Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Et sted mødes kollektivet Vinterblomsten til afstemning om lovforslag 44, et andet sted glæder Ingelis sig til, at mormor kommer på besøg, og et helt tredje sted maler chimpansen Simius sit hovedværk Studium i jordfarver IX. Tre steder ud af en vrimmel.Silvestri maner dugfriske, men alligevel sært genkendelige verdener frem, der bliver hængende på nethinden og i sindet. Den vildtvoksende kø af fortællinger er fyldt med indlevelse, der vibrerer gennem sprog og handling og udfordrer læseren med tanken om, at vores verden kun er en blandt mange.Silvestris syttende bog er Næsten herLige siden debuten Køtere dør om vinteren for et årti siden, har A. Silvestri udfordret genrer, stilarter og formater. Han har arbejdet med den helt korte prosa i FebruaryFICTION, børne- og ungdomslitteraturen i den gennemillustrerede King og sms-novellen i udgivelser som Vi savner dig og Kolde facts. Den klassiske roman har han taget under kærlig behandling i værker som Pandaemonium og Slør, mens hans legende tilgang til fiktion kommer til udtryk i den mosaik-lignende struktur af både tekst og plot i romanen Scener fra et parforhold og den mørkt humoristiske Et satans arbejde. Men hvis man skal pege på en konstant i Silvestris forfatterskab, er det den korte historie – fortællingen og novellen.
Bogens fortællinger er af mange og af ingen genrer, da Silvestri ikke lader sig begrænse, men har et alsidigt og spændende fortælleunivers. Han er manden ved bålstedet som folk flokkes om for at få lov at leve sig ind i hans historier, både når de handler om hverdagens skæbner og når de udforsker menneskers mørke sider.A. Silvestri (f. 1977) debuterede i 2010 med den roste novellesamling Køtere dør om vinteren. Siden har han udgivet romanen Pandaemonium og novellesamlingen Faderens sønner. Han har optrådt i et væld af antologier og har vundet Niels Klim-prisen i 2012. A. Silvestri skriver i alle genrer, realistiske som fantastiske, og det er netop krydsfeltet mellem disse der sikrer at læseren aldrig er helt sikker på hvad man kan forvente, når man bladrer næste gang. Optisk bedrag er hans fjerde bog.
31 noveller om alt, hvad der er virkeligt. Og alt det, der ikke er.Chokolade. Erindring. Sex. Kulde. Skøjter. Gæld. Svømmehal. Opofrelse.Voldtægt. Støv. Malerier. Tøjdyr. Dobbeltmord. Fortid. Forstad. Katte.Mening. Savn. Arv. Trææske. Utroskab. Ubudne gæster. Kontrakt.Bilulykke. Funktionær. En optagelse. Kærlighed. Statister. Impotens. Lys.
Für Elise er en pulserende roman om trangen til at forstå.August Fischer er forfatter, og under en skriveworkshop får et spørgsmål fra en kursist ham til at studse: Hvad skriver du om? Det bliver startskuddet på en dannelsesrejse, der fører ham gennem Europa og tilbage til kridttiden, en færd fyldt med smukke landskaber og tanker, men hvor uroen sitrer som frø i forårsjord. For hvordan kan man give et svar, når spørgsmålet udspringer fra en verden, hvor alt er under forandring?I Für Elise fortælles en moderne fabel om transformation, forandringen af vores nu til en fremtid, der måske ikke tilhører os.A. Silvestri er født i 1977 og bor i København. Siden 2008 har han fået udgivet atten værker, samt medvirket i 80+ antologier. Han er femdobbelt vinder af Niels Klim-prisen, vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2021, modtager af Skulderklap-legatet og oversat til engelsk, russisk og kinesisk. Für Elise er hans nittende bog.
Det er nat i Varde, 1995. Regnen er ved at slåom til sne. En gennemblødt dreng kommer gående fra havet. Den første, der serham, er Roald, som er på vej hjem fra bridge. Den anden, der ser ham, er Gerd.Hendes mave rumler ildevarslende. Den tredje, der ser ham, er Ingelise. Hunbærer frysende på et net appelsiner. Den fjerde, der ser ham, er Sanne. Hunkommer direkte fra Emils vandseng. Den femte, der ser ham, er Maneli, hvisvarevogn er fyldt med sorte varer fra København. Den sjette, der ser ham, erTom Slagter. Det er ham, der kører drengen til politiet.Vardekød er en grotesk fortælling, der snurrerom sig selv som en karussel. Hestene er mennesker fyldt med tab og håb, og deminder der sidder som ar i kødet. Læseren inviteres til at ride dem en efter en. A. Silvestri har et stort forfatterskab bag sig, derunderstreger hans eksperimentende og rastløse tilgang til forfattergerningen. Afværker kan nævnes den realistiske roman Scener fra et parforhold, hvorhvert kapitel er en ny genre, kortfiktionssamarbejdet med forfatteren A. Rune FebruaryFICTION,billedromanen King, der fik seks hjerter i Politiken og er illustreretaf Christoffer Gertz Bech, romanen Et satans arbejde der fører læserenpå en vanvidstur gennem Helvede og novellesamlingen Næsten her, der varnomineret til Niels Klim-prisen i 2020. Siden 2008 har han medvirket i over 80antologier med noveller, essays, lyrik og andet, i enhver tænkelig genre. Hanhar vundet Niels Klim-prisen for science fiction fire gange, er modtager afDsFs Skulderklaplegat og er blevet udgivet på bl.a. russisk, kinesisk ogengelsk.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1073786111 1 0 415 0;}@font-face {font-family:"XB Niloofar"; mso-font-alt:Arial; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:8199 -2147483648 8 0 81 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:8.0pt; margin-left:0cm; line-height:107%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:Calibri; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:DA; mso-fareast-language:EN-US; mso-no-proof:yes;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-size:10.0pt; mso-ansi-font-size:10.0pt; mso-bidi-font-size:10.0pt; font-family:"XB Niloofar"; mso-ascii-font-family:"XB Niloofar"; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:"XB Niloofar"; mso-bidi-font-family:"XB Niloofar"; mso-font-kerning:16.0pt; mso-ligatures:standard; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
For over 20 år siden var Emmanuel Dunkeltier på alles læber. Horrorprofeten. Rædslernes fyrste. Ondskabsfuldhedens atlet. Så forsvandt han og efterlod kun sit manifest: verden er rædsel. Nu vil det manifest diktere et døgn for tre forfattere. Ina, Sander og Thorvald er blevet inviteret til et mystisk rendezvous, hvor de får stillet en opgave. Mens København sner til i en storm, skal de skrive hver deres fortælling, for at bevise hvem der bedst forstår, at verden er rædsel. Vinderen får retten og rådighed over Dunkeltiers bo. Men i takt med at fortællingerne kommer til live, gryer det for Ina, Sander og Thorvald, at én ting er at vinde. Noget helt andet er at fortælle den bedste historie.
"Med et suk slap Alias Haborym rattet og lænede sig tilbage i sædet, der stadig brændte lystigt. Flammerne dansede over hans hud. Vognen fortsatte frem. Tyngdekraften, der indtil nu havde været knockoutet af loven om inerti, kom atter på benene og krævede sin ret. Tiden, der havde lidt samme skæbne som tyngdekraften, opdagede, hvad der var i gang med at ske, og satte farten op for at nå frem til nu. Med et ryk tippede bilen forover, så vi stirrede lige ned i den flækkede jord."Et satans arbejde handler om flyttemanden Asger, der bliver hyret til at flytte en del af Helvede til Hellerup. Romanen er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen og rendyrket horror. Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.A. Silvestri er en meget eksperimenterende forfatter og har siden debuten Køtere dør om vinteren i 2010 fået udgivet tretten selvstændige bøger, der blandt andet tæller zombieromanen Pandaemonium, der er skrevet som en B-film, billedromanen King, der fik seks hjerter i Politiken og er illustreret af Christoffer Gertz Bech, den realistiske roman Scener fra et parforhold, hvor hvert kapitel er en ny genre, kortfiktionssamarbejdet FebruaryFICTION med forfatteren A. Rune, der modtog prisen for Årets Bedste Bogarbejde i 2018 og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der var nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse i 2015. Siden 2008 har han medvirket i over tres antologier med noveller, essays, lyrik og andet, i enhver tænkelig genre og har vundet Niels Klim-prisen for science fiction tre gange.Et satans arbejde er hans femtende bog.
Søren flytter ind i barndomshjemmet på Bringe Allé for at passe sin syge, demente mor. Et hjem, som huser skygger og fortrængte minder. Et sted, der hjemsøges af ekkoet fra fortidens fester og fortidens synder. Et hus, hvor der vokser vedbend på facaden og græsset gror vildt. Et hjem med et gyngestativ i baghaven og en dyb, mørk kælder. En bygning, hvor familie betyder alt. Søren har ikke lyst til at være der, men han lokkes af den store arv.En dag banker Onkel Holger på døren. "Hvor meget husker du?" spørger han."Al kødets gang" er en gotisk krimi. En uhyggelig historie om at ingen undslipper fortiden. En moderne horrorfortælling såvel som et realistisk drama.A. Silvestri (f. 1977) er en prisvindende, dansk forfatter, som skriver inden for alle genrer. Han har dog primært fokus på de fantastiske og overnaturlige temaer. I 2015 modtog han et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. "Al kødets gang" er hans sjette bog.
OTTE FORTÆLLINGER OM MENNESKER, DILEMMAER OG MONSTRE Sølv glimter i fuldmånens skær, kød hakkes på en høvlebænk. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et badeforhæng sitrer, en rygvendt skikkelse skælver. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et menneske går i stykker, en sminke tværes ud. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Der kokkereres i et køkken, en hud falder af kødet. Spørgsmål stilles. Valg træffes.Hvem kan sige, om det er de rette?
De bedste eventyr er alle oprindeligt skrevet i en tid fjern fra vores egen. Alligevel læser vi dem med glæde igen og igen, fordi temaerne for eventyrenes handling er eviggyldige. Men hvad nu hvis eventyrene var skrevet i dag? Hvordan ville Kejserens klæder se ud? Hvordan ville man genkende en rigtig prinsesse? Hvilket socialt medie ville Snehvides onde stedmor spejle sig i? Få svarene ved at genlæse disse klassiske eventyr skrevet i moderne tid: SNEHVIDEDEN GRIMME ÆLLINGALICE I EVENTYRLANDDET ER GANSKE VISTHISTORIEN OM EN MODERKEJSERENS NYE KLÆDERPRINSESSEN PÅ ÆRTENDEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNESVINEDRENGENTOMMELISEAnbefales fra 12+
Som noget fra en fabel voksede Rosensparre Gods frem af de gamle egetræer. Godsets røde murværk rakte blidt mod himlen, og de høje, hvide vinduer hviskede om helt andre århundreder, fyldt med ridderdåd og blomsterkranse. På godset skal der være bryllup, og Pernille skal være brudepige. Hun er veninde med bruden Jeanette, men de to har ikke set hinanden i årevis. De skiltes i vrede, og siden har der ikke været anden kontakt end et enkelt like i ny og næ. Men nu er det sommer, markerne danser gyldent, og vandet klukker i fjorden ved det gamle gods, hvis historie strækker sig helt tilbage til vikingetiden. Det er tid til at begrave gammelt fjendskab, i jord eller mørke.
Denne bog handler om dine veninder og dine venner.Den handler om dine søskende, dine kolleger og ham, du stod foran i køen, sidst du købte ind.Den handler om alle mennesker, og den handler om den slags kærlighed, der er svimlende unik og fuldkommen banal.Den handler om alle dem, der ville, men ikke kunne.Og om alle dem, der kunne, men ikke ville.Den handler om Lea og Christian, men mest handler den om dig.Dig og alle andre mennesker, der har elsket, vundet og tabt.
Der var engang … en barneheltinde, der drog ud på en vigtig rejse, en drage, der ikke spyede ild, en pose af den fineste silke, en fortryllet rose, feer og kæmper, flere prinser og prinsesser, en månemand og en soldronning, snevejr og mystiske vinterskabninger. Hvor stammer sne fra, og hvordan genfinder man juleglæden? Hvad kan et varmt hjerte gøre mod vinterens frost?Vintereventyr er en samling på 12 eventyr, der indbyder til hyggelig læsning i vinterdagene eller op til jul.Eventyrene er blevet udvalgt og samlet på baggrund af DreamLitts konkurrence for eventyr med vintertema.
OTTE FORTÆLLINGER MED GLIMT I ØJET OG KNIV I RYGGENSælsomme ansigter dukker frem af mørket i en maskemagers værksted, en svedende fysiker løber igennem den fjerde dimension, et orkester af verdens ypperste musikere leder efter den helt rette melodi, og den kyniske lykkejæger opdager, at hans hjerte ikke fuldkommen er lavet af sten. I et virvar af steder og tider, gennem trusler om kærlighed og løfter om tvivl, udforsker samlingens otte noveller, hvad det vil sige, når intet er gratis, og alt er til salg.
I denne novellesamling kan du møde spøgelser, magikere, de underjordiske, øl med magiske egenskaber, mareridtsagtige monstre, skjulte indgange til andre verdener, statsansatte lejemordere og meget mere.
I en bjerglandsby gør folk sig klar til fest. Det fineste tøj hentes frem af skabene, forsamlingshuset pyntes op og der flettes blomsterkranse til byens yngste. Der indgåes også væddemål om, hvem der skal betale den årlige pris for byens aftale med Dem som bor i bjergene. En betaling, der ikke er slået i guld og sølv.Læs mere om, hvem der vinder dette væddemål i novellen Lysnat, der er en af otte i 2014 udgaven af Ny dansk fantasy. Novellerne i antologien er følgende:Svana Slagteren af Lars Ahn PedersenPrisen på magi af Lars KramhøftLyden af blade, der falder fra omitræet af A. SilvestriSynkronicitet af Gudrun ØstergaardLysnat af Patrick LeisNår din livstråd er en kæde af Rasmus WichmannOver et krus øl af Signe FahlFlugten fra ildvæveren af Christina Elisabeth Ebbesen.
En model til croquistegning, stærke drifter i et supermarked, et tilfældigt møde til en fernisering, pludselig tiltrækning til gæsteunderviseren, mindet om et hemmeligt møde i fabrikkens omklædningsrum og højskolens seksuelle til- og fravalg.Lyst indeholder seks noveller, der henfører læseren til en sensuel verden.Novellerne er udvalgt og samlet på baggrund af DreamLitts konkurrence for erotiske noveller.
Vampyren. Varulven. Zombien. Ikoniske monstre fra utallige film og bøger. Fra utallige mareridt. De er dog ikke de eneste. Verden myldrer med monstre. Med ånder. Med dæmoner. Med det, der er værre. Nogle monstre skal man lede efter. Men alle skal man skjule sig for. I denne bog kan du opleve 11 monstre på sikker afstand. Og så måske alligevel ikke. De findes iblandt os. De findes i os. Men ingen af dem vil os det godt. Novellesamlingen er blevet til på baggrund af en konkurrence, hvor 42 forfattere indsendte deres bidrag. 11 noveller er blevet valgt ud og udgør det samlede værk, Monster.
OTTE FORTÆLLINGEROM FREMTIDEN OG OSMennesket er et grimt og ubehøvlet dyr, der hellere vil stjæle føden fra sine kammerater end at hjælpe dem. Mennesket ser ikke frem, men ind, centrerer universet omkring sig selv. Men mennesket er også et snedigt og stærkt dyr. Møder det modstand, bryder det ikke sammen, men kæmper blot hårdere, og selv når menneskets undergang er uundgåeligt, uddør det med oprejst pande.Mennesket er både usselt og smukt, nogle gange samtidig, og nogle gange det ene eller det andet, alt efter hvilken læser, der læser historien.
Hvorfor slår mennesker ihjel? Er det af fortærende had? Af forvrænget kærlighed? Af udsigten til hurtige penge? Eller er det slet og ret af vanvid? I Tågevals giver David Garmark og ni andre danske forfattere en flig af svaret på dette spørgsmål. De lader os blandt andet følge to ældre brødre på fisketur ved Roskilde Bugt, betjenten, der kaldes ind fra en hårdt tiltrængt ferie samt radioværten, hvis ugentlige udsendelse ikke går helt som planlagt. Novellesamlingen er blevet til på baggrund af konkurrencen Døden har en årsag, hvor David Garmarks novelle Tågevals blev udvalgt som vinder blandt 41 andre på grund af sin originalitet, for sine uventede twists og for at være ganske hjerteskærende.
Kærlighedsfrugt blev shortlistet til Årets Horrorudgivelse i 2015Ud af mørket voksede mennesket og gjorde sig til herre over verden. Hvorend det gik, undertrykte det, dræbte det, hånede det og grinede det. Dog var menneskets største forbrydelse at det glemte. At verden engang havde indeholdt mere end villaveje og lejligheder. At der var en tid, hvor mennesket ikke turde gå i mørket, fordi det ikke var deres. At døden kun er en dørtærskel, ikke et bundløst fald. Mennesket glemte og glemsomheden formede verden. Men alt der glemmes vil gerne huskes. Og mennesket er begyndt at erindre igen.Fjorten rædsler på rad.Markus, der mangler sin døde undulat, husker.Andrea, der har givet sit hjerte bort, husker.Christian, der har de vildeste hovedpiner, husker.Angelique, der kan tage de højeste toner, husker.Oliver, der løber det bedste han har lært, husker.Manden i kæder i laden på landet husker.Jeg husker. Og du vil også huske.
Antologien består af 11 noveller, som hver især er centreret om et ordsprog eller en talemåde - Krydret med spænding eller gys.Hver novelle er forsynet med et gyser-barometer, så læseren advares på forhånd.Antologien er ikke for mindre børn, men anbefales fra 12+.
Hvor mange slags varulve er der?Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.Og så er der alle de andre.De har dog ét til fælles. Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.Og så måske alligevel ikke.Du kan møde ni af dem her.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.