We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Annette Søndergaard Gregersen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Peter Fregerslev
    £20.49

    En grundbog til arbejdet med faktiske tekster i undervisningsfaget dansk i læreruddannelsen og en inspirationsbog til alle, der interesserer sig for argumentation. Peter Fregerslev præsenterer en række sproglige analyseværktøjer og demonstrerer, hvordan et fokus på argumentation kan danne en rød tråd i arbejdet med faktiske tekster. Forfatteren introducerer til en kommunikativ didaktik, hvor undervisning bygges op i tæt samspil mellem receptive og produktive læringsformer, og hvor der er vægt på mundtlighed, skriftlighed og argumentationsanalyse. Argumentation og faktiske tekster kan anvendes inden for flere faglige moduler i læreruddannelsen. Således både lokale moduler om faktiske tekster og de nationale moduler Literacy og Multimodale tekster. Bogen retter sig umiddelbart mod læreruddannelsen, men kan også anvendes i mange andre uddannelser: på gymnasier, på journalistuddannelsen og inden for diverse universitetsuddannelser.

  • by Annette Søndergaard Gregersen, Susanne Karen Jacobsen, Jette von Holst-Pedersen & et al.
    £18.99

    Danske børn skal have bedre sprogkompetencer. Sådan lyder en af visionerne i folkeskolereformen, og derfor modtager skolebørn i dag sprogundervisning allerede fra 1. klasse. Men hvad skal der til, for at skolerne lykkes med den tidligere sprogstart? Det giver forfatterne deres bud på i denne bog. Når folkeskoleelever skal lære sprog i en skolekontekst, bringer de en sproglig og kulturel bagage med sig ind i skolens læringsrum. Det giver sproglærere en solid platform at stå på, når de skal stilladsere elevernes læring, men det er også en udfordring. For hvordan kan man organisere og strukturere en sprog- og kulturundervisning, der på en og samme tid inddrager elevernes forskellige viden og interesser og samtidig sætte præcise læringsmål, der sigter mod elevernes fælles og individuelle læring? Det er disse pædagogiske og didaktiske udfordringer, som forfatterne forholder sig til i bogens syv kapitler. Tidlig sprogstart i skolen er en læreRbog. Den er praksisanvisende og indeholder derfor også 12 centrale anbefalinger til praksis, som bogens kapitler på forskellige måder beskæftiger sig med. Derudover præsenterer forfatterne en lang række værktøjer, modeller og konkrete forslag til didaktiserede undervisningsforløb, som læseren vil kunne omsætte direkte i sin egen undervisning. Bogen henvender sig til sproglærere i grundskolen, sproglærere i efter-videreuddannelsesforløb, undervisere i sprogfag på professionshøjskolerne, lærerstuderende, lærebogsforfattere – kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i grundskolen med afsæt i en flersproget og -kulturel pædagogik og didaktik.

  • by Nanna Bjargum, Pia Zinn Ohrt, Birte Dahlgreen, et al.
    £4.49

    Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en række, der tager afsæt i forløbet i Almen Sprogforståelse, som indgår i grundforløbet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus på flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at få sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på. Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.