Books by Anne Katrine Gjerløff

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

"Da skolen blev sat i system. 1850-1920" handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere større indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvækst skulle der skaffes undervisning til stadig flere børn, især i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at få fodfæste som lærerinder, alt imens nye skolebygninger blev opført, og årgangsdelte klasser blev almindelige. På landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stærke bevægelser, der også kom til at præge skolen. Kristen og national vækkelse gik hånd i hånd, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. Nypædagogiske strømninger, som ville sætte barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sætte fokus på skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fælles folkeskole havde fået stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgængelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bærende søjler.

Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys er en tværvidenskabelig undersøgelse af forholdet mellem menneske og dyr og repræsenterer dermed et vigtigt bidrag til det internationale forskningsfelt Animal Studies. Antologien samler et bredt og interdisciplinært hold af bidragsydere, der på forskellig vis og gennem blandt andet kunst og litteratur belyser kæledyrets rolle og funktion i den menneskelige livsverden.Antologiens hovedinspirationskilde er den amerikanske kulturforsker Donna Haraway (f. 1944), der med sine kontroversielle og komplekse analyser af forholdet mellem natur, kultur og videnskab er blevet en indflydelsesrig skikkelse inden for Animal Studies. Bogens bidragsydere er, i lighed med Donna Haraway, især optaget af spørgsmålet om historicitet og konstruktion af kultur-naturdikotomier i relation til kæledyr.Dyrisk og dyrebar kæledyr i et samfundsvidenskabeligt lys tilbyder nye måder, hvorpå vi kan fortolke og udforske forholdet mellem menneske og dyr. Antologien giver ikke blot en dybere forståelse for kæledyret, dets roller og funktioner. Den peger også på og åbner op for det store potentiale for samfundsanalyse og menneskeindsigt, som en øget videnskabelig opmærksomhed på kæledyr rummer.