Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne lærebog tilbyder ny viden om design og læringsprocesser inden for især nye, konvergerende medier. Den er skrevet på engelsk og redigeret af tre medieforskere fra Syddansk Universitet. I kapitlerne er designprocesser i en række forskellige medier beskrevet med illustrative eksempler fra film, tv, computer og mobiltelefon. Såvel design af den enkelte medietekst som kommunikation på tværs af medier adresseres. Yderligere er der fokus på kreative medieskabelsesprocesser, der kan lede til innovation. Bogen er forsynet med arbejdsspørgsmål efter hvert af de seks kapitler samt en udførlig litteraturliste og et stikordsregister. Bogen rummer kapitlerne: “Visual topography: analysing the visual context of an interactive interface” af Lise Agerbæk, “Designing (with) Creativity” af Heidi Philipsen, “Designing for critique, designing for reflection – the reemergence of aesthetics in current design practice” af Lars Bo Løfgren, “The Real, the Virtual, and the Practical” af Cynthia Grund og Jesper Pilegaard, “Creative Cross Media Communications and Concepts - Relations between television serials, websites, webisodes and mobile films” af Heidi Philipsen, “Corporate blogs – face strategies help your design” af Anette Grønning og “Enpowerment, the real gap faced by digital inclusion initiatives in Recife, Brazil” af Norbert Wiltermuth. Denne bog er rettet mod videregående studier og personer med interesse i design og læringsprocesser i medier.
Denne bog giver lærere indsigt i det særlige ved sociale medier, så de på et kvalificeret grundlag kan inddrage medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem.Gennem konkrete undervisningseksempler og cases fra skolers kommunikation med forældre og elever får læseren viden og inspiration til undervisningen og til udformningen af retningslinjer og strategier for kommunikation via sociale medier.Forfatterne tegner udviklingen fra traditionelle massemedier til digitale metamedier og går i dybden med de deraf følgende forandringer i vores måder at interagere med andre mennesker på. Grænsen mellem offentligt og privat udviskes i nogle sammenhænge. Forskellige typer af sociale medier giver afsæt for forskellige former for samvær og videndeling. Unge ’hænger ud sammen’ på og omkring medierne. Og de henter specialiseret viden gennem forskellige fora. Det kan lærere bruge i deres didaktiske planlægning.Forfatterne præsenterer en model, der sikrer sammenhæng mellem sociale medier, fagligt indhold og pædagogik, så undervisningen på én gang lever op til faglige læringsmål og understøtter elevernes digitale dannelse og aktive deltagelse i samfundet.Bogen er henvendt til studerende på læreruddannelsen og til lærere i praksis."Skoler og lærere er forskellige og vægter digital kommunikation og undervisning forskelligt. Det samlede udgangspunkt bør dog være det samme, nemlig aldrig at spørge: "Hvad kan mediet gøre for mig?", men altid: "Hvad kan jeg gøre med mediet?" Det er vores håb, at bogen kan inspirere til skolernes og lærernes fortsatte arbejde med digitalisering af såvel læring som kommunikation i almindelighed."Fra bogens forordLotte Nyboe er cand.mag., ph.d. i medier og kultur og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i børne- og ungdomsmedier med særligt fokus på digitale medier og læring og har blandt andet skrevet bogen Digital dannelse: Medieleg og læring inden for og uden for institutionerne (2009/2014). Overordnet beskæftiger hun sig med medialiseringens og digitaliseringens betydning for mennesker, kultur og samfund.Anette Grønning er cand.ling.merc., ph.d. i kommunikation og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i digitale medier, herunder særligt e-mail, chat og blogging, og har blandt andet skrevet bogen E-mail-kommunikation (2007). Hun har i sit arbejde fokus på struktur, kompleksitet, samarbejde, dialog og nærvær. Derudover beskæftiger hun sig med organisatoriske spørgsmål og politikker for digitale medier.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.