We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Anders Rønnow Klarlund

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 19%
    by Anders Rønnow Klarlund
    £15.49 - 12.99

    Anders og Carmen støder på hinanden første gang uden for deres børns musikskole. Et hurtigt blik og en kort hilsen, der skal vise sig at blive livsomvæltende for dem begge to. Et halvt år senere er Anders blevet skilt fra moren til sine børn og har kastet sig hovedkulds ud i et ekstatisk kærlighedsforhold til Carmen – et forhold, der skal vise sig at blive langt mere kompliceret og smertefuldt, end han på nogen måde har kunnet forestillet sig. For den gådefulde Carmen lukker ham kun nødtvungent ind i sit liv og er ikke sådan at fastholde. Efter en hemmelig rådhusvielse rejser parret på bryllupsrejse til Paris, hvor Carmen bliver alvorligt syg. Anders er overbevist om, at hun lider af en overfølsom reaktion på ham og deres kærlighed, og i frustration begynder han at nedskrive deres samtaler og skænderier. Hjemme igen fortsætter han sin dokumentation af det skrantende forhold, som efterhånden stjæler al hans tid fra det romanprojekt om Hitler, han burde skrive på. Samtidig dulmer han sine sorger med den blaserte og ukomplicerede Ulrikke. Mens et internationalt forskerhold forsøger at afdække verdens begyndelse i den schweiziske undergrund, går Anders rundt hjemme i København og tumler med at knække kærlighedens kode: Hvordan forklarer man, at et tilfældigt møde mellem to mennesker udvikler sig til en altopslugende besættelse? Hvorfor holder man så krampagtigt fast i kærligheden, når man ved, hvor ødelæggende den er? Og kan det overhovedet lade sig gøre at opretholde en voksen kærlighedsrelation, når man stadig hænger fast i barndommens hængedynd? Samtaler jeg har haft med min kone er en selvudleverende og tankevækkende autofiktiv roman om længsel og selvhad og den svære kunst at åbne sig mod et andet menneske. Om tiltrækningens sult og hurtige knald på offentlige toiletter, en fejlslagen vinhøst, mystiske sygdomme og afskeden med de forældre, der aldrig rigtig gav det, man havde brug for. Og om at standse op midtvejs i livet og pludselig indse, at man bliver nødt til at bøje sig, hvis man vil nå en anden end sig selv.

  • Save 22%
    by Anders Rønnow Klarlund
    £7.99 - 6.99

    En vinteraften i 1979. Drengen fortæller politiet hvad han så: Han så en bil der kørte hans far ned. Dem i bilen gjorde det med vilje, de kørte op fortovet for at ramme ham. Og så bakkede de tilbage og kørte væk, siger han.Ingen tror på drengen, bare ti år gammel. De fortæller ham, at det måske var en spritbilist, at vejen var glat, mange kører galt i den høje sne. Drengen besøger sin far på hospitalet. Faren insisterer på at tale med sin søn alene og overleverer ham et vers. En slags ed - et løfte, sønnen skal holde. Et løfte som faren i sin tid gav sin egen far - et løfte der har rejst op gennem generationerne så langt tilbage nogen kan huske. Et løfte om at stå på Mount Washington i Amerika, den tredje oktober år 2000 ved daggry. Og så dør han.Tyve år senere er drengen blevet en mand. En mand som livet ikke har behandlet godt. Han sidder nu i fængsel et sted i Europa, et ocean væk fra sin destination.Uden for murene venter hans kvinde. Hun er gravid - der er få uger til hun skal føde. Og få uger til han skal stå på bjerget ved daggry. Men hvis han stikker af fra fængslet for at rejse illegalt ind i USA, så ser han muligvis aldrig sit barn. Men han må ... han skal opklare hvem der myrdede faren den vinternat - og hvad der er der gemmer sig bag den kryptiske ed.Han er ikke en mand der har spildt livet på lange samtaler og fine ord. Men nu har han brug for dem. Ordene. Hvis han skal forlade sin elskede og sit ufødte barn, må han forklare dem hvorfor. Den nat, lige inden han stikker af, begynder han sin fortælling: Mit elskede, ufødte barn, nu skal du høre... hvorfor jeg forlod dig. Om forfatteren:Anders Rønnow Klarlund (født 1971) er tidligere filminstruktør og manuskriptforfatter. Han har instrueret fem spillefilm, blandt andet Strings der er solgt til det meste af verden, og senest The Secret Society of Fine Arts, Han debuterede som forfatter i 2009 med romanen De hengivne, en fortælling med selvbiografiske elementer – og en historie hvor han slår sig selv, filminstruktøren, ihjel. Under pseudonymet A.J.Kazinski har han sammen med Jacob Weinreich udgivet bestsellerromanerne Den sidste gode mand (2010) samt Søvnen og døden (2012). Hvorfor jeg forlod dig er hans anden roman.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.