Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Beskidte milliarder er historien om den skandale, der rystede Danmarks ældste og største bank i dens grundvold, kostede ledelsen jobbet, halverede aktiekursen og plettede Danmarks ry internationalt.Bogen tager læseren med fra sagens spæde begyndelse, da Danske Bank får de første lyssky, men indbringende russiske kunder i filialen i Estland – samtidig med at både banken og myndighederne i Danmark modtager de første advarsler om ulovlighederne.Vi kommer tæt på nogle af de kriminelle og korrupte bagmænd og deres kreative metoder til at hvidvaske milliarder fra forbrydelser gennem de store banker. Og vi følger med på nærmeste hold inde fra kontorerne i Danske Banks hovedsæde, da skandalen eksploderer i medierne og på kort tid bliver kendt kloden over som verdens største hvidvasksag.Beskidte milliarder er skrevet af de tre undersøgende journalister på Berlingske, der tålmodigt og grundigt afdækkede sagen over en periode på to år. Undervejs får vi et indblik i deres journalistiske metoder og overvejelser – blandt andet om, hvordan man med krypteret kommunikation og hemmelige møder beskytter kilder, der risikerer at blive myrdet for at tale med en journalist.
Den globale verden står over for det største paradigmeskift siden Jesus Kristi fødsel. En ny orden, hvor kunstig intelligens snart overgår menneskets intellekt. Den digitale udvikling sker eksponentielt. Udviklingen kræver, at vi kigger indad og sætter alting i nye dimensioner. Den kræver en ny, stærk kultur. Ikke blot i virksomhederne, men blandt os mennesker. Eksponentiel entreprenør Erick Thürmer, CEO i Thürmer Tools, er ikke i tvivl. Vi skal hver især forankre os i vores egen bevidsthed. Vi skal finde ind til vores autentiske kerne. Vi skal skrue ned for støjen og forbinde os til en helt grundlæggende ro. Vi skal brænde med hver vores fakkel. Og vi skal først og fremmest være kærlige individer. Kort sagt: Vi skal transformere måden, vi er mennesker på. Gør vi det, kan vi også transformere måden, vi driver virksomheder på. Erick Thürmer har selv taget rejsen og transformeret en 120 år gammel familieejet produktionsvirksomhed til en succesfuld, purpose driven digital tech-virksomhed, og er i dag en ledende aktør indenfor bl.a. 3D print. Samtidig guider han i dag andre virksomhedsledere ind i den nye tid, som vi står på tærsklen af. Bevidsthed 4.0.
Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenagedrengen Oscar forsvinder en eftermiddag i april. Han er det mellemste barn i en kulørt og meget velhavende familie, der bor i Indre by. Det eneste spor efter drengen er et kryptisk brev – et citat fra en roman – som ingen kan tyde. Er det en bortførers forsøg på at vildlede politiet, et afskedsbrev til familien fra en martret teenager eller noget helt tredje? Jeppe Kørner og Anette Werner tilkaldes, og en større eftersøgning sættes i gang. Jeppe forsøger at finde sin rolle i forholdet til Sara og hendes to døtre, mens Anette er tilbage efter barsel og i bedre form end nogensinde før. Esther er endelig kommet i gang med at skrive sin roman, og måske kan hendes litterære indsigt hjælpe efterforskningen undervejs. Inden det er for sent. Vådeskud er 4. bind i serien med efterforskerne Kørner & Werner og snushanen Esther De Laurenti.
En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.
Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.
Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også. Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning. Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet. *** HVOR FLODKREBSENE SYNGER er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie. ” Kya er en uforglemmelig heltinde.” Publishers Weekly ”Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg holder af denne bog! Jeg ville simpelthen ikke have, at den skulle slutte.” Reese Witherspoon ”Smertelig smuk … opvækstroman, mordgåde og en storslået hyldest til naturen.” The New York Times Book Review ”Denne tidsrigtige millionbestseller er en fest for sanserne og indeholder alt hvad et underholdningshjerte kan begære ... En rørende roman om det enkelte menneskes kamp for det gode liv – mod kræfter som er større end en selv.” VG *** Delia Owens minder os om, at vi for altid vil være formet af det barn, vi var engang, og at vi alle er underlagt de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på.
1980’erne er grådighedens årti. En ny generation af familien Lauritzen kaster sig over ejendomsspekulation og skovler penge ind. I hvert fald i begyndelsen. Eric Letangs advokatfirma er under voldsomt pres – moralpanikken er brudt ud, der rejses incestsager og terrorsager som aldrig før, og stribevis af uskyldige dømmes. Det retslige sammenbrud kulminerer med mordet på landets statsminister, Olof Palme. Varsler årtiets egoistiske strømninger den socialdemokratiske velfærdsstats endeligt?Alt kan ske. Og det sker.DEN ANDEN DØDSSYND er niende bind i romanserien Det Store Århundrede – Jan Guillous serie om 1900-tallet, der skildrer familien Lauritzen i flere generationer.
Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne Drengen med verdens største numse. Pigen, der fandt en statsminister i baghaven og forklaringen på, hvorfor man prutter. Her er 11 mosomme historier til børn på 6+, der med garanti kommer til at smile i søvne. Til børn fra cirka 6 år.
Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år. Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden. I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.
Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.
Peter Ingemann er en af Danmarks mest folkekære og populære tv-værter. I knap 20 år har han med sin ligefremme facon vundet de danske tv-seeres hjerter i den bedste sendetid. Elsk afgrunden er et overraskende indblik i hans liv og verden, en barsk, men også insisterende opbyggelig fortælling om, hvordan man overlever som menneske trods traumatiske oplevelser og en enorm indre modstand. Om hvordan man finder sit lys i mørket og finder kærligheden – også til sig selv.
Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.
VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.
Nicklas Bendtners liv og karriere har været spækket med dramatik. Han har oplevet stjernestunder på det danske landshold og som professionel i verdensberømte klubber som Arsenal og Juventus. Han har også været tæt på at sætte alt over styr i en rus af alkohol, kvinder og gambling. I denne selvbiografi fortæller Nicklas Bendtner – med en bemærkelsesværdig ærlighed – om sit livs lyse og mørke sider. Om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser. Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet. Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu. Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner endelig klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv. Bogen er skrevet i et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, som blandt andet er kendt for sin anmelderroste livsfortælling om Jakob Ejersbo, Jakob var her. De to har over en årrække bygget en usædvanlig fortrolighed op
"Hvorfor går du ikke bare?" er den typiske reaktion, når ofre for psykisk partnervold fortæller, hvad de er udsat for. Trusler, stalking, seksuel og økonomisk vold er hverdag for disse mennesker, som langsomt får nedbrudt deres selvværd og selvtillid.Psykoterapeut Christina Copty beskriver her, hvad psykisk partnervold er, og hvad den gør ved offeret. Hun giver et indblik i, hvordan en krænker tænker, føler og agerer, og hun guider læseren igennem den labyrint af kontrollerende og manipulerende voldsmetoder, som krænkeren benytter sig af. Hun viser også, hvorfor den psykiske vold er så traumatiserende, at ofrene ikke magter at bryde ud af det destruktive forhold og ender med at lide af f.eks. C-PTSD, selvhad og ensomhed.Endelig beskriver Copty, hvordan børn kan komme i klemme, når en forælder er psykisk voldelig. Hun giver konkrete råd til, hvordan man håndterer en sådan partner, og hvordan man kan komme ovenpå igen, når man har lagt et voldeligt forhold bag sig.Christina Copty er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. Hun har tidligere arbejdet med traumeramte børn og unge på Vestbredden og i Gaza. "Partner, løgner, elsker, krænker" er hendes anden bog. "Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold" udkom i 2016.
Det er snart jul, og Sallys far har travlt. I år skal julen nemlig være helt perfekt, faktisk den bedste jul nogensinde! Men tingene bliver selvfølgelig ikke helt, som Sallys far vil – verdens største juletræ har lidt svært ved at være i lejligheden, risalamanden bliver brun og julemanden har vist nok brækket benet ...Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Siden har bøgerne om Sallys far været en stor succes.rnrnThorbjørn Christoffersen er autodidakt 3D-animator og illustrator. Han har været med til at lave film som blandt andet "Terkel i knibe" og "Rejsen til Saturn", og sammen med Thomas Brunstrøm står han bag bøgerne om Sallys far.
Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates
The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven.At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.
Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.
Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.
KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.
"Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.
Elsa har fødselsdag. Hun fornemmer hurtigt, at Anna og Kristoffer er i gang med at planlægge en stor fest for hende. Hun er glad for, at de gerne vil fejre hende, men hun kan faktisk bedre lide små, hyggelige fester med meget få gæster. Men hun siger ikke noget til Anna og Kristoffer om, at hun helst ikke vil have en stor fest, især fordi hun ved, at Anna elsker store fester. Men måske lægger Anna og Kristoffer nogle helt andre planer, end Elsa tror.Tag med på vidunderlige eventyr med prinsesse Anna, Dronning Elsa, snemanden Olaf, bjergvandreren Kristoffer, rensdyret Sven og resten af Arendal. Tag med på spøgelsesjagt, følg troldespor og vær med til pyjamasfest, fødselsdag og ismesterskab i Disneys fantastiske, frosne univers! Fat din ishakke og flet den smukkeste fletning – lad nordlyset vise dig vejBliv fortryllet af DISNEYS fantastiske verden. Tag med på eventyr og oplev magien med Mickey, Minnie, Anders, Fedtmule, Aladdin, Dumbo, Lynet McQueen, Anna, Elsa, Peter Plys, Snehvide, Løvernes Garde, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana og alle de andre fra DISNEYS skatkammer. Slå ørerne ud og læn dig tilbage – mod det uendelige univers!
Vi danskere har potentiale til at være verdens lykkeligste, men hverdagen er for mange en kamp for at overkomme to-do-lister og overleve forventninger. Vi drøner af sted for at opnå mere, købe mere og være bedre udgaver af os selv. Alligevel er mange af os ofte småutilfredse og drømmer om mere tid, overskud og glæde. Ny forskning viser, at der i taknemmelighed ligger en kæmpe kraft. Med taknemmelighed kan du optimere din hjerne, styrke dit immunforsvar, påvirke dit humør og blive bedre til at huske. Du kan også opnå en bedre nattesøvn, tiltrække flere penge og særlige venskaber og skabe det liv, du inderst inde drømmer om. I TAK får du indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber og lærer at arbejde med taknemmelighed, så det bliver en naturlig del af dit liv.
Hvem tør gå i graven med sort samvittighed? Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors' vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje. Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90'erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver? Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.
Hvorfor økonomier og børsmarkeder er ustabile, og hvordan du kan forudse de største opsving og nedture. Økonomier er stærkt turbulente. Et år kan vi opleve højkonjunktur med boom i aktier og ejendomspriser ledsaget af fester, champagne og kaviar. Flere og flere tror, at opsvinget nærmest vil vare evigt. Blot et par år senere kan vi være sunket ned i en dyb krise med konkurser og børskrak. Mange frygter nu, at økonomien aldrig bliver bedre. Lars Tvede tager i denne bog læseren med på en fascinerende rejse gennem økonomiens historie og præsenterer de mest centrale teorier om økonomiske konjunkturer. Lige siden John Law indførte papirpenge i Europa i 1700-tallet, har eksperter prøvet at forstå, hvad der skaber de store udsving, og hvordan regeringer og centralbanker kan styre nogenlunde sikkert gennem høj- og lavkonjunkturer. Hvor tæt er vi nu på en viden, der kan afbøde de største skader? Kriser, krak og kaviar er fagligt velfunderet og samtidig skrevet i et let sprog krydret med anekdoter og historier. Hvem skulle fx have troet, at de første gennembrud i nationaløkonomi og kriseteori blev skabt af en skotsk gambler, skørtejæger og morder og en hårdkogt irsk storspekulant? Og hvad var dramaet bag den store depression i 1930'erne og dotcom-krakket ved årtusindskiftet?
Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.