Books by Adda Ravnkilde

To fortællinger er udgivet efter Adda Ravnkildes selvmord som 21-årig. En Pyrrhussejr handler om de to søstre Astrid og Elisabeth, der stækkes i deres ægteskab - Astrid med August, er et skvat, og Elisabeth med den meget ældre dr. Berg, der udøver sit blide tyranni. "Tantaluskvaler" handler om den unge lærerinde Elisabeth Due, der har forfatterdrømme og møder kærligheden i skikkelse af den erfarne grev Høeg. Hun giver afkald på kærligheden til ham og kan derigennem udvikle sig som kunstner.

Den unge lærerinde Elisabeth Dues forfatterdrømme bliver udfordret, da hun forelsker sig i den fallerede grev Høeg. Hun står nu over for valget mellem kærligheden og muligheden for at udvikle sig som kunstner – eller er begge dele en mulighed?Adda Ravnkilde (1862-1883) var en dansk forfatter, der begik selvmord som 21-årig, inden hun havde nået at få sine værker udgivet.Da Adda Ravnkilde debuterede posthumt i begyndelsen af 1884, vakte det stor opmærksomhed i offentligheden - ikke mindst fordi selveste Georg Brandes stod bag udgivelsen af ”Judith Fürste”, som han havde forsynet med et indsigtsfuldt forord. Her gjorde han rede for, hvordan Adda Ravnkilde havde opsøgt ham, og hvordan han havde oplevet hende fra sit kateder, den selvsamme dag, som hun om aftenen begik selvmord.

Frøken Elisabeth Due er en ung dame som kommer til ø-samfund som lærerinde. Hun er datter af en fordrukken boghandler, men netop måske derfor, har hun ben i næsen. Det får hun også brug for, på denne ø fyldt med småborgerlige mennesker.Da Adda Ravnkilde debuterede posthumt i begyndelsen af 1884 vakte det stor opmærksomhed i offentligheden - ikke mindst på grund af, at selveste Georg Brandes stod bag udgivelsen af Judith Fürste, som han havde forsynet med et indsigtsfuldt forord. Her gjorde han rede for, hvordan Adda Ravnkilde havde opsøgt ham, og hvordan han havde oplevet hende fra sit kateder, den selvsamme dag, som hun om aftenen begik selvmord:"Jeg saa hende to Timer før hendes Død, den 29de November. Idet jeg den Dag traadte op paa Universitetskathedret, bemærkede jeg hende paa en af de første Bænke i Salen lige for mig; hun saa oprømt, livfuld ud, hendes Øjne havde en ualmindelig Glans, hun smilte og lo nogle Gange under Foredraget. Mindst tænkte jeg, at hun i det Øjeblik fortjente Medlidenhed."

Da Adda Ravnkilde debuterede posthumt i begyndelsen af 1884 vakte det stor opmærksomhed i offentligheden - ikke mindst på grund af, at selveste Georg Brandes stod bag udgivelsen af Judith Fürste, som han havde forsynet med et indsigtsfuldt forord. Her gjorde han rede for, hvordan Adda Ravnkilde havde opsøgt ham, og hvordan han havde oplevet hende fra sit kateder, den selvsamme dag, som hun om aftenen begik selvmord:"Jeg saa hende to Timer før hendes Død, den 29de November. Idet jeg den Dag traadte op paa Universitetskathedret, bemærkede jeg hende paa en af de første Bænke i Salen lige for mig; hun saa oprømt, livfuld ud, hendes Øjne havde en ualmindelig Glans, hun smilte og lo nogle Gange under Foredraget. Mindst tænkte jeg, at hun i det Øjeblik fortjente Medlidenhed."

Adda Ravnkilde (1862-83) kom til København i september 1883. Aftalen med forældrene hjemme i Sæby var, at hun skulle gå på Zahles lærerindeseminarium, men hun ville hellere være forfatter. Hun var optaget af det moderne gennembruds ideer, havde læst Darwin og Stuart Mill, og en måned efter ankomsten opsøgte hun Georg Brandes for at få hans mening om de tre romaner, hun foreløbig havde skrevet. På hans råd opgav hun seminariet for i stedet at læse til student, men i slutningen af november tog hun sit eget liv.Judith Fürste (1884), handler om et sådant ægteskab mellem en magtfuld mand og hans modvillige, kolde hustru. Judith har de samme drømme om kærlighed og arbejde som den unge Elisabeth i „En Pyrrhussejr“, og den samme viden om umuligheden af at realisere dem som den ældre Elisabeth. Fuld af had indgår hun et forsørgelsesægteskab med den rige og magtfulde godsejer Johan Banner, fordi hun er uden midler til at forsørge sig selv. I frierscenen overgiver hun sig passivt til ham, men slutter sig samtidig inde i sig selv. „Han følte det, hendes virkelige Jeg var i samme uopnaaelige Afstand som forhen. Han havde som Ixion omfavnet Skyen“. Ixion var en græsk sagnkonge, der forelskede sig i Hera, men som i omfavnelsen fandt hende forvandlet til en sky. Talemåden 'at favne skyen' bruges om én, der tror at have fundet noget væsentligt, som imidlertid viser sig at være et fantasifoster. Judith og Banner går ind i ægteskabet „som to jævnbyrdige Fjender, parate til at værge sig eller gøre et Udfald, hvis Modstanderen skulle blotte sig“.Judith får både en rig mand, sin selvstændighed og en søn i ægteskabet, men hun begynder ikke derfor at dyrke de intellektuelle og sociale interesser, som Elisabeth drømte om. Hun længes efter sin mands kærlighed, „en evig Higen efter noget, som jeg ikke selv ved, hvad er, en brændende Anger over at forspilde noget, som jeg heller ikke forstaar, hvad er“. Efter syv års kamp og præget af sorg over sønnens død er hun klar til at „ydmyge sig og bede om Tilgivelse“. Det sender „en forunderlig nervøs Gysen gennem hende“ som tegn på, at hengivelsen til den herskesyge ægtemand forbinder sig med masochistiske træk i hendes psyke, som hun hidtil har vægret sig imod at give efter for, og som romanen også igen fortrænger. Den slutter i en romantisk vision om gensidig kærlighed, hvor Judith selv beslutter sig for at genoprette de traditionelle kønsroller. „Fordi han frivillig nedlagde Vaabnene, skulde han gjøres til Sejrherre“.(Dansk Litteraturs Historie)

Judith Furste er en af de første danske kvindesagsromaner. Judith indgår modvilligt et ægteskab med en 15 år ældre godsejer, da hun ikke har midler til at forsørge sig selv. Ægteskabet bliver en nådesløs kamp, efter Judith helt fra starten beslutter sig for at optræde koldt over for sin nye mand og lukke sig inde i sig selv.