Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Jørgen Schneekloth Dich (1901-1975) var nationaløkonom, socialist og blev senere professor i økonomi. Han var som ung en Moskva-tro kommunist, men blev en af velfærdsstatens første venstrefløjskritikere. Dichs berømte og berygtede debatbog fra 1973, Den herskende klasse, påpegede, hvordan en klasse af offentlige ansatte havde fælles interesser i bevarelse og udvidelsen af den offentlige sektor. En interesse, der kunne føre til en stadig større og uhåndterlig offentlig sektor. Forfatter, journalist og redaktør Arne Hardis har med sin bog tegnet et portræt af en af det tyvende århundredes danske tidsånder og samtidig lagt en vigtig brik på plads i puslespillet om velfærdsstatens historie. Et stykke politisk historie, der er ligeså aktuelt i dag, som da Dich selv skrev sin bog.
En lille kreds af socialdemokrater dyrkede under Anden Verdenskrig en fascination af det tyske. Nogle tog springet og blev decideret nazister. Stauning, som var statsminister frem til sin død i 1942, før krigslykken vendte, talte selv for samarbejdspolitikken, var fascineret af den økonomiske politik (planøkonomi), som førtes i Tyskland, og så formentlig ingen anden udvej på krigen, end at Danmark på en eller anden måde ville blive indlemmet i et stortysk rige.De socialdemokrater, som bogen handler om, dækkede sig både dengang og senere ind under, at deres holdninger blot flugtede med Staunings og dermed var partipolitik. De fleste fik blev efterfølgende ekskluderet af partiet, da regnskabet skulle gøres op. Først efter Staunings død kunne man internt i partiet tage et opgør med afvigerne og blive enige om den rette linje for resten af besættelsestiden. Jens Otto Krag optræder i bogen som en, der forlod kredsen i tide, og Harald Bergstedt, den nazistiske ophavsmand til kendte børnesange som Solen er så rød, mor og Jeg ved en lærkerede.Politikere og historikere har siden forsøgt at tegne skellet tydeligere op, end historien kan retfærdiggøre. På et maleri, som pryder Socialdemokratiets gruppeværelse, ses Vilhelm Buhl, som blev statsminister efter Staunings død i 1942, med sikker hånd styre kutteren Jenny, der reddede danske jøder over Øresund, i land. Selvom Buhl faktisk er kendt for at have holdt den såkaldte stikkertale, som harcelerede imod sabotører og modstandsaktioner mod værnemagten.Det historiske problem tager Arne Hardis fat på i denne bog.
Med udgangspunkt i det anspændte politiske klima i 1980‘erne diskuterer Arne Hardis stormagternes oprustning nord for Norden med forskellige nøglepersoner. Han taler med blandt andre finske politikere samt danske og finske forskere, der alle har sit at sige om Skandinaviens komplicerede stilling under den kolde krig og Finlands traktatvenskab med Sovjetunionen.Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".
"Æresretten" er beretningen om forfatterstandens bidrag til det danske opgør med besættelsestidens medløbere og nazister.26 forfattere blev stillet for Æresretten, da Dansk Forfatterforening efter befrielsen udrensede de "unationale" kolleger. De fleste blev dømt og ekskluderet, enkelte klarede frisag.Hans Kirk optrådte i rollen som national dommer. På anklagebænken sad blandt andre Valdemar Rørdam, Jakob Bech Nygaard, Harald Bergstedt og Ole Sarvig. "Æresretten" fortæller, hvordan det gik dem – og hvorfor.Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".
Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".
Historien om Otto Melchior er beretningen om en ung mands svimlende spring fra den sorgløse verden i det københavnske kulturborgerskab til selvtugten i den lille sekt af vrede arbejdere, som DKP var i 1920’erne. Otto Melchior blev født i 1904 og var klassekammerat med Mogens Fog og Arne Munch-Petersen, og de tre venner foretog springet sammen. Munch-Petersen døde af det, Fog undslap kun ved et mirakel, og Otto Melchior fik også sit liv afgørende forandret af sit spring ind i kommunismens rækker. Først var han begejstret – han roede til Sovjetunionen hele vejen hjemme fra Kalkbrænderihavnen i København – siden lærte han sig selvtugt, canossagang og ydmygelse, da han faldt i unåde i DKP. Sagen hengiven var han hele vejen igennem. Bogen følger fra start til slut Otto Melchiors dramatiske liv, der blandt andet bragte ham på anklagebænken i 1941 tiltalt for at være medlem af en international kommunistisk terrorgruppe.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.