Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
"Demokratiets styrke er ikke, at det ikke begår fejl, for det gør det. Demokratiets styrke er dets evne til at identificere og rette sine fejl."Bogen diskuterer, om den megen antiterrorlovgivning, som Folketinget har vedtaget siden angrebene i USA d. 11. september 2011, truer vores retsstat. Bogen beskriver i den forbindelse, at antiterrorlovgivningen først og fremmest er et udtryk for, at vi i vestlige demokratier har ændret vores tilgang til bekæmpelsen af trusler mod vores sikkerhed fra en betoning af afskrækkelse til forebyggelse, og at vores politikere har valgt at skrue op for sikkerheden i vores samfund på bekostning af borgernes frihed.Bogen gennemgår antiterrorlovgivningens indvirkninger på de forskellige typer af friheder og de principper for magtadskillelse, der ligger til grund for det retsstatsbegreb, som vi bekender os til i vores del af verden, ligesom der gives et bud på, hvilken rolle domstolene skal indtage, når staten forsøger at forsvare nationen mod trusler mod dets sikkerhed. Bogen udgør et vigtigt indlæg i debatten om antiterrorlovgivningen, og er en lettere omskrevet udgave af forfatterens bidrag til en konkurrence om den retspolitiske udvikling siden 11. september 2001, opslået af Advokatsamfundet. Bogen er umiddelbart henvendt til jurastuderende og til juridiske praktikere, men er i det hele taget møntet på alle der interesserer sig for den almindelige samfundsudvikling og i særdeleshed spørgsmålet om antiterrorismen og dets betydning for vores demokrati.
Krigens folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse gennemgår nogle af de mest principielle folkeretlige spørgsmål, der opstår, når stater forsøger at bekæmpe terrorisme ved brug af militære magtmidler i udlandet. Bogen rummer i den forbindelse både diskussioner om den terrorbekæmpende magtanvendelses forenelighed med den del af folkeretten, der regulerer staters overordnede brug af væbnet magt mod andre stater - jus ad bellum - og den del af folkeretten, der fokuserer på den mere specifikke magtudøvelse under væbnede konflikter - jus in bello.Bogen fokuserer på en række konkrete aspekter ved moderne væbnet terrorbekæmpelse. Det drejer sig først og fremmest om omfanget af staters ret til selvforsvar mod international terrorisme, herunder om afklaringen af, hvornår terrorisme er at anse som et "væbnet angreb", der udløser en ret til selvforsvar. Det diskuteres i den forbindelse, om private aktørers terrorhandlinger kan udløse en ret til selvforsvar og hvorledes et sådant selvforsvar i givet fald skal udøves.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.