Books by Anders Esmark

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Setting a new benchmark for studies of technocracy, this book shows that a solution to the challenge of populism will depend as much on a technocratic retreat as democratic innovation.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen.Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari).Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.

The public sphere is normally considered to be a forum for democratic deliberation. It can serve many other uses, however, such as an arena for strategic communication, a space for identity formation or a ‘showcase’ for celebrities. By bringing together researchers from political science, public administration, sociology and media studies, New Publics with/out Democracy presents a comprehensive perspective on the transformation of the public sphere in the emerging network society.The book presents a series of theoretical and empirical contributions concerning current changes in political communication, participation, identity and the role of the media and journalists.Within a common framework of analysis, the individual chapters in the book cover a wide range of issues concerning the way political institutions, citizens, NGOs, firms and not least the media and journalists engage the public sphere, such as post-ideological politics, governance by performance and evaluation, transnationalisation, branding, Internet use and journalistic praxis.Although the book clearly suggests that the public sphere is an increasingly important medium of politically active and informed agents, it also insists that is proceeds far beyond the democratic publics of parliament and citizens in modern society.