Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Som jægersoldat lærte Lars Møller at håndtere stort mentalt pres og vanskelige udfordringer under operationer på Balkan og i Afghanistan og Irak. Nu giver han sine erfaringer og sin viden videre til alle, der gerne vil lære at tænke som en elitesoldat.I TÆNK SOM EN KRIGER giver Lars Møller således et indblik i mentalt arbejde og fokusering, og hvordan man kan arbejde med det. Med udgangspunkt i konkrete oplevelser fra sin tid som jæger lærer han læseren at kigge ind i sig selv og tage ansvaret for ens egen trivsel, så man opnår en øget mental robusthed og en stærkere selvbevidsthed.Lars Møller har ingen akademisk uddannelse, men har sin viden og erfaring fra et liv på kanten af det menneskeligt mulige - og det er de tillærte metoder og tanker, han nu giver videre. Bogen indeholder både tankevækkende historier og oplevelser samt opgaver, værktøjer og små redskaber, der skal hjælpe læseren til at arbejde med målsætninger, prioriteringer og problemløsninger. Bogen skal gøre læseren mere selvbevidst, afklaret og handlekraftig.Lars Møller udgav i 2012 bestselleren "Jæger 200 - med hjertet som indsats" .
God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.
Spændende fortsættelse på Flanagans populære serie. I Hallasholm dyster Stig I den årlige Maktig-konkurrence for at kåre Skandias mægtigste kriger. Men om natten banker en gæst, som Stig aldrig havde forventet at se igen, på hans dør med en bøn, som Hejrerne ikke kan sidde overhørig: en episk redningsaktion. På den anden side af havet er bystaten Byzantos plaget af en gruppe pirater, som har kidnappet kejserinde Justinas søn. I ly af mørket må Våbenbrødrene forlade Hallasholm og sætte sejl for at skaffe drengen tilbage, og den mission bringer dem sydpå til øen Santorillos, hvor de må angribe et uindtageligt fort. **Bogen indeholder også en helt ny novelle med de populære karakterer Will og Maddie fra Skyggens lærling!
Voldsomt stormvejr på havet tvinger Hal og hans Hejrer i land et ukendt sted langt mod vest. De lokale er ikke til at få øje på, men Hejrerne har en fornemmelse af at blive overvåget.Stilheden brydes pludselig, da en stor bjørn angriber med kurs mod to børn. Hejrerne griber ind og redder børnene, og det får mawagansett-folket til at komme frem fra deres skjul og vise deres taknemmelighed.Men freden bliver kort. I ti år har Spøgelseskrigerne nemlig holdt sig på afstand af mawagansett-folket, men nu er de igen på krigsstien for at plyndre og ødelægge. Hejrerne beslutter sig for at hjælpe deres nye venner, og snart befinder de sig i kamp på fremmed land mod en brutal og ukendt fjende.'Spøgelseskrigerne' er sjette bind i serien VÅBENBRØDRE af forfatteren John Flanagan, som også har skrevet SKYGGENS LÆRLING.
Det 21. århundrede stiller særlige mentale krav. Vi skal i et hidtil uhørt omfang kunne håndtere forandringer, fremtidståge og friktion mellem mennesker. Vi har alle brug for at kunne få det bedste ud af de situationer, der nu engang opstår i livet og arbejdslivet. Og at optræne evnen til at 'gå i en andens sko' – det vil sige forstå værdien af dét, andre gør og siger – så vi ikke forsumper i hvert vores ekkokammer. Med andre ord skal vi kunne tilpasse os situationer og mennesker, samtidig med at vi står på et solidt værdimæssigt fundament. En nej-hat er ikke nok, selvom den er så moderne. Med FLIP bider Anette Prehn sig ind i den højaktuelle debat om resiliens og mental sundhed samt om, hvordan vi katapulterer kreativitet og læring. Hun tilbyder hjernebaseret handling i form af metoden Framestorm. Den lærer os at flippe hjernen, og dermed vores fortolkninger, lidt ligesom man flipper en mønt. For eksempel viser Prehn, hvordan vi kan flippe vores drænende kulturelle dogmer om fejl, perfekthed og stress. FLIP inviterer til at styrke alsidige 'stier i hjernen' med gode, afledte effekter for socialt samspil, kognitiv fleksibilitet og følelsesregulering – både kulturelt, i vores fællesskaber og hver for sig. Den er et konkret bud på, hvordan vi får praktisk gavn af hjernens plasticitet (dvs. formbarhed), i stedet for at blive formet i en uhensigtsmæssig retning af de ekstremt mange og forvirrende stimuli som dette århundrede byder på.
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig. Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv: Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Scherfigs klassiske kriminalroman, hvor der langes ud efter overtro og mysticisme. Med sin brede personkreds og vekslende handlingscentre giver den et bidsk og satirisk billede af datidens Danmark.
Momolydbog skuespiller Sonja Oppenhagen læser denne begavede bog,hvor kropsterapeuten Ole Kåre Føli,manden bag behandlingssystemet BodySDS,fortæller om sit liv,om udviklingen af sit talent og tankerne bag sit behandlingssystem,om sammenbruddet og overvindelsen af angstanfald.Han fortæller også om mødet med Bjarne Riis og behandlingen af hans mangeårige traume,om sine opsigtsvækkende resultater med Tyler Hamilton og Laurent Jalabert og om,hvordan han hjalp Sanne Salomonsen oven på hendes blodprop.Lars Vestergaard er journalist og forfatter til bogen om B.S. Christiansen.
Oliver Louai bliver i 1999 født ind i verden med Hells Angels, Stein Bagger, Bandidos og bandekrig. Fra han kan gå, er han med til søndagshygge og barbecue, hoppeborg og børnefødselsdage i Hells Angels’ klubhus, mens babysitteren, når han leger på Blågårds Plads, hedder Lille A. Han er fire, da han første gang besøger sin far i fængslet, ti, da han oplever, at faderen bliver skudt, og 18, da han selv skærer sig på lovens skarpe kant og bliver varetægtsfængslet for grov vold, fordi han da selvfølgelig er skyldig – han er jo Brian Sandbergs søn. Da han rammer teenagealderen, har han ellers smidt navnet Sandberg. Kalder sig herefter Oliver Louai – samme efternavn som moderen, der har marokkansk og muslimsk baggrund. Få år efter konverterer han også selv til islam. ”Søn af Sandberg” er historien om Brian og Oliver, om far og søn – set gennem en drengs uskyldige øjne. Det er fortællingen om en søns kamp for ikke at følge i sin elskede fars fodspor, kampen for at skabe sin egen identitet, kampen for at folk stopper med at spørge, om ikke han er berømt-berygtede Brian Sandbergs søn? Så han ikke længere behøver at tænke på, om han skal svare ja – eller nej.
Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution, som rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle. Kinesiske virksomheder er allerede globalt førende inden for flere af de vigtigste nye teknologier, som droner, solceller, fintech, sociale medier, e-handel og sandsynligvis også kunstig intelligens. Åbenheden og lysten til at afprøve nye teknologier – ansigtsgenkendelse og dronelevering – er stor, og kinesiske virksomheder er ikke underlagt de samme etiske dilemmaer og lovgivningsmæssige begrænsninger, som vi kender i Europa og USA.Hvorfor er det vigtigt for dig? Fordi det er et spørgsmål om tid, før kinesiske teknologiselskaber for alvor begynder at ekspandere uden for Kina, og fordi Kina på mange måder er blevet et vindue til fremtiden – på godt og ondt. En fremtid, hvor man kan betale med sit ansigt, og hvor staten ved hjælp af massiv overvågning uddeler point til borgerne for deres opførsel på de sociale medier og i den fysiske verden.
I midten af 60'erne købte Troels Kløvedal sejlskibet Nordkaperen sammen med nogle venner. Kærligheden, kildevandet... og det blå ocean er den første af langfartskaptajnens farverige beretninger fra Nordkaperens togter på de syv verdenshave.
En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie. Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie.
LARS BAK kørte sit første cykelløb på en af Bjarne Riis' gamle cykler og vandt, selvom han stillede op i gummisko. Det var også Ørnen fra Hernings præstationer i 1990'erne, der fik silkeborgdrengen til at droppe fodboldkarrieren for at blive professionel cykelrytter. Senere kom han til CSC og kørte for Riis, men efter fem uforløste år, hvor han aldrig fik lov til at køre Tour de France, brød han med sin mentor. På HTC, under Brian Holm, kom så Tour-udtagelsen i 2011, og med den fik Lars Bak sit store gennembrud og trådte i karakter som 'verdens bedste hjælperytter'.Dette er Lars Baks fortælling om livet som hjælperytter helt nede i asfalthøjde. Om tvivlen, når det går skidt. Om begejstringen, når det går godt. Om de modbydelige styrt. Om ilden, der brænder i brystet. Om drømmene, der aldrig slukkes, og om de sjældne og magiske øjeblikke, hvor hjælperytteren selv stjæler rampelyset.Ingen danskere har kørt flere Grand Tours end Lars Bak. Ingen har deltaget i flere Paris-Roubaix. En professionel karriere på foreløbig 17 år vidner om en stabilitet uden sidestykke. Karrieren lakker mod enden, men den er ikke slut, for ilden brænder stadig i brystet.
"Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I vores familie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnes rækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familie på deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følge traditionen og gøre mig stolt," sagde far og så på mig, som han aldrig havde set på mig før. Med en blanding af respekt og nervøs forventning.Andreas kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sine forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.HITMAN er en hæsblæsende serie, spækket med hævntørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?
Historikeren og forfatteren Søren Mørch har samlet et udvalg af verdenshistoriens største hits; de betydningsfulde begivenheder, der for alvor slog igennem og gjorde gamle dage gamle og nye tider moderne. Store forandringer - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne er verdenshistoriens vigtigste vendepunkter genfortalt i både medrivende detaljer og med bred pensel af forfatteren til bestsellerne ´25 statsministre´ og ´Den sidste Danmarkshistorie´. Den første håndfuld store forandringer dækker skelsættende begivenheder som opdagelsen af Tiden, Uret, Rummet, Talen, Sproget, Skriften og Historien. I andre fortællinger optræder Gutenberg, Luther, Galilei, Goethe, Napoleon og mange andre, der var med til at gøre verden moderne. - Ligesom opfindelsen af barndommen, opførelsen af Versailles og angrebet på World Trade Center i New York var det.
MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem. RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.
Han var hele Danmarks kylling fra Tølløse, da han tog den prikkede bjergtrøje i Tour de France i 2005. Men drømmen bristede, allerede i 2007. Han blev smidt ud af det store franske etapeløb, iklædt den gule trøje, netop som han stod foran sit livs sejr. Navnet Michael Rasmussen er siden gået over i historien som et traume. For dansk idræt og for international cykelsport.I denne bog ser Michael Rasmussen tilbage på den person, han var, og den han blev, både før og efter Tour de France. Han trækker sin kompromisløse natur op. Han fortæller om sit retsopgør mod dobbeltstandarden i cykelsporten. Han fortæller om sin personlige deroute, affæren, skilsmissen, og hvad der fik ham op igen. Han kommer med indrømmelser. Og han langer ud mod alle dem, der trak ham ned fra tinderne for ti år siden og ikke ville lade ham kæmpe sig tilbage på to hjul.Bogen ser også fremad. I et ærligt og ukrukket sprog giver bogen et unikt indblik i Michael Rasmussens syn på elitesport. Hvad det kræver, og hvorfor det indimellem strider imod vante forestillinger i landet, der både har fostret den grimme ælling og Janteloven. Michael Rasmussen skriver: »Sportens ånd er ikke sportens væsen. Selv de fineste og højeste idealer kan ikke eksistere uden væsen. Forsøger vi at skjule sandheden, er vi ikke længere jorden tro. Sportens væsen giver os ikke lov til at tage doping, men til at være krigere på lige fod med andre krigere – i sportens arena. Sporten er ikke samfundet, men på en særlig måde det modsatte af samfund og sammenhængskraft. Sportens væsen repræsenterer et brud med det konventionelle. Sportens væsen er at gå længere.«Bogen er en gave til alle, der elsker sportens væsen, dens store vindere og rebelske natur. Den giver stemme til et menneske, der gik hele vejen og betalte prisen, ligesom den beretter indgående om, hvad Michael Rasmussen laver i dag og ønsker for i morgen.Bogen er fortalt til forfatter, historiker, debattør og cykelsportsentusiast Mikael Jalving.
Lemvig i Vestjylland. Jane Aamund er alvorligt syg. Smerter og uro holder hende vågen i de sene aften- og nattetimer og giver plads til tanker og erindringer fra et langt liv. I samtaler om natten fortæller hun om alt det, der giver mening. De morsomme anekdoter, der vækker latter, systemet, der behandler hende og dem, der tager sig af hende. Menneskene på hendes barndoms hjemegn, som er svære at komme ind på livet af, men tæt på i hjertet. Og om alt det, der var sjovt, og det der var – og er en sorg. Samtaler om natten er en ærlig og livsbekræftende fortælling fra en af Danmarks mest folkekære forfattere. Jane Aamund (f.1936) er en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Hun har modtaget adskillige priser, deriblandt Boghandlernes Gyldne Laurbær, 12 Bøgers Litteraturpris, Den Berlingske Fonds Journalistpris og er mange gange blevet valgt som Danskernes Yndlingsforfatter.
Gustav er en spinkel, usikker og astmaplaget knægt – på mange måder et oplagt mobbeoffer. Hans mor, den smukke, flotte og fjerne kvinde, der ikke har så meget tid til ham, men kun vil ham det bedste, sørger for, at han kommer i behandling for sin astma hos healeren Agnes Loumann, en excentrisk ældre dame, der bor i en uhumsk lejlighed på Gammel Kongevej. Agnes’ hænder har lægende virkning på Gustav, og der opstår en slags fortrolighed mellem de to, der ikke kun åbner op for Agnes’ grumme og godt gemte fortid, men også får afgørende betydning for deres individuelle skæbner. I Agnes’ stille stuer opstår en magtkamp, som truer med at gøre det skjulte synligt.
Du kender Simba og Nala fra Løvernes Konge. Kion er deres søn, og hele sin barndom har han suset omkring på Kongesletten sammen med sin bedste ven, grævlingen Bunga. Kion kender derfor det store område ud og ind. Men alting ændrer sig for Kion, den dag han opdager, at hans brøl ikke er som nogen andre løvers brøl på hele Kongesletten. "Det er brølet fra forfædrene," forklarer Rafiki. "Når du bruger det, brøler de mægtige løver fra Kongeslettens fortid sammen med dig!" Simba og Rafiki fortæller Kion, at han skal være leder af Løvegarden, hvis vigtigste opgave er at opretholde orden på Kongesletten. Men kan Kion leve op til det store ansvar? Og hvilke farer lurer på Løvegarden?Bliv fortryllet af DISNEYS fantastiske verden. Tag med på eventyr og oplev magien med Mickey, Minnie, Anders, Fedtmule, Aladdin, Dumbo, Lynet McQueen, Anna, Elsa, Peter Plys, Snehvide, Løvernes Garde, Woody, Buzz Lightyear, Vaiana og alle de andre fra DISNEYS skatkammer. Slå ørerne ud og læn dig tilbage – mod det uendelige univers!
Under isen i en gammel robåd, der er drevet ind til bredden i Norsminde Fjord, findes en død teenagepige. Pigen viser sig at være Iris Bøgh Lykkegaard fra Malling, som har været forsvundet i over to måneder. Hun forsvandt efter en bytur til Aarhus, hvor hun fejrede sin 16-års fødselsdag sammen med veninderne. På isen over den døde pige ligger der blomster. Blå iris. Er det drabsmanden, som har lagt dem der? Hvorfor er den unge, populære pige med de særligt smukke, blå øjne blevet tortureret, brutalt myrdet og efterladt i båden?Det bliver Rolando Benitos første svære sag som ny politikommissær hos Østjyllands Politi, hvor han samtidig må kæmpe med kollegers mistillid efter hans år som efterforsker i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at der kan være flere motiver til drabet på Iris. Langsomt afsløres mere og mere af hendes liv, og intet er, som det ser ud til at være. Men drabsmanden er tættere på, end Rolando er klar over. Kan han beskytte dem, han elsker?INGER GAMMELGAARD MADSENInger Gammelgaard Madsen (f. 1960) er en dansk forfatter. Hun debuterede med kriminalromanen "Dukkebarnet" i 2008. Sidenhen er fulgt flere bøger i samme genre. Her kan blandt andet nævnes "Drab efter begæring" (2009), "Slangers gift" (2014), "Dommer og bøddel" (2015) og "Brændende skyld" (2016).
Fortidens nordiske mytologi og glemte naturvæsner vækkes til live, da den 14 årige pige, Nord, rejser ud for at finde sin mor. Bogen blander nutidens miljø- og klimaforandringer med nordisk mytologi i et intensivt og spændingsfyldt mix og er del af et større nordisk tværkulturelt udviklingsværk. Undervejs på sin rejse møder Nord de tre livskloge skæbnegudinder og egerndrengen, Ratatoskr, der viser hende vej ned i underverdenen Niflheim. Her dybt inde i jordens kerne er Nidhug i færd med at gnave livets træ, Yggdrasil, i stykker.- Jeg kan se, at du bærer tegnet: Frjó. Vølvens smykke. Så må jordens undergang være nær.- Det med undergangen ved jeg ikke lige, sagde hun og mærkede en pludselig kvalme. - Jeg er kommet her, fordi jeg skal finde min mor. Jeg skal til Niflheim.- Ja, jeg er godt klar over, at du ville komme en dag. Det er ormen, du leder efter, ikke sandt?- Nidhug, hviskede Nord.NORD er skrevet af Camilla Hübbe og illustreret af Rasmus Meisler, som også samarbejdede om romanerne TAVS og Louis Armstærk.Pressen skriver:»Nord er helt særlig vedkommende og vellykket. Her præsenteres igen en original blanding af ord og billeder, som støtter hinanden og sender historien til himmels. Det er ikke en grafisk roman. Ej heller en illustreret bog. Det er noget helt nyt. Lad os kalde det en 'hübsler'. […] Sikke en bog!«***** - Steffen Larsen, Politiken»Et velskrevet og dramatisk eventyr med en sjov blanding af sagn og moderne ting, som knallerter, rockkoncerter og kurbade. Det er spændende at følge Nord på hendes lange rejse og læse om, hvordan hun forvandler sig fra uselvstændig teenager til en ung kvinde, der må tage verdens skæbne på sine skuldre. Bogen er illustreret med flotte tegninger.«- Christine Christensen, Lektør»På en måde er Nord prototypen på fantasy. Et almindeligt barn lever stilfærdigt i vores almindelige verden, og en dag sker der noget, så hun pludselig bliver hovedrolleindehaver i et overnaturligt drama om vores verdens overlevelse. Det er en fortælling vi har hørt rigtig mange gange, men her har den fået en ny dimension i den nordiske mytologi, og så er den værd at høre igen.«- Birte Strandby, Bogvægten»Det handler om store ændringer i naturen, men ret hurtigt bliver du hvirvlet ind i et eventyr, hvor moderne højteknologi lever side om side med skæbnegudinder og en underjordisk drage, der har tænder som issyle og en tunge på størrelse med en tresporet motorvej. […] Historien er fuld af kontraster og veksler hele tiden mellem det velkendte og realistiske og det overnaturlige eller fantastiske. Når det fungerer, er sproget virkelig smukt, og sammen med tegningerne føler man sig hensat til et vildt, stort og uforudsigeligt univers, som du aldrig nogen sinde har set mage til.«-Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen
Bogen handler om Harske Hubbi og hvordan han ved et uheld havner i Københavnstrup, fordi nogle utidige københavnere bortfører ham. Nu oplever han det farlige Københavnstrup og må finde en måde at komme hjem til Fyn igen, så han kan spille til halbal i Hårby.
Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk
Der hersker en skrøbelig fred i Wessex, Mercia og East Anglia. Kong Edward og Æthelflaed regerer kongedømmerne, men under overfladen lurer et angreb fra de rastløse nordboere. Uhtred af Bebbanburg frygter de fjendtlige krigere, der bliver ledet af den frygtløse Ragnall Ivarson, for deres styrke kan vise sig at være overvældende. Samtidig er Ivarsons bror gift med Uhtreds datter, så hvem kan han stole på. I "Stormens krigere" er der ingen nem udvej, men en stor kriger med stort mod ligesom Uthred er måske den eneste, der kan finde den"Stormens krigere" er 9. bind i Bernard Cornwells episke historiske serie om Uthred og sakserne.Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
Robusthed er blevet et buzzword. I medier, i stillingsannoncer, blandt headhuntere og i daglig tale. Vi ønsker os robuste ledere og medarbejdere.Men hvad det vil sige at være robust i en arbejdssammenhæng? Og hvilke konsekvenser har kravet om robusthed for den gruppe mennesker, som bedst kan betegnes som skrøbelige?Hvad hvis nu robusthed ikke kun er en styrke for personen selv og for organisationen, men egenskaber, der kan ødelægge medarbejdere, kolleger, kunder eller brugere og kan ekskludere den skrøbelighed, som er de stærke personligheders hemmelighed?I denne bog analyserer Ole Fogh Kirkeby positive og negative aspekter af henholdsvis robusthed og skrøbelighed, og han opridser herefter idealet om en robust skrøbelighed. Dette ideal placerer han i lyset af et generøst lederskab – det lederskab, der kan rumme og styrke medarbejderes såvel skrøbelighed som robusthed.
Denne bog handler om nedstyrtende fly og gidseltagninger – men den handler især om, hvordan du bevarer dig selv: dit helbred, din livsglæde, din empati og din handlekraft – i en accelerende og uforudsigelig moderne verden. Her kan vi inspireres og lære af mennesker, der har klaret meget vanskelige situationer, for robust adfærd er grundlæggende den samme, uanset hvilken form for pres og stress, der er tale om.Med veldokumenteret viden, levende eksempler og konkrete værktøjer viser Birgitte Dam Jensen, hvordan du kan blive bedre til at møde presset og udfordringerne i dit liv med positive forventninger og afslappet styrke - kort sagt: med større robusthed.Metoden er enkel og består af fem enkle trin:1) Tænke 2) Vælge 3) Handle 4) Holde sammen 5) GenopladeLærer du disse trin, er du godt på vej til at blive et mere robust menneske.Bogen er baseret på 15 års erfaring i at undervise og træne soldater, skuespillere, medarbejdere, ledere og politikere i at fastholde det bedste og sundeste i sig selv, når de er under pres.
"Jeg blødte over det hele, havde brækket anklen og fået et slag på rygsøjlen. Lægerne sagde, at næsen bliver ved med at løbe resten af mit liv. Er det det værd? Gu' fanden er det fucking det værd ..."Tag med på en rejse ind i et lukket univers, hvor fodbold er mere end en hobby, og ære betyder alt.For første gang fortæller topfolk fra Danmarks tre største hooliganfraktioner om livet i fodboldens underverden. Det er en fortælling om blod, broderskabsbånd og den eksplosive kærlighed til en fodboldklub, der driver unge mænd til at opsøge livsfarlige slagsmål. Hooligan er historien om fodboldvoldens udvikling i Danmark og dens internationale forbindelser. Fra fødslen i de danske storbyer til fremkomsten af moderne casuals, der klæder sig i mærketøj og aftaler deres slåskampe på forhånd. I begyndelsen var våben bandlyst. I dag er der kun to regler, som altid bliver overholdt. Man stikker ikke af - og man sladrer aldrig!
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.