Books by Anja C. Andersen

Teorien om Big Bang er den bedste model, vi i øjeblikket har om universets skabelse; men det betyder ikke, at det er den endelige sandhed. Men hvorfor er der stort set enighed om, at universet for 13,7 milliarder år siden blev skabt af en tætpakket klump, der rummede al energi og alt stof? Og eksisterede der noget inden Big Bang? Astrofysikeren Anja C. Andersen formidler teorier og forskningsresultater udogmatisk og letforståeligt.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Den 20. juli 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen. I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta. Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere 5 bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger - senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?

I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor, at lyset ikke kan trænge igennem. Men pludselig undslipper et blegt lysglimt. Så lyder en dyb rumlen. Universet er født. Naturvidenskabens førende skabelsesberetning er Big Bang-teorien, og de fleste danskere - selv mange præster - er overbevist. Men ingen ved, hvad der kom før Big Bang, og ingen kan forklare, hvad det er for en kraft, der presser universet til at udvide sig stadig hurtigere og hurtigere. I Livet er et mirakel tilbringer astrofysiker Anja C. Andersen og sognepræst Anna Mejlhede en nat i henholdsvis Københavns Universitets gamle observatorium på Østervold og i Holmens kirke i København. Mens de kigger på nattens stjerner og kirkens historiske hvælvinger, taler de om videnskab og tro og om at kunne rumme begge kulturer. De to kvinder øser af deres professionelle viden og personlige historie, og de fortæller med hver deres baggrund om skabelsen, stjernerne, sjælen og døden. De diskuterer, hvad meningen er med livet, hvorfor nysgerrighed og kærlighed er afgørende urkræfter, og hvorfor præsten har valgt at have tillid til videnskabens forklaring på universets begyndelse, og astrofysikeren at blive døbt i Guds navn.

At stå ved en strand eller ved en åben mark en aften i september, mens solen går ned, og fuglene langsomt går til ro, er et magisk øjeblik. Vinden lægger sig, himlen får først et orange og senere et rødt skær, skygger og konturer udviskes. Og efterhånden toner de første, klare stjerner op på himlen. Langsomt dukker de op - en efter en - og pludselig myldrer det frem med stjerner.En observationsaften kan begynde - med genbesøg hos gamle himmelske bekendtskaber og måske nogle nye, som man ikke har hilst på før.Bogen giver praktiske råd til, hvordan man bedst studerer stjernehimlen, hvor de bedste dark sky-områder er, og om hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.Hovedafsnittet er inddelt i årstider: sommer, efterår, vinter, sommer, og det beskrives grundigt, hvordan man bedst pejler sig frem til de enkelte stjernebilleder og galakser.

Et døgn på Venus varer kortere tid end et døgn på Venus.Mars har to måner, der hedder Skræk og Rædsel.På den ene halvdel af Uranus er det altid dag. På den anden er det altid nat.Der er tre LEGO-figurer på vej til Jupiter.Temperaturen på Merkur svinger mellem 200 minusgrader og 300 plusgrader.Universet er forunderligt og helt vildt spændende. Ikke mindst når det er astrofysiker og astronom Anja C. Andersen, der er rejsefører ud i Mælkevejen.Anja Cetti Andersen er professor i offentlighedens forståelse for videnskaben ved Niels Bohr Instituttet. For sin aktive forskningsformidling har hun gennem årene modtaget adskillige priser: Allan Mackintosh formidlingspris i 2000, Danmarks Forskningskommunikationspris i 2004, Danmarks Radios Rosenkjærpris i 2006, Svend Bergsøes Fonds Formidlingspris 2009, Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultets Formidlingspris 2011, H.C. Ørsted Medaljen i Sølv i 2016 og Ebbe Muncks Hæderspris i 2018. Hun har desuden modtaget den prestigefulde, europæiske Descartes Prize for Science Communication i 2005. I 2009 modtog hun sammen med håndboldspilleren Anja Andersen Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund for at have sat deres præg på to ellers udpræget mandsdominerede felter. Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng" og har i årenes løb udgivet en lang række bøger blandt andet i samarbejde med videnskabsfolk.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.