We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Anders Johansen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Anders Johansen
    £7.49 - 8.99

    Jeg har hadet folk før, men Petter Frandsen er den første, jeg har hadet så meget, at jeg kunne slå ham ihjel. Det hænger nok sammen med, at jeg heller aldrig før har elsket nogen så vildt, at jeg kunne dø for vedkommende. “Vedkommende” ... Hende. Melissa. Dig.Tobias er femten år og aldrig kysset, 158 cm høj og håbløst forelsket i Melissa, klassens lækreste pige. Melissa gider ham ikke, hun har andre interesser: modetøj og makeup og dyre diskobesøg. Men hvor får hun pengene fra? Har hun solgt sin sjæl til Mørkets Fyrste ... eller sin krop?

  • - Raklos rejse II
    by Anders Johansen
    £7.49

    I første bind følger vi Raklo og hans sigøjnervenner på flugt med cirkus Gloriosa gennem det besatte og borgerkrigshærgede Jugoslavien i 1941. Da første bind slutter har ustasjerne myrdet løs blandt cirkus' kvinder og børn, mens Raklo og alle mændene er taget til fange af italienerne.I andet bind raser verdenskrigen videre. Vi følger Raklo og hans venner først gennem en italiensk fangelejr, som efterfølgende tager sig næsten paradisisk ud, og siden gennem en tysk kz-lejr, hvor nazisterne har deres helt egen løsning på "sigøjnerproblemet".Det er en utrolig barsk, men også meget smuk, roman og den lever fuldt ud op til de mange anmelderroser, der blev givet til 1. bind.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Martin er kørt fast i sin hverdag og hans forældre har valgt at tage ham med på en ferie uden for sæsonen på Majø. Her møder han den lidt ældre Katja, som også har en fortid at få styr på. Mens de prøver at holde de velmenende voksne fra livet, kommer de på sporet af en narkoliga, der opererer på øen.

  • by Anders Johansen
    £7.49 - 8.99

    Der flyder et bræt ved siden af truget. Jeg fisker det op, sætter den anden ende mod taget og støder fra. Måske kan det også bruges som åre? Ja, det kan det. Vi sejler! En falmet plysløve, en blind kat, en énvinget gås og så mig – Nora Strygebræt, nu med to fine små buler. En sølle Noahs ark! En vaskeægte Noras ark! Krigen har stjålet Noras far, slået hendes mor ihjel og tvunget hende til at søge tilflugt hos sin hadefulde morfar, der er præst på en lille vadehavsø. Dér bor hun nu, fjorten år gammel og fortvivlende ensom trods sine dyr og veninden Viona. Men krigen kommer nærmere og nærmere, og samtidig forfalder øens dige – dens eneste værn mod havet. NORAS ARK er en fortælling om, hvad krigen gør ved mennesker, fortalt af en ung pige på vej til at blive kvinde. ”atter gør han det særprægede til noget alment, fordi han er bevidst om, at mennesker ligner hinanden alle vegne.””' Noras ark' er smuk og trist. ”Politiken (4 hjerter) ”Men det er det dybe psykologiske lag i historien, der for alvor fangede mig. Universet er klokkeklart, jeg var til stede på øen, ønskede at skærme Nora og yde hende omsorg - Kort sagt; jeg var fanget fra start til slut.” Bognørden (5 hjerter) ”Den fortæller, at der altid er et håb og en mulighed, og den fordømmer al forlorenhed. ”Nordjyske Stiftstidende (4 hjerter) ”Det er en ren nydelse i alle henseender at læse Anders Johansens seneste ungdomsroman.” Pædagogisk Lærings Center Forening ”er en gribende, poetisk, smuk og trist fortælling om alle kriges unødvendighed. De fatale og ubærlige konsekvenser for voksne og børn. Den lille roman kan læses og forstås af store børn, unge og voksne.”Litteratursiden.dk

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Kristoffer er 14 år og lige konfirmeret. På vej til ferie i Grækenland tænker han tilbage på forrige sommer, da hans far inviterede ham med på kanotur bare de to sammen. Stoffer anede uråd. For det var helt tydeligt, at faren ville noget bestemt med den tur. Så på trods af at han egentlig havde aftalt at bruge den første del af sommerferien på at spille DOOM med en kammerat, og på trods af de mange myg i Sverige, for slet ikke at tale om hans vanskræk, tager Kristoffer med. Men hvad er det for en besked han skal helt ud i vildmarken for at få. Skal forældrene skilles?

  • by Anders Johansen
    £7.49 - 8.99

    Verdens lykkeligste trekløver Rune-Tiana-Jonas tager forskud på fjumreåret og rejser til Bolivia i sommerferien. Tiana er medlem af Greenpeace og kæreste med Rune. Rune og Jonas er bedstevenner. Tianas fars firma leverer teknologi til et oliekonsortium, der ødelægger Bolivias regnskov. Jonas er jomfru og sulten efter piger. Specielt efter Tiana.

  • by Anders Johansen
    £7.49 - 8.99

    Jeg er 16 år og hedder Liv, men jeg kunne lige så godt være død. Det sagde lægerne efter den løbetur i vinter, som hele klubben garanteret stadig snakker om.Først røg jeg på hospitalet. Så kom jeg over på Slusegården. Det er et sted for piger, der skal sluses tilbage til det såkaldt normale liv. Der gik jeg og passede mig selv og mine kalorier og følte mig som et hul i jorden – højt hævet over alle andre. Men så flyttede piercede Nickie ind på mit værelse, og jeg fik brev fra løberdrengen Sebastian ..."Der er klogskab og varme i denne gode bog om et ondt emne.Steffen Larsen, PolitikenEn rørende og vedkommende beskrivelse af to forkomne pigers famlende venskab og deres vej tilbage til tilværelsenKaren Lise Søndergaard, Jyllands-PostenAnders Johansen har igen igen … skrevet en fandenivoldsk, solidarisk og spændende roman …Bent Rasmussen, SkolebiblioteketLivs hårde tænkemåde og væremåde går lige i hjertet på én.Sabine Bjørk Jensen, FolkeskolenStjerneskælv er en fandenivoldsk, solidarisk og spændende roman fuld af trøst. [...]Kan varmt anbefales til både individuel, men også fælleslæsning i overbygningen.Karen Odegaard, EMU Danmarks UndervisningsportalEn velskrevet og intens bog.Elin Søborg, DBC-lektørudtalelse

  • by Anders Johansen
    £7.99

    Lasse vokser op i 1950’erne sammen med sine forældre og sine to ældre søskende. Hans verden er kæmpestor, for den går helt om på den anden side af Svimmelbakken. Men en dag sender Sovjet hunhunden Laika i kredsløb om jorden, og så bliver Lasses verden endnu større.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £5.49

    Ved du hvad en grønharker er? Det er en spytklat. En spytklat, der består af lige dele snot og spyt – og Erik er ekspert i at lave dem. Hans store dag oprinder, da han stiller op i 6. klassernes spytkonkurrence."Grønharkeren" er fortællingen om gamle dage, og om hvordan det var at gå i skole dengang.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £7.99

    Rasmus er en temmelig almindelig dreng på fem et halvt år. Øffe er et tøjdyrsvildsvin fra Polen og Rasmus’ allerbedste ven. Sammen oplever de to mange mærkelige og spændende ting – både derhjemme, i børnehaven og på gaden.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £9.99

    Flemming og Palle, der også bliver kaldt Flimmer og Frynsen, har startet deres eget detektivbureau! Deres første opgave bliver at finde ud af, hvem der stjæler kakaolikør fra Susis fars kiosk. Men året er 1962, og hele verden holder vejret på grund af krisen mellem USA og Sovjetunionen og missilerne på Cuba, og pludselig bliver de to detektiver rodet ind i en historie, der handler om meget mere end kakaolikør ...Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £6.99

    Siggi er 4 og et halvt år gammel og har mange venner. Han har sine familievenner og sine børnehavevenner – og så er der gadevennerne. Det er dem, der bor på samme gade som Siggi, og det er de sjoveste, hvis man spørger Siggi selv."Siggi og gadevennerne" indeholder seks historier om børn og voksne, og I kan blandt andet læse om Mellem-Morten, den dejlige Lisbeth og Samle-Søren.Siggi er en dreng på fire et halvt, som i sin hverdag oplever mange spændende og finurlige ting, der ofte udspringer af en vis forundring over de voksnes logik. "Siggis godnatbog" og "Siggi og gadevennerne" indeholder i alt 13 historier om Siggi, der kalder på både latter og eftertanke.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £6.99

    Siggi, som i virkeligheden hedder Sigurd, er fire et halvt år gammel. Hver aften fortæller hans storesøster godnathistorier for ham, og Siggi kan allerbedst lide de historier, der handler om ham selv. "Siggis godnatbog" indeholder syv historier, hvor børnenes hverdag og fantasi står i centrum. I kan blandt andet læse om tiden, der blev træt af det hele og gik, om fars pibe, der fik en anden lyd, og om snetunneller kun for børn.Siggi er en dreng på fire et halvt, som i sin hverdag oplever mange spændende og finurlige ting, der ofte udspringer af en vis forundring over de voksnes logik. "Siggis godnatbog" og "Siggi og gadevennerne" indeholder i alt 13 historier om Siggi, der kalder på både latter og eftertanke.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £6.99

    Lasse og hans familie er taget på sommerferie ved Vesterhavet. Om ikke ret længe bliver Lasse syv år, og når sommeren er slut, skal han begynde i skole. Men sommeren varer en evighed, og ude ved Vesterhavet bliver Lasse venner med verdens rareste bondemand og møder en sød pige med nogle meget blå øjne.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til børn, unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £6.99

    De tre venner Anne, Ninka og Buller skal holde ferie i Sverige med deres forældre. Ødegårdsferie. Børnene synes, det lyder temmelig trist og helt vildt kedeligt, så de beslutter sig for at sætte lidt fut i tingene, så det hele kan blive lidt sjovere.Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Året er 1962 – det er efterår og vi er midt i koldkrig og Cubakrise. Flemming og Palle, alias Flimmer og Frynsen, har startet et detektivbureau. Deres første opgave får de, da klassekammeraten Susi med de blå øjne og den gule regnfrakke hyrer dem til at finde ud af, hvem det er, der stjæler kakaolikør fra hendes fars kiosk. De støder på et lig, som forsvinder igen og bliver rodet ind i en voldsom historie, hvor der optræder både russere og amerikanere, cola-flasker, halvnøgne damer fra et blad, der hedder "Variete" og et natligt stævnemøde midt ude på Kattegat.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Kender du Siggi? Det er ham på fireethalvt, som bor i huset med den hvide trappe lige over for Kirstens.Siggi er en stor skat, for det har hans mor sagt en dag, hun var særlig glad for ham. Han er også en sjov lille tudse. Det sagde hans far i forgårs. Sådan en stor lille tudseskat har selvfølgelig mange venner. Han har sine familievenner, og ovre i børnehaven har han en hel flok børnehavevenner. Så er der de venner, som bor i de andre huse på Siggis gade.Gadevennerne er de sjoveste venner, synes Siggi. Derfor handler den her bog om Siggi og gadevennerne.Siggi og gadevennerne er en oplæsningsbog for de 4-8 årige. Med tegninger af Ole Elmstrøm.Siggi og gadevennerne er en fortsættelse af Siggis godnatbog.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Otte ivrige hænder flåede det lyseblå papir af den store pakke. Inde under papiret var der en papkasse. Og nede i den papkasse sad der et stort gråt vildsvin og krøb sammen. Dets mørke øjne flaksede forskræmt frem og tilbage mellem Mor og Far og Sofie. Men da de nåede til Rasmus, hold øjnene op med at være bange. Vildsvinet satte i et spring ud af kassen og lige i favnen på Rasmus. Sådan mødte Rasmus vildsvineungen Øffe, som fortæller, at den kommer fra et land langt borte med endeløse skove og vidtstrakte sumpe. Polen, hedder landet. Efter den dag holder de to sammen – altid. I børnehaven, derhjemme når storesøster Sofie er træls eller når de store drenge fra Anden Klasse vil tæve Øffe, fordi han kom til at råbe øgenavne efter dem.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Siggis godnatbog er de historier, som Siggi allerhelst vil høre om sig selv. Hvordan han hjalp tiden, da den blev træt af det hele og gik. Hvordan hans fars pibe fik en anden lyd og der kom trøffelmus på bordet alligevel. Den vidunderlige dag, da huset var begravet i sne og Siggi gravede en tunnel, som kun var for børn...Siggis godnatbog handler om børnenes hverdag, men også om de kræfter, vi kalder fantasi. Den forundres med børnene over de voksnes logik og følger deres lykkelige øje for det absurde i logikken. Den kalder på latteren – og på eftertanken.Siggis godnatbog er en oplæsningsbog for de 4+8 årige. Med tegninger af Ole Elmstrøm.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Anne er syv år og hun skal på sommerferie i Sverige sammen med sine venner – Ninka på syv og Buller på fem. Ødegårdsferie kalder de voksne det. Det med ødegård lyder så trist og forladt, synes børnene, og de har på forhånd helt ondt af huset. Så de beslutter sig for at sætte liv i kludene...

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Det er varm sommer i forstadens betonkvarter. En gruppe unge dasker omkring og småkeder sig. Men da den ny dreng flytter ind, begynder der at ske mærkelige ting. Er det perkerheksen og hendes datter, der er på spil eller er der tale om helt andre kræfter?

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Selvfølgelig elsker Simon Rikke, men elsker Rikke Simon? Sanne elsker vist nok Simon, men Simon elsker vel ikke Sanne? Alle snakker om Niels Oles fars gipsben, men hvem tør tale om Simons mors sygdom? Simon har solskin i maven, når han tænker på Rikke.Simons mor har ondt i sjælen.Simon skriver til Rikke om det hele.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Ude i skoven bag landsbyen Gauning ligger Sortekrogen, et forrevet og uvejsomt landskab ovenover en gammel, nedlagt kalkmine. Det er forbudt område for landsbyens børn, men Vagn og præstens søn Erik vover sig alligevel derud. Tilfældigt kommer de på sporet af nogle mærkelige hændelser. Tør de vove sig ned i de forfaldne minegange for at finde ud af den rette sammenhæng?

  • by Anders Johansen
    £7.49

    "Hade-stenen og andre historier fra Bøllevangen” handler om, hvordan det var at blive pubertetsdreng i forstadskvarteret Bøllevangen i 60'erne:– om tøserne, kærligheden og skuffelserne– om forældrene og skolen– og om rockmusikken, som var det bedste af det hele.Denne samling historier er for alle fra 12 år og opefter.

  • - og andre små og store gemmelege
    by Anders Johansen
    £7.49 - 8.99

    KRIGSHEMMELIGHEDER er 11 sammenflettede historier om 11 unge, der bor i byen Læ i Midtjylland – lige midt i det, man kalder Udkantsdanmark. De 11 unge har hver deres hemmeligheder og hver deres perspektiv på livet i Læ. Anders Johansen er en af landets mest anerkendte ungdomsforfattere. Han har modtaget Kulturministeriets Børnebogspris, Skolebibliotekarforeningens Børnebogspris og Orlaprisen. "Det er en dybt tragisk, gribende og basalt spændende fortælling Anders Johansen her har begået… ‘Krigshemmeligheder’ anbefales varmt til selvlæsning, til undervisningen i dansk i udskolingen, både på grund af indholdet, kompositionen og Anders Johansens fornemme, letflydende dansk." Bogbotten.dk "Velskrevet og spændingsfyldt ungdomsbog." Bibliotekernes Lektørudtalelse "Overordnet en virkelig god og realistisk ungdomsroman som jeg vil anbefale til alle YA fans - unge som gamle." @cathrinereads "Jeg beundrer Anders Johansens medrivende sprog, der både er nutidigt, men som også tager mig tilbage til hvordan sproget i ungdomslitteraturen var, da jeg gik i folkeskole for 10 år siden. At forfatteren både kan være up-to-date i sit ordvalg, og samtidig bevare hans unikke, originale varemærke, er for vildt. Jeg elsker det!" @drengetiltjeneste "Det er en meget vægtig og vedkommende roman, vi endnu en gang læser fra Anders Johansens hånd. Dels er den på indholdssiden rystende, både hvad angår de positive og de tragiske udløbere af de unge menneskers liv og handlinger, krige og hemmeligheder. Dels må man endnu en gang kippe med flaget for det smukke sprog, han gang på gang begejstrer med." Børn & Bøger

  • by Anders Johansen
    £5.99

    "Det hænder naturligvis stadig, at der er enkelte, som beklager sig over støjen og over deres ensomhed. "Det er som at råbe ud i den tomme luft," råber de måske; eller: "Man kan skrige sig hæs uden at blive hørt!", skriger de hæst. Men enhver ved, at det ikke er sandt: den slags bliver netop bemærket og straks bragt til ophør."Støjen fra den herskende stilhed" er en novellesamling, hvis historier strækker sig over flere vidt forskellige miljøer og fortæller om mennesker af alle typer. Fælles for novellerne er en stikkende realisme, der kommenterer det moderne samfunds fremmedgørelse og ubarmhjertighed.Anders Johansen (f. 1953) er dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £5.99 - 14.99

    Lene, Simon og Jimmy vokser op i et stort boligkompleks i Sverige, hvor vilkårene er hårde og de voksne fraværende. Børnene er kun 8-9 år, og alligevel må de opføre sig som små voksne for at kompensere for forældrenes vold og svagheder. Det varme og beskyttende venskab, der opstår mellem de tre børn, er med til at redde dem igennem deres svære barndom.Anders Johansen (f. 1953) er en dansk forfatter, digter og freelancejournalist. Han er cand.phil. i dansk og debuterede i 1983 med digtsamlingen "Uanset" skrevet sammen med tre andre forfattere. Siden er det blevet til flere udgivelser inden for forskellige genrer både til unge og voksne.

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Lasses lange sommer er andet og sidste bind om Lasse, der ved bogens afslutning fylder 6 år og dermed skal til at starte i skole. Lasse, der er den yngste og måske nok bliver lidt forkælet af sine forældre, sender sine naive barneøjne ud over det danske sommerlandskab mellem fjord og hav og ser samtidig noget, som den voksne læser aner som afslutningen på en verden, der bliver så meget anderledes, når man starter i skolen. Lasses univers, som det præsenteres i Lasses store verden, synger på sidste vers, men endnu er der én lang sommer, der skal opleves med alle dens glæder og sorger, forventninger, skuffelser og lærerige opdagelser. Det er en finurlig oplæsningsbog for de 5-8-årige, men også en genopdagelse af et barndomsland for det ældre barn eller den voksne læser. Illustrationer og omslag ved Mette-Kirstine Bak

  • by Anders Johansen
    £7.49

    Verden er så stor, så stor, Lasse, Lasse lille ... synger mor, men Lasse ved skam godt, hvor stor verden er. Han har været helt nede for enden af Ødemarken og han har stået på toppen af Svimmelbakken og været med bussen ude i den anden ende af byen for at besøge mormor. Lasse har en storebror og en storesøster, Verner og Vipsen, som går i skole og er meget større end ham. De er ikke altid lige søde, men det er alligevel rart at have større søskende, når Freddy Blodtud dukker op i farvandet. Men Lasses allerbedste ven er nu gravhunden Miki, selv om de ikke altid er lige enige om, hvem der bestemmer. Og den aften, hvor onkel Henry peger mod den natsorte himmel på sputnikken deroppe mellem stjernerne, kan Lasse godt mærke, at verden måske alligevel er større, end han tror. I hvert fald er Lasse glad for, at det ikke er Miki, der er blevet skudt ud i rummet med en raket. Stakkels, stakkels Laika. Verdens ensommeste hund. Mon den spørger sig selv, hvad den laver så langt hjemmefra? Anders Johansen har skrevet en herlig oplæsningsbog til de 5-8 årige. Bogen er rigt illustreret af Mette-Kirstine Bak.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.