We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Abdel Aziz Mahmoud

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 19%
    - Samtaler vi aldrig har haft
    by Gitte Løkkegaard, Abdel Aziz Mahmoud & Souad Taha
    £15.49 - 12.99

    Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som knap to-årig og ville som barn bare være så dansk som overhovedet muligt – så hurtigt som muligt. Hans forældres historie og kultur var kun en belastning. Når hans mor serverede arabisk falafel, tiggede han om lasagne. Han gad heller ikke høre om sine bedsteforældre i Palæstina og borgerkrigen i Beirut, om sine forældres flugt eller familiens start i Danmark. Nu skammer Abdel sig over, at han skammede sig. Han er flov, når han ikke kan svare på de mest almindelige spørgsmål om sin families oprindelse. Derfor har han bedt sin mor, Souad, om at fortælle ham alt. Om hendes egen og deres fælles historie. Fra Libanon til Lærkevej – samtaler vi aldrig har haft er en ærlig bog fyldt med overraskelser og erkendelser, megen gråd og endnu mere latter. For første gang taler mor og søn sammen om alt det svære – fra krig til kærlighed. Og mens familiens historie folder sig ud, bliver det tillige et bevægende og tankevækkende indspark i den ofte skingre udlændingedebat. For både Souad og Abdel optræder i statistikkerne af mennesker med mellemøstlig baggrund, som politikerne ofte udråber til at være det største problem i Danmark. Abdel Aziz Mahmoud (f. 1983) har dansk-palæstinensisk baggrund. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og bl.a. kendt fra DR-programmerne Shitstorm, Aftenshowet og Adgang med Abdel. Fik desuden, sammen med sin familie, succes med DR2-serien Familien fra Lærkevej og modtog i 2017 Læsernes Bogpris for bestselleren Hvor taler du flot dansk! (2016). Aktuel med samtalebogen Fra Libanon til Lærkevej (2018), der er skrevet i samarbejde med hans mor, Souad Taha, og Gitte Løkkegaard. Souad Taha (f. i Beirut 1960), palæstinensisk baggrund, kom til Danmark i 1984. Populær dagplejemor og prisvinder for sit lokale, frivillige arbejde med de nytilkomne flygtninge i Egedal Kommune. Mor til fire. Den ældste søn er journalist og bestsellerforfatter Abdel Aziz Mahmoud. Sammen med ham og resten af familien blev hun landskendt i DR2-serien Familien fra Lærkevej. Har senest engageret sig som en markant stemme fra nydanskernes forældregeneration ved fx offentlige debatter, der er delt tusindvis af gange på de sociale medier. Aktuel med samtalebogen Fra Libanon til Lærkevej (2018), der er skrevet i samarbejde med Abdel Aziz Mahmoud og Gitte Løkkegaard. Gitte Løkkegaard (f. 1963) er forfatter og journalist og var i en årrække tilknyttet Danmarks Radio, hvor hun blandt andet lavede programmerne P4 i P1, Strax og Løkkegaards. Hun har skrevet flere børnebøger, blandt andre Matilde Jensens første gang (2007) og MGP-Missionen (2009). Hun er også forfatter til biografierne Tine Bryld - et lettere kaotisk ridt (2009) og Sten Hegeler. Dobbeltbastarden (2015) samt senest bestselleren Livsmodig (2017).

  • Save 22%
    by Abdel Aziz Mahmoud
    £10.99 - 13.49

    Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund. Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale. Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner. Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.

  • Save 22%
    - Hemmeligheder, opsange og gode råd fra 26 markante danskere
    by Dy Plambeck, Erik Bjerager, Arno Victor Nielsen, et al.
    £13.99

    Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung?26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN.Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser, stor lykke, gode råd der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.Mød fodboldspiller WILLIAM KVIST, journalist ABDEL AZIZ MAHMOUD, skuespiller BODIL JØRGENSEN, chefredaktør ERIK BJERAGER, digter BENNY ANDERSEN, forfatter HASSAN PREISLER, skuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSEN, skuespiller ANNE MARIE HELGER, filosof ARNO VICTOR NIELSEN, politiker MATTIAS TESFAYE, skuespiller AMALIE DOLLERUP, kunstner BJØRN NØRGAARD, forfatter DY PLAMBECK, iværksætter MARTIN THORBORG, chefredaktør MARTIN KRASNIK, komiker MICHAEL SCHØT, sanger NIELS HAUSGAARD, journalist PETRA NAGEL, filosof VINCENT HENDRICK, Santropolog RANE WILLERSLEV, læge HAIFAA AWAD, kagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSEN, biskop ELOF WESTERGAARD, journalist MATILDE KIMER, præst MARIE HØGH, skuespiller og forfatter HELLA JOOF.Flere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.