Books by Anne Marie Vinther

Hæftet Dybdelæring med taksonomier - differentiering og tydelig progression fungerer som en vejledning i og inspiration til arbejdet med taksonomiplakaterne Blooms taksonomi, SOLO-taksonomien, Marzanos taksonomi og Hvordan kan taksonomier hjælpe mig med at lære? Hæftet præsenterer baggrunden for og ideen med taksonomier i undervisningen, herunder også de faldgruber, man som lærer eller pædagog skal have for øje. I hæftet præsenteres de tre taksonomier hver for sig, herunder opbygningen af hver enkelt taksonomi, samt hvordan den kan anvendes i praksis. Hæftet er overordnet set en håndsrækning til arbejdet med formulering og tydeliggørelse af læringsmål, tydelig læringsprogression, læringsstrategier og vurdering ? herunder elevens selvvurdering og feedback med dybdelæring som målet.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamet som professionelt læringsfællesskabAf Lars QvortrupHvad er et professionelt læringsfællesskab (PLF) til forskel fra de team, vi kender i en dansk skolekontekst? Og hvorfor bliver det så væsentligt at transformere disse team til professionelle læringsfællesskaber? Artiklen her viser, hvad der kendetegner et PLF, og hvordan skoleledelsen øver en indirekte indflydelse på elevernes læring ved netop at støtte lærernes teamsamarbejde i et PLF.De bærende ideer bag professionelle læringsfællesskaberAf Richard DuFour og Robert MarzanoOphavsmændene bag begrebet professionelle læringsfællesskaber udfolder her de grundlæggende antagelser og beskriver de tre store ideer, der driver PLF-processen. De kommer således ind på, hvad et PLF er, og ikke mindst hvad det ikke er. Teamsamarbejde om hvad?Af Torben Rahn Karstensen og Anne Marie VintherDer findes mange forskellige team på de danske skoler, men hvad samarbejder de egentligt om, og har det en effekt på elevernes læring? Artiklen her tager udgangspunkt i en case og beskriver, hvordan ledelsen kan tage de indledende skridt til at ændre teamet til at blive et professionelt læringsfælleskab med fokus på kerneopgaven.Professionelle læringsfællesskaber og 4F-modellenAf Jesper Carlsen og Michael AhrentzI Hjørring Kommune arbejder de målrettet på at etablere det fælles skolevæsen som ét professionelt fællesskab. Til dette har de udviklet 4F-modellen, som forfatterne i denne artikel udfolder og beskriver baggrunden for.

Dette hæfte indeholder en kort introduktion til synlig læring og henvender sig til dig, der er forælder til et barn i skolen. Synlig læring er en tilgang til læring, som flere og flere skoler arbejder med, fordi den har vist sig at være særdeles effektiv i forhold til at øge elevernes læringsudbytte.At skolerne arbejder med at synliggøre læringen får betydning for, hvordan du og dit barn oplever den daglige undervisning og vurderingen af dit barns præstationer. I dette hæfte kan du læse om, hvad skolernes arbejde med synlig læring betyder for dig og dit barn. For at skolen kan arbejde målrettet med at kvalificere undervisningen og forbedre læringsudbyttet, er der nemlig flere ting, du som forælder kan gøre.Ved at læse hæftet får du svar på følgende spørgsmål:- Hvad er synlig læring?- Hvad betyder synlig læring for dit barn og for dig?- Hvad kan du selv gøre for at understøtte skolens arbejde med synlig læring?Bagerst i hæftet er der en række spørgsmål, der kan være relevante for dig og andre forældre at overveje og eksempelvis diskutere på et forældremøde.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Den udviklende skoleAf Feiwel KupferbergFor at være kreativ skal man have opfindsomhed. For at være innovativ skal man kunne afgøre, hvilken slags opfindsomhed der har en markedsmæssig værdi, og kunne videreudvikle den oprindelige idé til et færdigt, kommercielt gangbart produkt. Denne artikel præsenterer en teoretisk indføring i kreativitet og innovation i skolen, hvor bl.a. problemløsningskompetence og tværfaglighed kan fremme potentialet til at blive en udviklende skole – for elever, lærere og ledere.At lede mellem evaluerings- og innovationskulturer – folkeskolen som aktuel og potentiel organisation Af Justine Grønbæk PorsHvilke muligheder har den enkelte skole for at eksperimentere med nye måder at tænke læring og skoleorganisering på? Dette spørgsmål søger denne artikel at svare på. Folkeskolen er i dag spændt ud mellem modsatrettede krav om at organisere og innovere. Folkeskolen skal både skabe en formel organisation af sammenhænge mellem mål og handlinger og udnytte det uventede og eksperimenterende.Den kreative skolelederAf Anne Marie VintherSkolerne står over for store udfordringer, som kræver dygtig ledelse, der kan sætte retning og samtidig skabe rum for deltagelse og kreativitet på medarbejder- og teamniveau og derved skabe en energisk, innovativ kultur. Dette uddybes via 9 principper, som sætter fokus på at fremme kreativ ledelse i en kreativ skoleorganisation. Artiklen er et resumé af kapitel 9 ”Den kreative leder” i Ken Robinsons bog Kreativitet og læring. EduTechLab – en skole forankret i tidenAf Peter EduardEduTechLab er titlen på Antvorskov skoles projekt om inddragelse af innovative teknologier i undervisningen. Implementeringsprocessen er et eksempel, på hvordan skoleledelsen kan koble organisation med innovation. Artiklen beskriver de anvendte teknologier, en fase- og niveauinddelt progressionsplan og koblingen mellem it og didaktik.