Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Det er ikke nødvendigt at tilhøre den store Murakami-menighed for at blive dybt charmeret af Haruki Murakamis nye storværk 1Q84. Her viser han alle facetter af sit verdensberømmede talent.Som en rød tråd igennem de tre bøger, der udgør romanen, løber en kærlighedshistorie, der er i slægt med de store klassikere. Men der er mange andre centrale temaer i spil, og måske også en helt anden verden – en verden, der har to måner.Det er denne verden, den ene af bogens to hovedpersoner, kvinden Aomame, kalder for '1Q84'. På japansk er det et snildt ordspil på George Orwells berømte roman '1984' – handlingen i de tre bøger udspiller sig da også i året 1984. Her i Bog 1 fra april til juni. Og hvis vi troede, at menneskeheden var kommet helskindet gennem dette skelsættende Orwell-år, så må vi tro om igen.april–juni 1984"Lad Dem ikke narre af det ydre."Med den sætning åbner Haruki Murakami denne første bog af sit romanværk i tre bøger, '1Q84'. Et værk, hvis kerne er en kærlighedshistorie i slægt med de store klassikere; to elskende, som mere eller mindre ubevidst leder efter hinanden.Tengo er en ensom mand med forfatterdrømme, og når han ikke underviser i matematik, skriver han på en roman. Hans skarpsindige og kyniske redaktør, Komatsu, overtaler ham til at omskrive en opsigtsvækkende historie, indsendt til en debutantkonkurrence af en kun syttenårig pige, den smukke, men indesluttede Fukaeri. Tengo bliver uimodståeligt draget af Fukaeris historie, og dermed trækkes han ind i et spil, som han ikke engang vagt aner konsekvensene af.Aomame er massør og kampsportsinstruktør. I romanens første kapitel sidder hun i en taxi, der er blevet fanget i en motorvejskø. Den vidende chauffør peger på en hemmelig trappe, som kan føre hende væk fra motorvejen og videre, for hun skal nå en vigtig aftale. Da Aomame skræver over gitteret til trappen, skifter verden spor, og med tonerne af Michael Jacksons 'Billie Jean' i ørerne klatrer hun nedad, for hun har en opgave, der skal lykkes, en mission, der skal fuldføres.
Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad
De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad
HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)
Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer.Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.
Sagaen begyndte med Eragon …Den fuldføres omsider med Arven …For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten. Arven udkommer i to bind: Arven - Del 1 og Arven - Del 2.
En tidlig morgen får en lystfisker øje på et kindelig i vandet ud for Tuse Næs. Da liget er bjerget, bliver Holbæk Politi enige om at tilkalde Rejseholdet, for ikke bare har afdøde en flise bundet om livet, så der med sikkerhed er tale om drab, men det viser sig også at være en ung pige af anden etnisk afstamning. Da Louise Rick, kriminalassistent i Drabsafdelingen på Københavns Politigård, samme morgen møder på arbejde, får hun besked på straks at køre til Holbæk. Hun er indtil videre udlånt til Rejseholdet i en sag, som viser sig at handle om store følelser og knuste drømme og om splittelsen mellem to kulturer.
Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .
Sagaen begyndte med Eragon … Den fuldføres omsider med Arven …For få år tilbage var Eragon – Skyggedræber og Dragerytter – blot en fattig bondedreng, og hans drage, Saphira, kun en blå sten i skoven. Nu hviler en hel civilisations skæbne på deres skuldre.Mange måneders hård træning og adskillige bloddryppende slag har bragt dem sejre og håb, men også medført hjerteskærende tab. Det endegyldige opgør mod Galbatorix ligger dog stadig forude. Når den tid kommer, skal de være stærke nok til at overvinde ham. Og hvis de ikke er i stand til det, er der ingen andre, der kan. Der bliver kun dette ene forsøg.Rytteren og hans drage har opnået langt mere, end nogen havde turdet håbe. Men formår de at styrte den onde konge og genindføre retfærdighed i Alagaësia? Og selv hvis det skulle lykkes dem, hvor høj en pris må de så betale?Arven er fjerde bog i Arven-kvartetten. Arven udkommer i to bind: Arven - Del 1 og Arven - Del 2.
Året er 1913, og den tidligere soldat, nu storvildtsjæger, Leon Courtney, er i Britisk Afrika, hvor han fungerer som guide for rige og magtfulde mænd fra Amerika og Europa, som vil på safari i masaiernes territorium. En af hans klienter, den tyske industrimagnat, Grev Otto Von Meerbach, har et blomstrende firma, som bygger flyvemaskiner og køretøjer for den tyske kejsers hær. Leon forelsker sig i Eva, von Meerbachs smukke og uimodståelige elskerinde. Lige før 1. verdenskrigs udbrud bliver Leon rekrutteret af sin onkel, Penrod Ballantyne, den øverstkommanderende for de britiske styrker i Østafrika. Han bliver bedt om at indsamle information om von Meerbach og snubler samtidig over et komplot mod briterne, som involverer de desillusionerede overlevere fra Boer-krigen. Det er dog først, da Eva og von Meerbach vender tilbage til Afrika, at Leon opdager, hvad der virkelig ligger til grund for komplottet.Det skrev anmelderne, da bogen udkom"Smith manages to serve up adventure, history and melodrama in one thrilling package that will be eagerly devoured by series fans." - Publishers weekly
Der er krig i Europa, og den dumdristige sydafrikanske pilot Michael Courtney falder ned med sit fly i Frankrig. Han bliver hårdt såret hjulpet på fode igen af Centaine de Thiry og hendes familie. Første verdenskrig har raset længe, men alligevel finder de to unge tid til at forelske sig i hinanden, kun for at blive skilt igen under det frygtelige slag ved Somme.Deres kærlighed har fået følger, og Centaine bærer på Michaels barn. Men tanken om ham giver hende den ufattelige styrke, hun behøver for at komme alene gennem krigens rædsler og kæmpe sig vej mod Michaels elskede hjemland.Da hun ankommer til Afrika, må hun begive sig ud på en spændende og opslidende vandretur, der bringer hende dybt ind i det afrikanske vildnis. Her lærer hun sulten og angsten at kende, men også at overvinde farer og fornedrelse.Der er eventyr og drama i denne storslåede beretning fra Afrika.Den brændende kyst er fjerde bind i serien om familien Courtney.
KIM LARSEN er ikke blot sin generations måske største sangskriver, men også en af vor tids største danske kulturpersonligheder.I LARSEN fortæller Peder Bundgaard underholdende og humoristisk historien om Larsen, hans sange og hans tid. Vi følger sangeren og sangskriveren på den musikalske odyssé fra barndommen og den tidlige ungdom i 50’erne og 60’erne over gennembrudsårene med Gasolin’ i 70’erne og frem til solokarrieren, der i disse år når nye højder med bl.a. albummet MINE DAMER OG HERRER.I den fremragende fortalte biografi Larsen fortæller vennen fra Gasolin’-dagene Peder Bundgaard historien om hele nationens Larsen … Bundgaard [kommer] for alvor ind under huden på myten og kunstneren Kim Larsen og sætter ham i forhold til hans tid. En suveræn, loyal men ikke ukritisk analyse … den bedste samlede Larsen-historie vi får. – JAN ERIKSEN, B.T.Med sin aldrig svigtende sans for at sætte tingene i deres rette perspektiv får Bundgaard tegnet et billede af et meget sammensat, kompliceret, men i bund og grund også meget sympatisk menneske.– UFFE CHRISTENSEN, JYLLANDS-POSTENDet er med holdt vejr, man stryger gennem siderne og mærker alle vibrationerne stige til overfladen igen – som sange fra glemmebogen. Det gør allermest godt, men svier en smule indimellem. Ingen vil næppegå uberørt fra erindringsbordet.– RUD KOFOED, EKSTRA BLADET
Hver aften inden Bamse skal sove, sidder han i sin bløde lænestol og "læsefortæller" for sig selv, om alle de sjove ting der sker i den hemmelige skov. Hans yndlingsbog hedder SLUT PRUT GODNAT, for sådan siger han altid til sin strikkede Lillebjørn, når en godnathistorie ender... Nu har han læst og optaget sin yndlingsbog på cd.Og ja, det er faktisk lige pramsis den yndlingsbog, du har i hånden! Måske er der én, som elsker Bamse og Kylling og Ællling, der gerne vil have en godnathistorie med udflugt til Bamses hemmelige hule i skoven og alle de rarlige ting, som sker lige der? Og husk bagefter er det SLUT PRUT GODNAT!Lydbogen indeholder 32 godnathistorier, der fortæller om Bamses oplevelser med Kylling, Ælling, Luna og Aske. Lydbogen er indlæst af Bamse (Søren Hauch-Fausbøll).
Kattua har overlevet Døsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være. Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn.Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen. "Løbeild levede ikke bare op til mine høje forventninger - den overgik dem." - Stephenie Meyer
"For det er Prop og Berta. Den lille tykke mandog så hans ko. De lever livet til hverdag. De hardet skægt, kan du tro."I Prop & Berta på eventyr fortæller legendariske Bent Solhof de første historier om den lille tykke mand Prop, hans talende ko Berta og deres oplevelser i skoven sammen med Tyttebøvserne. Hvordan skal de dog komme af med den berygtede Bukserysterbande, som har overtaget byen? Hvordan skal de få reddet den stakkels mand fra indianerne på Tutikaka øen? Det er ikke så nemt, og Prop, må som altid sætte sig ned og tænke, mens han piller bussemænd.Lydbogen indeholder følgende historier: Pigen der blev væk, Den stjålne politibil, De forsvundne Tyttebøvser, Prop og Berta og Bukserysterbanden, Prop som livredder, Prop og Berta på Indianerøen, Prop og Berta i Tivoli, Prop og Berta i vokskabinettet.
OPRØR er den nervepirrende slutning på Suzanne Collins' trilogi, The Hunger Games, om Katniss Everdeen og Dødsspillet.Katniss Everdeen - pigen med ild i - har overlevet, selvom hendes hjem ligger i ruiner. Katniss blev hentet ud af Jubilæumsspillets dødsarena i sidste øjeblik. Nu viser det sig, at hendes overlevelse var planlagt. Oprørerne vil bruge hende som symbol på revolutionen, for nu skal Capitol væltes og Panems befolkning have deres hævn. Men det kommer til at koste Katniss personlige tab, og kan det overhovedet lade sig gøre at vælte præsident Snow? Stor paperback-udgave med filmomslag
Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.
"For det er Prop og Berta. Den lille tykke mandog så hans ko. De lever livet til hverdag. De hardet skægt, kan du tro."Det er sommer, og det er søndag og det er dejligt. Prop står uden for sit hus og nyder det gode vejr, da han får øje på nogle paddehatte foran døren. Der sidder en lille tittebøvs og titter på paddehatten. Prop og Berta er glade for at være gode venner med tittebøvserne - men det er ikke alle, der er gode venner med Prop og Berta. De har én fjende - den onde heks dybt nede i den mørke skov. Denne historie handler om, hvordan Prop og Berta mistede alle deres venner. Det var nemlig heksens skyld.Pædagogen Bent Solhof har i mere end 40 år underholdt børn sammen med sine to gode venner, Prop & Berta. Det er blevet til radioprogrammer, cd'er, bøger, film og hundredvis af optrædener på landets børne - biblioteker og daginstitutioner. Og her slutter bølgenikke. Det hele blev nemlig til en film af en afbranchens største kanoner, Lars von Trier,med filmen Prop & Berta – En herlighistorie i 2001.Historierne er fortalt af Bent Solhof.
Fasandræberne er andet bind i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q. I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af Danmarks mest velhavende familier. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ti år senere tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.Mappen med sagens akter lander på skrivebordet foran Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er overbevist om, at det må være en fejl, men da han alligevel begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt. Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til tre af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, der kan knuse dem. Klapjagten er begyndt!
Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie."… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup
ONDSKABEN er en roman om en dreng, hvis liv er indrammet af vold. Gennem hele sin barndom bliver Erik systematisk og rituelt afstraffet af sin far. I skolen slås han for at bevare magten i sin bande, og på kostskolen, som han sendes til, da han ikke længere kan skjule sine slagsmål bag sit overklassesprog og evne til at klare skolearbejdet, hersker der »kammerat-opdragelse«.Erik er ikke nogen ynkværdig person. Han er intelligent, dygtig til sport og har et stærkt venskab med værelses-kammeraten Pierre. Han nægter at lade sig knægte af gennem-bankninger og ydmygelser, men kan han gøre oprør mod uretfærdighederne uden at bryde reglerne og risikere at blive smidt ud af skolen? Kan han beholde sin værdighed uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid?ONDSKABEN er en barsk roman, som bygger på Jan Guillous egen barndom og opvækst, en roman hvor lettelsen og hævnens adrenalinrus til sidst også er læserens.ONDSKABEN er filmatiseret, og filmen blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film og fik Sveriges mest prestigefyldte filmpris Guldbaggen for bedste svenske film i 2003.
Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed. Læs mere om forfatteren, Kim Leine.
Et gammelt kærlighedsforhold ender brat. Fuld af sorg og vrede køber bogens kvindelige jeg et nyt hus, der ligger midt i en vildtvoksende have. Efteråret og hverdagene tager langsomt over. Mens hun får styr på ukrudt, træstubbe, hække og roser, begynder hun at stille spørgsmål, og midt i kaos oplever hun, at der er en følelse af frihed og lettelse. Spørgsmålet er, om svaret på det hele kan være: ingenting. Lydbogen er indlæst af forfatteren.
Kærrens jernbeslåede hjul skramlede larmende mod gårdspladsens toppede sten. Der blev helt stille, da okserne stoppede op midt i gården. De ringbrynjeklædte soldater steg af hestene og overlod staldkarlen at trække dem til staldenKusken blev siddende tavs på bukken. Fifa løb om bag kærren. Hun stirrede måbende på den lille mand, der netop var sprunget af sin hest. "Guds fred," sagde han og lo højt.Hans ansigt var gammelt, og han havde et stort, sort skæg. Og så var han mindst et hoved mindre end Fifa. Han måtte være en en dværg, en gnom, eller hvad den slags nu kaldes."Ikke bange, lille pige, ikke bange. Jeg bider ikke," lo mandslingen og forsvandt mod staldens mørke.Dværgen Turold er ankommet til et kloster i Kent, England, hvor han efter ordre fra den nye biskop sætter gang i et ambitiøst broderi. Fire sypiger, heriblandt den tiårige Fifa, udvælges til arbejdet, der trods sin fredelige karakter ikke udspiller sig uden drama. Vi får igennem fortællingen en flot skildring og fortolkning af det lange broderi, der senere skulle blive kendt som Bayeauxtapetet, der skildrer det blodige slag ved Hastings 1066.Bogen blev tildelt Danmarks skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris. Bogen henvender sig til de større børn og voksne læsere.Denne udgave af DVÆRGEN FRA NORMANDIET er en ny indlæsning af den seneste, gennemredigerede version fra 2012, der fortsættes i FLUGTEN FRA KLOSTERET og KONGENS DØD.
To elskelige gamle provstedøtre i en lille norsk fjordby tager en berømt kvindelig køkkenchef fra Paris i huset, da hun flygter under den blodige franske opstand, Pariserkommunen, i 1870-71. I fjorten år koger hun trofast klipfisk og øllebrød, men ved et mirakel får hun én gang mulighed for at udfolde alle sine talenter: Den gamle lotteriseddel, hun havde med i sin bagage, kommer ud med den store gevinst. I 1988 modtog Gabriel Axel en Oscar for sin filmatisering af Babettes gæstebud. "Dette er Karen Blixens fortælling om, at mennesket skal opfylde sin skæbne - sådan som kokken Babette gjorde det, da hun i et storstilet gæstebud udfoldede sin kunst, fordi det nu engang var tilværelsens mening med hende." - Berlingske Tidende
"Kongernes kamp" er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med "Kampen om tronen". Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk inden for store eventyrlige romaner og samler det bedste, genren kan tilbyde: mysterier, intriger, magi, romancer og eventyr.To store ledere – lord Eddard Stark og Robert Baratheon – er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet. På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål … og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet.
Indlæst af Momolydbog skuespiller Morten Hauch-Fausbøll. Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland.En ung skovrider skal deltage i krigen.Han har sendt sin kone og lille søn væk,og skovridergården er blevet et militærkvarter.Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile.Tine,som arbejder på gården,er en ung pige.Hun forelsker sig i skovrideren,og den forfærdelige krig fører dem sammen.
En velbjærget amerikansk psykiater keder sig ved sit vaneliv og beslutter at lade terningerne bestemme sine handlinger.Det forandrer fuldstændig hans liv – og på nogen måder også verden, for har man overgivet sig til terningerne, kan alt ske.En af vor tids største kultklassikere!
Willy Davidsen – i truckerkredse kendt som Georgia Boy – er med 45 år bag rattet og otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende. Gennem ham og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten. Vi kommer rundt om alt fra smuglerier, bestikkelse, svindel og sortbørshandel til letlevende damer, kronprins Frederik og prins Joachim, den italienske mafia, spritkørsel, tragiske dødsfald og et afhugget hoved.”Jeg er lykkelig over at have siddet bag rattet i 45 år. Mit liv på landevejen har været opfyldelsen af en drøm; lige som det må være for en professionel fodboldspiller. Jeg drømte altid om at komme på hjul, og jeg har gjort min hobby til min levevej. Jeg har da også betalt en pris med overvægt, gigt, sukkersyge, et ægteskab, dårlig ryg, hæmorider i røven og det hele. Jeg har sgu haft hele pladen fuld. Men jeg er i live og elsker altså stadig mit liv og mit arbejde.” - Georgia Boy.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.