We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Anne Sofie Kragh

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    by Anne Sofie Kragh
    £19.49 - 16.49

    I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.

  • Save 25%
    - En kongelig prinsesse
    by Anne Sofie Kragh
    £16.49

    I 75 nedslagspunkter tegner Anne Sofie Kragh et portræt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, der den 29. april 2019 fejrede 75-års fødselsdag. Bogen er den første store biografi om Prinsesse Benedikte, som hun selv bidrager aktivt til. Her fortæller hun om sin rolle som prinsesse og rigsforstander, om sin pligtfølelse, om de væsentligste mærkesager, om livet på Berleburg – samt om de største personlige oplevelser og vigtigste begivenheder. Hun kommer også omkring sit syn på spørgsmål som værdier, kvindefrigørelse, børneopdragelse og monarkiets rolle i et moderne demokrati. Bogen tegner et portræt af en pligtopfyldende prinsesse, der ved, hvad der forventes af hende, og som gennem hele livet har forvaltet sin rolle seriøst og samvittighedsfuldt. Dronning Ingrid betegnede meget rammende Benedikte som den mest kongelige af sine døtre. Prinsesse Benedikte har en meget stærk pligtfølelse over for sit land, der kommer før alt andet – også familien. Udover prinsessen selv medvirker hendes tre børn, Prins Gustav, Prinsesse Alexandra og Prinsesse Nathalie, der fortæller om opvæksten på Berleburg, samt de nærmeste venner og personer fra de mange protektioner. Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie fortæller også om deres søster og deres fælles barndom, der både bød på streng opdragelse og stor kærlighed. Bogen er rigt illustreret – blandt andet med personlige fotos fra Kongehusets private arkiv.

  • Save 22%
    - en biografi
    by Anne Sofie Kragh
    £13.99

    Allerede mens Anders Fogh Rasmussen gik i landsbyskole, blev han kaldt Statsministeren. Da han var 17 år, meldte han sig ind i Venstres Ungdom, som 19-årig var han folketingskandidat, og som 34-årig blev han skatteminister. I 2001 kronedes en livslang ambition med landets højeste embede: statsministerposten. Fogh - Historien om en statsminister skildrer personen Anders Fogh Rasmussen. Det er en fortælling om den uhørt stræbsomme, ambitiøse og målrettede gårdmandssøn fra Hvidding i Jylland, der fra han var helt ung skemalagde sit liv med ét mål for øje: at opnå politisk magt. Om hvordan perfektionisme og flid har lagt kimen til alle hans sejre, men også hans nederlag. Fra at have været ""Røde Anders"" i VU-tiden og benhård ideolog i bogen Fra socialstat til minimalstat måtte Anders Fogh Rasmussen igen skifte spor til midtsøgende liberalist for at vinde vælgerne og statsministerposten. Men hvorledes forener man professionel politik og høje ambitioner med et blufærdigt sind og en opdragelse til ydmyghed? Anne Sofie Kragh har interviewet nær ved 200 mennesker for at tegne sit portræt af mennesket Anders Fogh Rasmussen - fra venner og familie over politiske fjender og allierede til statsministeren selv. Resultatet er biografien Fogh - Historien om en statsminister.

  • Save 25%
    by Anne Sofie Kragh
    £5.99 - 9.99

    "Magten og æren" er syv nærgående portrætter af en række af de personer, der har siddet på de højeste positioner inden for politik, medier, kultur- og erhvervsliv i Danmark. I syv fortællende tekster beskriver bogen, hvordan et magtmenneske bliver til og hvordan den målbevidste stræben mod toppen former et liv. Hvorfor vil disse personer magten, og hvad bruger de den til?"Magten og æren" indeholder portrætter af Jørgen Ejbøl, Pia Kjærsgaard, Hans Skov Christensen, Michael Christiansen, Jens Kramer Mikkelsen, Christian S. Nissen og Anders Fogh Rasmussen.Anne Sofie Kragh (f. 1972) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Derudover har hun læst kulturhistorie på Københavns Universitet og international politik og sociologi på New School University i New York. Anne Sofie Kragh har arbejdet for blandt andet Politiken, Månedsbladet PRESS og Euroman, og hun er forfatter til flere portrætbøger om danskere i forskellige former for magtpositioner.

  • Save 22%
    by Anne Sofie Kragh & Michael Dyrby
    £10.99 - 13.49

    Sejrene, kriserne og hemmelighederne Tilsammen har de ledet Danmark i 35 år, fra kartoffelkur til finanskrise: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har alle været statsminister på hver deres måde. Over to dage i maj 2017 mødes de for første gang alle fem på Marienborg til et uformelt topmøde om, hvad det vil sige at være statsminister i Danmark. Forinden har de hver især ladet sig interviewe om deres år i Statsministeriet; om sejrene, kriserne og de omkostninger, der følger med. Fotograf Morten Albek har været med hele vejen. Se de enestående portrætter af Danmarks statsministre, kom med ind til de historiske dage på Marienborg, og læs hvad de fem hovedpersoner fortæller om det, nogen kalder verdens ensomste job. Og hvad de svarer, når de bliver spurgt: Er det et godt liv at være statsminister? Kun de fem kender svaret. Om forfatterne: Anne Sofie Kragh (f. 1972), journalist og forfatter. Har tidligere udgivet Magten og æren (2003) og Fogh – historien om en statsminister (2004). Har været ansat på Månedsbladet Press og fra 2007-2017 på Euroman, hvor hun har skrevet en lang række portrætter. Står sammen med Michael Dyrby bag DR1-programmerne ’Statsministrene’ i efteråret 2017. Michael Dyrby (f. 1958), journalist og lærer. Har været journalist og redaktør på tv midt-vest og TV2 Østjylland. Blev ansat på TV 2 nyhederne i 1994 som redaktør og var fra 2004 nyhedschef på TV 2, indtil han dannede eget firma, Dyrby&More, i 2016. Sammen med Anne Sofie Kragh har han tilrettelagt ’Statsministrene’ til DR1 i 2017.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.