasko skabt af det politiske establishment. Og den handler om løsninger på problemet, forkerte og rigtige.” Ayaan Hirsi Ali

  • - en coronakrønike
    by Carsten Jensen
    £14.49 - 17.49

    En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

  • by Sissel-Jo Gazan
    £3.99

    Vi møder Sissel-Jo Gazan i Bel-Air Tatoo i København. Herinde ligger tatoveringsmuseet, og Sissel-Jo har frekventeret stedet og talt med ejeren for at researche sin bog Hvide blomster, hvor hovedpersonen Jenny er fra en familie af tatovører. Når Sissel-Jo går ind i et nyt miljø, så skal alle detaljer sidde i skabet, og i afsnittet viser forfatteren rundt på museet, mens hun taler om sin egen opvækst på Samsø og om at tage med sine forældre ned at blive tatoveret som 4-årig.

  • by Louise Penny
    £15.99 - 13.49

    Louise Penny udgives her for første gang på dansk, men over det meste af verden er hun kendt som et krimifænomen med flere millioner solgte bøger. Hun er blevet kaldt Canadas Agatha Christie, og New York times har skrevet, at hun er "det eskapistiske mysteries mester". Der er femten titler i serien om inspector Gamache og hyggelige Three Pines, så i bedste Inspector Morse-stil er der mere, hvor det kommer fra, når først læseren er hooked på Penny.I den lille by Three Pines i Quebec, den fransktalende del af Canada, arbejder Armand Gamache som politiinspektør. På overfladen ånder alt fred og idyl, og byen er travlt beskæftiget med markedsdage, ishockeykonkurrencer, forårsfester og andre begivenheder, der skaber stemning og sammenhold i den smukke by. De unge bliver kærester og går fra hinanden igen, indbyggere fødes og dør, splid og forsoning får hånd i hånd, alt er som altid. Men under overfladen er sagen en ganske anden, og inspector Gamache går fra sag til sag, som kræver hans opmærksomhed. Begrav dine døde er sjette bog i Louise Pennys serie om livet i Three Pines. I Quebec hærger vinteren, mens Gamache står ansigt til ansigt med sin karrieres usædvanligste sag. En mand findes dræbt i en af byens ældste bygninger – et bibliotek hvor Quebecs engelsktalende mindretal bevogter sin historie. Og dødsfaldet åbner en dør til fortiden og et mysterium som har sovet i århundreder. Et mysterium Gamache skal løse, hvis han skal standse en nutidig morder.Louise Penny er en af Canadas kendteste forfattere. Hun bor tæt på Montreal med sine hunde. Hendes mand Michael var inspirationen bag inspector Gamache, fortæller Penny: venlig, betænksom, generøs, en mand med mod og integritet. Louise Penny har modtaget et hav af priser for serien, som er kendt og elsket i næsten hele verden og er oversat til 30 sprog.

  • by Hans Rosenfeldt
    £14.49 - 17.49

    En død ulv findes med resterne af et menneske i maven. Afdøde ser ud til at have overlevet en blodig massakre på den anden side af grænsen til Finland, blot for nu at findes død i skoven uden for Haparanda. Men hvad lavede offeret der? Politiet må vende hver en sten for at forsøge at finde ud af, hvad der er sket. Tiden går, og Hannah Wester og resten af styrken fornemmer at andre kræfter er er mindst lige så interesserede som de er i at finde ud af, hvad der skete. Pludselig bliver den lille grænseby centrum for en serie brutale hændelser, langt værre end noget Hannah Wester og de andre lokale betjente nogensinde har forestillet sig.Ulvesommer er første bind i en ny kriminalserie af Hans Rosenfeldt, skaberen bag tv-serierne Broen og Marcella, og del af krimimakkerparret bag den internationale bestsellerserie om Sebastian Bergman, Hjorth Rosenfeldt

  • by Peter Buwalda
    £16.49 - 19.99

    Otmars sønner er fortællingen om den unge Ludwig Smit, hans opvækst, ambitioner og længsel efter sandheden i den hollandske skilsmissefamilie, han vokser op i. Vi møder ham da han er ved at arbejde sig op ad karrierestigen hos oliemagnaten Shell, strandet i en snestorm på den sibiriske ø Sakhalin. Vejret tvinger ham til at tilbringe mere tid med Johan Tromp, kronprins i Shell, magtmenneske, multimillionær – og muligvis Ludwigs biologiske far.Det er også fortællingen om freelancejournalisten Isabel Orthel, som befinder sig på Sakhalin samtidig med Ludwig, fast besluttet på at afsløre Tromp som centrum for nogle af de forbrydelser som foregår med de multinationale olieselskabers stiltiende velsignelse. Isabel er adopteret til Holland fra Thailand, ind i en kendt, men skruppelløs børnebogsforfatters familie. Og Isabels vej frem som journalist går blandt andet gennem at afsløre sin berømte adoptivbedstefars skattesvig – da han ligger for døden. Det er med denne sult efter sandhed, koste hvad det vil, at hun rejser til Sakhalin, til et skæbnesvangert, spændende og dybt menneskeligt møde med hedonisten Tromp og den akavede, famlende Ludwig.Otmars sønner er en fortælling om livet. Om opvækst, længsel og bristede drømme, om livsværker og levemænd, dogmer og paradigmeskifter, den gamle verden og den nye, på godt og ondt.

  • - Et hav af smag
    by Mads Heitmann
    £16.49

    Caribien er centret for verdens romproduktion, og det er på de caribiske øer, at der laves noget af den bedste rom, der findes. Caribisk rom er derfor også emnet for den til dato mest dybdegående bog om rom skrevet på dansk.Meget er sket, siden bestselleren Rombogen – Opdag de gyldne dråber udkom i 2015. Der er kommet flere danske romnydere til, og dem, der har været med siden begyndelsen, er blevet mere erfarne og ikke mindst mere kritiske. Der er løbende kommet nye, revolutionerende og anderledes romprodukter på markedet, som gradvist er gået i en stadig mere avanceret retning. Disse har fanget nutidens erfarne rominteresserede, som hele tiden søger mere viden om rom.Mads Heitmann, Danmarks mest fremtrædende formidler af rom, beskriver i denne bog for både den nye og erfarne rominteressede romscenen, som den ser ud i dag. Han går i dybden med produktionen af rom og rykker sukkerrøret op ved roden i jagten på forståelsen af alle de utrolige og utroligt forskellige smagsoplevelser, som findes i det caribiske romunivers.Som læser kommer man på besøg hos mange forskellige caribiske romdestillerier, lærer om produktionen, og hvad der er unikt fra ø til ø, fra destilleri til destilleri. Den smagsmæssige diversitet, som findes på øerne i det caribiske øhav, illustreres via grundig grafik. Man kan også læse interviews med vigtige personligheder inden for rombranchen. Endelig, men ikke mindst, indeholder bogen inspiration til de næste romindkøb gennem anbefalinger af 20 helt særlige flasker, og man lærer at mixe otte ekstraordinære romcocktails.Caribisk rom – Et hav af smag er en bog om det, der er kendt som noget af verdens bedste spiritus.

  • - Danske giftmordere – fortalt af retsmediciner Bent Kæmpe
    by Stine Bolther
    £9.49 - 11.49

    Bent Kæmpe har i 45 år været dødens detektiv. Den kendte retsmediciner har analyseret indvolde, hår, blod og urin for at opklare en lang række giftmord.I denne bog fortæller han kriminalreporter og forfatter Stine Bolther om en stribe af de mest spektakulære og kuldegysende danske mord, han har efterforsket. Lige fra drabet på astronomen Tycho Brahe, som Bent Kæmpe afslørede var forgiftet med kviksølv, til den kvindelige børnelæge, som på Bornholm forgiftede sin elskers kone og brændte hende og børnene inde.Retsmedicineren skønner, at 5-10 danskere hvert år bliver slået ihjel med gift. Ikke alle giftmordere bliver opdaget. De slipper godt fra at begå »det perfekte mord«.BENT KÆMPE (1934-2014) var uddannet dr.pharm. Han var retsmediciner og chefretskemiker, da han i 2004 gik på pension. Før arbejdede Bent Kæmpe både på Retsmedicinsk Institut i København og Århus som retskemiker og som institutleder. Han var i sin 45 år lange karriere med til at opklare utallige giftdrab i Danmark og udlandet.

  • by Børneavisen
    £13.49

    Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået mange børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for mad eller bagning. Bag f.eks. Mickis banankage eller hans lækre kanelsnegle, bliv populær fredag aften med Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys og Jons apppelsinmazarinkage, eller gå i køkkenet med Børneavisens egne opskrifter og lav lasagne eller den lækreste bulgursalat.I Børneavisens kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.

  • by Kristian Gintberg
    £15.99 - 13.49

    Mennesket har gennem de sidste mange tusind år altid været optaget af at udforske nyt land. Derfor har vi efterhånden kortlagt det meste af Jorden, men for omkring 60 år siden åbnede en ny verden sig. Da fløj det første menneske ud i rummet, og en helt ny type opdagelsesrejsende så dagens lys. Astronauterne. Astronauter sejler ikke til nye kontinenter i store sejlskibe. I stedet rejser de med raketter tusindvis af kilometer ud i rummet for at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.På vores rumrejse i Kristian på sporet af rummet skal vi lande på Månen og bosætte os på Mars. Vi skal se nærmere på hemmelige spionsatellitter og drikke sved for at overleve. Vi skal redde Jorden fra en kæmpeasteroide, rejse i tiden og smage på den underligste rummad.Kristian på sporet af rummet er nummer to selvstændige bog i en helt ny faktaserie for børn, hvor Kristian Gintberg tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor har Kristian taget sin rygsæk på og drager ud i rummet med sit kamera om halsen og sin nysgerrighed som rejseledsager for udforske de fremmede planeter og finde ud af, om der lever nogle rumvæsner, vi slet ikke kender.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.Kristian Gintberg (f. 1988) er tekstforfatter, tv-vært og sangskriver. Han startede sin tv-karriere i 2011 som medvært på DRs børneprogram Lille Nørd og har siden været vært på det meget populære Ramajetterne og Ramasjang Mysteriet, ligesom han er en fast del af sommerens Cirkus Summarum.

  • by Katrine Klinken
    £14.49

    Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.

  • - Hvordan små puf kan skabe store forandringer hos vores børn, i vores parforhold - og i os selv
    by Annemette Staal
    £16.49 - 19.99

    Med nudging kan dagligdagens små og store udfordringer løses uden konflikter.Hverdagen er fyldt med udfordringer. I familielivet, i parforholdet og i vores eget hverdagsliv. Der er tøjkriser. Telefoner ved middagsbordet. En morgenfrisk kone, en morgensur mand. Overspringshandlinger og impulskøb. Og diskussioner om, hvorvidt ungerne skal spise deres broccoli. Bogen her handler om, hvordan vi løser hverdagsudfordringerne med nudging. Hvordan vi skaber adfærdsændringer hos os selv, vores børn og i vores parforhold. For nudging er ikke kun forbeholdt myndigheder, marketing og lederen på vores arbejdsplads. Vi forsøger alle sammen at påvirke adfærd hos hinanden – hver eneste dag. Med alt fra huskesedler og madplaner til måden, vi siger tingene på, eller når vi forhandler med kæresten om, hvem der tager opvasken.Med afsæt i hverdagseksempler præsenterer bogen de seneste 40 års forskning i menneskets psykologi og adfærd. Samtidig giver den konkrete og evidensbaserede værktøjer til at skabe adfærdsændringer. Så uanset om man er generelt interesseret i menneskets psykologi eller søger en konkret forklaring på, hvorfor Valdemar elsker broccoli, kan man læse med – og helt sikkert blive klogere.

  • by Anna Ekberg
    £9.49 - 11.49

    Ibens lillesøster er forsvundet. Det har hun været i snart et år, og i det år er Iben trukket længere og længere ind i sig selv. En mørk og lammende sorg har ædt hende op indefra og ødelagt hendes ellers lykkelige tilværelse. Politiet er overbevist om, at søsteren er blevet slået ihjel, og meget tyder på, at hun har mødt sin morder på en datingtjeneste. Men de er på bar bund, og på trods af en omfattende efterforskning har sporene ikke ført til noget gennembrud. På årsdagen for sin søsters forsvinden beslutter Iben selv at tage aff ære. Enten gør hun det, eller også går hun til grunde. Velvidende at hun sætter sit liv over styr, velvidende at hun risikerer at miste både sig selv, sit ægteskab og måske endda sit liv, kaster hun sig ind i jagten på sin søsters morder. På date med en morder er en fængslende og forførende spændingsroman om kærlighed og seksualitet, og om den længsel og de hemmeligheder, der kan gemme sig bag folks pæne facader.

  • by Ditte Ingemann
    £16.49

    Ditte Ingemann er en af Danmarks mest rutinerede opskriftsudviklere ud i det grønne. I sin nye bog tager hun fat, hvor dens forgænger, bestselleren Vegetar, slap, og giver os alt, hvad et moderne vegetarhjerte kan begære.Rigtig mange danskere har allerede for længst indført en kødfri dag eller er gået skridtet videre og spiser vegetarisk både to, tre og fire gange om ugen. I det hele taget er det nu blevet så almindeligt at spise helt vegetarisk, at man også godt tør og har lyst til at servere det for venner og familie. Det kræver ny inspiration.Opskrifterne i denne bog er udviklet med et kærligt blik på danskernes traditionelle livretter, som fortsat er højt elskede, men også fungerer perfekt med et grønt og moderne tvist. Hvordan laver man egentlig en perfekt gang vegetariske boller i karry, klassisk vegeburger, lasagne veggie style, flækærtedeller med kartoffelsalat, grøn gullasch eller linsebolognese med svampe og hasselnødder? Det får man svar på her. Andre opskrifter giver bud på den bedste speltotto, måltidssalater, supper, tærter, bowls, madvafler, ravioli, pizza, hotdogs… alt sammen superlækker aftensmad, der mætter.Dette er bogen, der ikke bare giver læseren rutinen i det vegetariske køkken, men også et stort og varieret repertoire, så man undgår at gå død i de samme fem vegetarretter. Der er opskrifter til den travle hverdagsaften, men også til de dage, hvor du har lidt ekstra tid eller vil imponere dine middagsgæster i weekenden. Slutteligt har Ditte på modigste vis givet sit bud på en grøn jul.

  • by Regina Porter
    £14.49 - 17.49

    Mød James Vincent Jr., en hvid mand af irsk-amerikansk herkomst med en flakkende og voldelig barndom i bagagen, der ender som ambitiøs og succesrig advokat på Manhattan. Mød Agnes Miller, en sort kvinde, fuld af livsglæde og håb, der efter en traumatisk oplevelse en aften i Georgia flytter nordpå til Bronx, lige før hendes nye mand, Eddie Christie, udsendes til Vietnam og efterlader hende alene med to små børn. Mød Rufus, James’ søn, som gifter sig med Agnes’ yngste datter Claudia. De tilhører begge den intellektuelle elite for hvem hudfarve ingen rolle spiller, og sammen har de to børn.To familier, en hvid og en sort, knyttet sammen af hemmeligheder, død og sorg. Regina Porters debutroman er et gnistrende og gribende panorama over seks turbulente årtier i USA.

  • by Lars Daneskov
    £9.49

    Ny revideret udgave. Du har ikke læst Da Vince Mysteriet, men kan ”Lotte bager” udenad. Du har ikke hørt den nye Madonna, men kender sangen fra Byggemand Bob og navnene på alle fire Teletubbies. Du har for længst glemt, hvordan det er at sove længe, men ved til gengæld, hvad en pakke libero koster og hvordan, man vasker farvekridt af tapet. Du er blevet far. At få et barn er det største bombenedslag, du vil opleve i dit liv. Din kæreste er pludselig blevet dit barns mor, dine skjorter har gylp på skuldrene, og du er fra nu af én, der får askebægre i trylledej til jul og ved, hvad ordene lækagebarriere og brystpumpe betyder. Far på færde er en underholdende og personlig beretning om at blive far og langsomt lære at være det. Det er en brugsvejleding til dem, der ikke ved, hvad de går ind til og en trøst og syndsforladelse til alle, der står midt i det: Du er ikke alene.

  • by Hiromi Kawakami
    £14.49 - 17.49

    Der arbejder fire personer i Nakanos genbrugsbutik. Der er hr. Nakano selv, den excentriske butiksejer med det udsvævende kærlighedsliv, hans kunstneriske storesøster Masayo og de to unge butiksmedarbejdere, den stille mand Takeo og den socialt akavede kvinde Hitomi. Omringet af genstande forsøger disse fire mennesker ihærdigt at komme hinanden nærmere.Hitomi forelsker sig i Takeo og søger råd hos Masayo, der udfærdiger en mildt sagt ukonventionel kærlighedsguide. Langsomt går det op for Hitomi, at kærlighed og begær kræver medfølelse, også over for både sagte og usagte hemmeligheder. Samtidig bevæger de mange brugte ting sig gennem butikken – alle genstande, som gemmer på lige så mange historier, glæder og smerter som de mennesker, hvis hænder de besøger.

  • - En bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen
    by Johan Olsen
    £15.99 - 13.49

    ”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret. Før jeg går, tjekker jeg lige rejseplanen, så jeg er sikker på at tage den hurtigste rute til laboratoriet.Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem.Før Ørsted gjorde sin opdagelse, så morgenen snarere sådan her ud: Om morgenen vågner jeg ved, at hanen galer. Jeg står op og tager tøj på, tænder olielampen og henter brænde til komfuret. Jeg henter vand i kedlen og varmer det over ilden. Jeg finder syltetøjet ude i fadeburet, rister og kværner kaffe, hælder vand hen over og drikker det, før jeg skal afsted. Min hest er punkteret, så jeg må gå hele vejen hen til arbejde. Før jeg går, vækker jeg lige Åge for at høre, hvilken vej jeg skal gå for at undgå at få for meget mudder på skoene.”Sådan begynder Johan Olsens bog, der udkommer i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.Bogen er illustreret delvis af faktuelle billeder og modeller, delvis af Thomas Hjorthaabs humoristiske streg, der også har akkompagneret Johans kloge ord i både Bogen om verden og Hvad er et æg?.

  • by Louise Penny
    £15.99 - 13.49

    Da den raffinerede familien Finney ankommer til hotel Manoir Bellechasse, bringes alle medlemmer af hotelpersonalet i arbejde. Irene Finney og hendes fire voksne børn er nemlig ankommet for at afholde en mindeceremoni for deres afdøde mand og far. Og da et lig findes på Manoir Bellechasse, må familien sørge over endnu et tabt medlem. Som gæst på hotellet hvirvles inspektør Gamache ind i opklaringen. Hotellet er fyldt med mulige mistænkte, for Manoir Bellechasse ligger langt fra alting og er det perfekte sted at skjule sig fra fortiden – lige indtil den indhenter en …

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.