Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden. Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige? Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.
Fra verdens største historiefortæller kommer her en fængslende og åndeløs fortælling om intriger og bedrag, der fører Courtney-familien tættere sammen, men også truer med at rive dem fra hinanden. Malabarkysten er fyldt med farer: grådige handelsmænd, frygtløse pirater og hævnlystne mænd. Men for en Courtney kan den største fare vise sig at være hans egen familie. Da Tom Courtney vender sit skib mod ukendte destinationer finder han endelig sin skæbne - og bestemmer uden at vide det hele Courtney-familiens fremtid. Toms nevø, Francis Courtney, søger formue og hævn i Sydafrika, da hans fars spillegæld efterlader ham i stor fare og uden en krone på lommen. Men da han ankommer afsløres en sandhed, der efterlader ham overvældet. I mellemtiden forfalder Toms søn, Christopher Courtney, til forræderi, vold og bedrag, da han bliver uvenner med sin far og forsøger at skabe sin egen vej i verden. Wilbur Smith (f.1933) i Centralafrika. Hans bøger er oversat til 26 sprog.
Der er dage til alt. Dage til smil, dage til tårer. Dage, hvor alt lykkes og dage, der går i kluddermor. Dage med mirakler i trængsel og dage, hvor man får forkølelsessår inden en afgørende date. Gode og dårlige hårdage, barnets første sygedag, dommedage og drømmedage. Dage i dit liv, som du skal samle på og værdsætte. Det handler denne bog om.
Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada. Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem. Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker. Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg. Pressen skriver: »Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.« ***** – Femina »Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.« ***** – Søndag »… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.« – Litteratursiden »… et oplagt julegaveønske.« **** – Boginspiration
Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.
For sjette bind i serien, Solo, er Jesper Stein af Det Danske Kriminalakademi blevet tildelt Harald Mogensen-prisen for året bedste danske krimi. Solo er dermed også nomineret til den prestigefyldte nordiske krimipris Glasnøglen. Axel Steen er blevet gift og har fået nyt job som sikkerhedsrådgiver i en investeringsbank. En medarbejder har snydt, og Axel skal sørge for, at manden bliver afskediget uden myndighedernes indblanding. Det sætter gang i en fatal kæde af begivenheder i en verden, hvor penge er gud, og Axels sans for retfærdighed bliver sat under pres som aldrig før. Krigen i Syrien er på sit højeste, og flygtningene strømmer ind over grænsen. I Urbanplanen bliver en ung indvandrer med banderelationer fundet myrdet, og Vicki Thomsen skal opklare sagen i et miljø, hvor intet er, som det ser ud, og ingen vil tale med politiet. Hun kontakter sin gamle ven og mentor, Axel Steen, som kendte den dræbte, men Axel har klippet alle bånd til sit gamle liv. Den nye Axel Steen-krimi foregår i et delt Danmark, hvor de rigeste selv bestemmer reglerne og udøver deres egen retfærdighed, mens de fattige kæmper for at overleve og skabe sig en fremtid i en verden i brand.
Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet. Mit lykkelige land er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.
Rebekka Holm bliver kaldt ud til en ny sag, og den viser sig ikke at være enestående: I løbet af kort tid findes to kvinder i 80'er-tøj og makeup myrdet, og nu skal der arbejdes stærkt.I "Portræt af døden" møder vi atter engang Rebekka Holm. Denne gang skal hun opklare en højest mærkværdig sag, hvor to kvinder findes myrdet med små injektionsstik i nakken. En seriemorder skal fanges, og helst før der falder flere ofre ved hans hånd."Portræt af døden" er en dramatisk og underholdende krimi i serien om Rebekka Holm af Julie Hastrup.
1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til.DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer.
Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger, kærlighed og forræderi. En IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, og der er stor uvished om, hvor mange af passagererne der omkommer. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvenserne af IRA's angreb på MV Buckingham, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner. Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han bringer dermed sit eget liv i fare. I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha.
Flot gavekassette med to bøger, hvor Sigurd Barrett har udvalgt og genfortalt 31 af H.C. Andersens bedste eventyr, både kendte og mindre kendte. Sproget i de originale eventyr er fra en anden tid, og det kan gøre højtlæsning vanskelig, både for oplæseren og for de børn, der skal lytte. Derfor har Sigurd sat sig for at formidle eventyrene i et nutidigt sprog, så alle danske børn får mulighed for at lære H.C. Andersen at kende. Sigurd er en fantastisk formidler af dansk kultur og har allerede givet mange børn smag for at høre historier fra Biblen, om nordiske guder og om danmarkshistorien, og denne gang rammer han igen plet med sine gendigtninger af Fyrtøjet, Den grimme ælling, Svinedrengen, Snedronningen og mange flere af H.C. Andersens klassiske eventyr. Indeholder unik kode til download af eventyrene.
Lyt til Carla og Vilhelm Hansen allerbedste, klassiske julehistorier.Det vrimler med flittige nisser, der har travlt med juleforberedelserne. Der skal bages, hentes juletræ, klippes julestads og meget mere.Indeholder: "Nissernes julebog", "Ingen jul uden bedstemor" og "Nisseole på farten".Carla Hansen (1906-2001) var en dansk forfatter, der sammen med sin mand, tegneren Vilhelm Hansen (1900-1992), især af kendt som skaber af den populære tegneserie om Rasmus Klump. Tegneserien startede som en avisstribe, men blev hurtigt så populær, at den udkom i bogform i flere lande. Carla og Vilhelm Hansen nåede at udgive over 40 bøger om den elskede bjørn.
Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, Niels Oxen, hutler sig gennem tilværelsen i Københavns Nordvestkvarter. Den traumeramte krigsveteran lever af at samle flasker og spise madaffald fra supermarkeder. I håb om at få fred for sine dæmoner tager det tidligere medlem af Jægerkorpset sammen med sin hund til Nordjylland og slår lejr dybt inde i Rold Skov for at leve det simple liv. Men drømmen bliver til endnu et mareridt for Niels Oxen. Efter et natligt besøg på et middelalderslot i skovens udkant mistænkes han pludselig for drabet på slotsherren, en tidligere ambassadør og indflydelsesrig stifter af en tænketank. Politiets Efterretningstjeneste dukker påfaldende hurtigt op, og inden den pressede krigsveteran får set sig om, er han sammen med en kvindelig medarbejder fra PET hvirvlet ind i efterforskningen af en række gådefulde drabssager, der tilsyneladende kun har ét til fælles: Hængte hunde. De hængte hunde er første bind i en ny serie af Jens Henrik Jensen med krigsveteranen Niels Oxen.
Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen? I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.
Hjernen på Overarbejde beskriver, hvordan mennesket og menneskehjernen ikke længere hurtigt nok kan tilpasse sig udviklingen i det moderne samfund, og hvordan det resulterer i, at hjernen overbelastes.Vi kan ikke nøjes med at konstatere og lade stå til. Vi bliver nødt til at gøre noget. Sammen. En vej til et bæredygtigt liv og samfund går ifølge bogens forfattere gennem menneskets særlige evne til compassion.Vi skal hverken fjerne effektiviseringer, fornyelser eller tjene færre penge. Eller for den sags skyld bare have det rart. Målet med compassion er at anvende en langtidsholdbar tilgang til profit og performance. Til uddannelse og udvikling, liv og læring, til det moderne liv. Både privat og professionelt. En tilgang baseret på den stærkeste ressource vi har: Menneskehjernen.Hjernen på Overarbejde giver dig praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser. Bogen er til dig, der indimellem har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Til politikere og beslutningstagere der vil skabe bæredygtige løsninger. Den er til ledere og medarbejdere, der ønsker trivsel i travlhed og forandring. Sammen og hver for sig.Bogen er til mennesker.
Et intercitytog på vej mod Berlin afspores tæt på Vordingborg. Syv mennesker dør, heraf to fra politiet. Da man forsøger at opklare sagen, bliver chefen for Havarikommissionen opsøgt af en mystisk kvinde, der beder ham lade sagen ligge. Konrad Simonsen kobles på sagen, og togulykken viser sig hurtigt blot at være begyndelsen. Inden længe er Simonsen og hans team viklet ind i en sag, der involverer både russiske olieinteresser, en obskur dansk natradio, en gruppe amatørarkæologer og et internetfællesskab, der i smug planlægger hemmelige aktioner rundt omkring landet. Samtidig har Konrad Simonsen sin helt egen interne undersøgelse kørende. Mirakelbarnet er niende bog i Hammer-parrets succesrige serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.
Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.
Peter Pedal og hans ven, manden med den gule hat, skal ud at køre med tog. På banegården vil Peter hjælpe personalet med at skifte tal og bogstaver på den store tavle...Men det er de ikke så glade for på stationen, hvor det hele ender i et værre rod! Heldigvis kan Peter hjælpe til på en anden måde, så han alligevel ender som dagens helt.I flere årtier har den lille nysgerrige abe, Peter, begejstret børn og vakt lykke verden over - ikke mindst i USA, hvor han blev 'født' og er kendt som Curious George.H.A. Rey (1898-1977) var en tysk forfatter og illustrator bosat i USA. Sammen med sin hustru, Margret Rey, skabte han de klassiske historier om Peter Pedal.
Kom med bag kulisserne i Lars Løkke Rasmussens regering. I denne fængende fortælling tager Henrik Qvortrup læseren med ind i regeringens allerhelligste rum. På baggrund af samtaler med alle nøglefigurerne giver Henrik Qvortrup et unikt indblik i magtkampene, spinnet og alle dramaerne. Her bliver læseren klogere på, hvad der i virkeligheden foregår i toppen af dansk politik. Bogen er en nærgående og kritisk skildring af en regering, der har levet på andres nåde. Den giver også læseren et politisk portræt af en statsminister, der i sin tid hævdede, at han ikke vil være med for enhver pris, men som siden har vist sig villig til at give køb på det meste – undtagen magten.
En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.
Projekt Baby: Mine første år som uperfekt mor er en personlig fortælling, der beskriver udfordringerne ved at blive gravid og mor i en tid, hvor sociale medier, økologisk babytøj, og friamning sætter dagsordenen. Oven på en voldsom fødsel, en datter med kolik og en fødselsdepression gør den målrettede karrierekvinde Julie op med den politiske korrekthed og forsøger at finde sin egen vej gennem moderskabet. Ønsket om at give vores børn den bedst mulige start på livet har udviklet sig til et våbenkapløb om at købe og gøre det helt rigtige til og for de kære små. Alt andet end det det ypperste kan man som moder ikke være bekendt. Men hvordan navigerer man i det, når både moder og barn har det svært og barslen ikke er badet i et perfekt lyserødt skær? I bogen bliver der taget hul på aktuelle temaer som: - Adfærd og faldgrupper ved sociale medier - Forbrugskultur - Depression - Forventninger fra samfundet
Thrillermesteren Lars Kepler er tilbage med det syvende bind i serien om kriminalkommissær Joona Linna. En død mand bliver fundet i en lejlighed i Oslo. Da politiet åbner køkkenets fryser, gør de et gruopvækkende fund. Ofret viser sig at være en hidtil ukendt gravskænder og trofæsamler. Nogle dage senere kontakter en tysk kommissær Joona Linna og beder om hjælp til en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Joona forstår, at mønstret, som viser sig, er sindssygt og samtidig umuligt at ignorere. Nogle vil kalde det et mirakel, at man genopstår fra de døde – andre vil kalde det et mareridt.
I Den tålmodige investor deler den kendte aktieanalytiker Helge Larsen sin historie og sine erfaringer med os og viser med sit eksempel, hvordan man med omtanke og tålmodighed kan opnå succes på aktiemarkedet. ”Jeg ikke bare interesserer mig for aktier – jeg er passioneret og stærkt optaget af dem og ikke mindst af den virksomhed, som står bag papiret. De aktier, jeg som privat investor vælger at investere mig selv og mine – og dermed også min families – penge i, er derfor aldrig grebet ud af det blå. Hvordan det af og til alligevel er endt i rødt, og hvorfor jeg anbefaler investeringsstrategier frem for at gamble med kasinoets garanterede risiko for tab, vil jeg fortælle om i denne bog.” Uanset om du allerede investerer i aktier eller blot overvejer det, vil du i Den tålmodige investor finde gode råd og inspiration til din egen investeringsstrategi.
De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.
Allan Karlsson sidder på Bali og tæller ned til sin hundred og et-års fødselsdag. Han keder sig næsten lige så meget som lige inden, han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet et år tidligere. Vennen Julius gør sit bedste for at muntre ham op. Han beslutter, at Allans fødselsdag skal fejres i en luftballon lastet med et par flasker champagne. På dagen flyver Allan, Julius og champagnen af sted over åbent hav, men det går, som det går, de lander midt i Det Indiske Ocean. Nu er alt håb ude. Eller? Allan er nu engang Allan. Der er et skib i det fjerne. Nordkoreansk. DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET tager os med på en rejse gennem verdens galskab. I centrum står atomoprustningen, hanekampen mellem verdens førende ledere, dumhed og bitter strid. Under rejsen møder vi Kim Jong-un, Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel og en svensk udenrigsminister, der spekulerer på, om det her virkelig sker. Allan navigerer ved hjælp af sit kæreste eje – en iPad. I den står alt, hvad der er værd at vide, og endnu mere som Allan havde kunnet klare sig uden. DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET er en fritstående fortsættelse af verdenssuccesen DEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT. "At det er en barok virkelighed, vi lever i, får Jonas Jonasson gengivet frækt og finurligt, så man - i det mindste for en stund - rives ud af sin ignorance-boble. DEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE er aktuel historieskrivning, skrevet med den rå enfoldigheds sviende fremkaldervæske." Berlingske, 4 af 6 stjerner "Snyd ikke dig selv for en morsom - og lærerig - kommentar til verdenssituationen set med Allans øjne." SØNDAG, 5 af 6 stjerner "Knivskarp underholdning". Femina, 5 af 6 hjerter "Vi har så godt af at få vendt op og ned på verden og dens uhyrligheder, og Jonas Jonasson gør det forfriskende og med velanbragt satire. Måtte vi få bare lidt af den hundred og et-åriges uforfærdede gåpåmod." Svenskestemmer.dk "Det er en herlig roman uden anden sammenligning i litteraturen end dens forgænger. Det er unikt, fordi det er folkeligt, ikke finkulturelt, men skabt af en sproglig mester og fyldt med kultur, politik og tanker om kloden til eftertanke." Københavneravisen "Samfundssatire med indbygget kritik af udviklingen på mange områder og planer samt absurde, morsomme og groteske situationer gør bogen til en fornøjelse at læse, og jeg vil da rigtigt gerne høre om Allan Karlssons tanker og oplevelser, når han engang er blevet endnu ældre." Drustrups bogblog, 5 ud af 5 stjerner "Rablende skør galgenhumor og skarpe kommentarer til verden af i dag, fortalt af elskelige og enfoldige Allan Karlsson … Jeg håber, Allan Karlsson når at blive 102 år, mindst." Litteratursiden.dk "Fantastisk bog." Bogrummet.dk, 5 af 5 stjerner
Djævlens døtre er fjerde bind i Thomas Rathsacks hæsblæsende thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Fans af serien elsker det høje spændingsniveau, og anmelderne har rost Rathsack til skyerne for at kunne levere et stærkt og troværdigt plot og ramme en rå jargon, så man kan lugte dunsten af mandesved og tung testoron. Michael Plessner har kæmpet mod islamiske krigere i Afghanistan, Pakistan og Somalia, og han har med base i Grønland været i clinch med internationale forbrydersyndikater. I Djævlens døtre er han tilbage i København, hvor han hyres som livvagt af en ukrainsk forretningskvinde ved navn Yulia. Hvad der burde være et rutinejob, udvikler sig i en uventet dramatisk retning, og Plessner og Yulia kommer i nærkontakt med den københavnske underverden. Da han får kendskab til Yulias grumme fortid, bliver jobbet et personligt anliggende for Plessner. Han kan ikke lukke øjnene for de uhyrligheder, han får kendskab til, og snart jages han og Yulia af en østeuropæisk bande, der bortfører og sælger purunge piger. Som jægersoldat og krigsveteran har Plessner om nogen oplevet krigens gru, men konfronteret med brutale og skruppelløse kriminelle kommer han nu ud i en ultimativ kamp for overlevelse. Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere livvagt og jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet tre romaner om jægersoldaten, Michael Plessner, Shadow Army (2012), Sort daggry (2013) og Dødemandsbugten (2015), samt Stærk Under Pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen). Desuden er Thomas Rathsack kendt for sin medvirken som chefinstruktør i TV2's stort anlagte programserie "Korpset - gjort af det rette stof".
Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod ugebladene komme tæt på.Nu fortæller Michael Bundesen for første gang, hvorfor han i årtier holdt privatlivet for sig selv og ikke inviterede danskerne ind bag hækken i villaen nord for København. Dette er den ufortalte historie om bagsiden af berømmelsen. Og om den dag i 2011, da to blodpropper tog Michael Bundesen væk fra de danske scener og sluttede eventyret Shu-Bi-Dua.Michael Bundesens selvbiografi er dog først og fremmest en begejstret beretning om tiden i 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne med vanvittig, eksploderende energi i drengeklubben Shu-Bi-Dua. Nationalbandet, der skabte nogle af vores mest elskede sange, mens de bag scenen flere gange var på randen af totalt kollaps. Det er en bog om en nørdet knægt fra Taarbæk, der altid vidste, at lige præcis han skulle være Danmarks Elvis. Om at perfektionere kunsten at læse publikum og give dem præcis, hvad de ønsker. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der tvang ham til det.
HVIS HAN AFSLØRER HENDE, MISTER HUN ALT! En sen nattetime træffer den nyudnævnte politikommissær Cecilie Mars et fatalt valg, der får vidtrækkende konsekvenser. Hendes fejltrin er blevet overvåget og filmet, og nu truer en anonym person med at afsløre alt, hvis hun ikke følger hans skræmmende agenda. Cecilie trækkes ind i en uhyggelig plan om selvtægt, der tvinger hende til at overveje, hvor langt hun er villig til at gå for at skaffe retfærdighed. Samtidig vokser hendes fornemmelse af, at den der truer hende skal findes i hendes omgangskreds. ? MØRKET KALDER er en ny selvstændig storbykrimi om politikommissær Cecilie Mars. Michael Katz Krefeld vandt Krimimessens publikumspris i 2018 og Martha-prisen i 2016. Han er blandt andet forfatter til den internationale bestsellerserie om privatopdageren Ravn.
Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin far, som forlod hende og moren, da Ilka var syv. Mens hun nu ordner det praktiske, vil hun finde ud af, hvorfor han dengang rev deres familie midtover. Men afviklingen af bedemandsforretningen går ikke som planlagt. I stedet drages Ilka ind i hemmeligheder fra fortiden, og mens hun forsøger at løse problemerne, virker ingen interesserede i at fortælle hende om faren. Før den dag da bedemandsforretningens nonne afslører, hvad hun ved. Det vender op og ned på alt, hvad Ilka hidtil har troet, og hun kører straks sydpå for endelig at finde sandheden om sin far.Trilogien om bedemandsdatteren Ilka består af Bedemandens datter, Ilkas arv og Den tredje søster. Det er en historie om at længes efter en familie og at finde den på en helt anden måde, end man havde forventet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.