Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Hvordan forstår vi, og hvad sker der, når vi forstår? Det er hovedtemaet i den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofi.
Den tyske filosof og åndshistoriker Wilhelm Dilthey (1833-1911) har med sine analyser af begreber som oplevelse, forståelse og historicitet haft afgørende betydning for den moderne hermeneutik, bl.a. Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, og for humanvidenskabernes metode- og erkendelsesteori.
Ernst Cassirer (1874-1945) fremstår i dag som en af de mest betydningsfulde filosoffer i det 20. århundrede. Dette skyldes:•at Cassirer udviklede en væsentlig ny form for filosofi, ”de symbolske formers filosofi”.•at Cassirers mange filosofihistoriske, idehistoriske og videnskabshistoriske værker anerkendes som en af de vigtigste nøgler til forståelsen af den vestlige kulturhistorie.•at Cassirer ydede væsentlige bidrag til enkelte områder af filosofien, eksempelvis fysikken, matematikken, æstetikken, teknikken og ikke mindst kulturvidenskaberne.I nærværende bog giver cand.mag. Arne Jørgensen en solid introduktion til Cassirers værk og fremhæver centrale dele og aspekter herved. Arne Jørgensen har i mange år været anerkendt som en af de førende kendere i Danmark af Cassirers filosofi.Ernst Cassirer var meget mere end den ”ny-kantianer”, som filosofiske kritikere har forsøgt at gøre ham til. Cassirer var, udover Kant, inspireret af så forskellige tænkere som Cusanus, Leibniz, Humboldt, Goethe, Helmholtz, Planck, Einstein, Simmel, Schelling, Hegel.Diskussionen mellem Heidegger og Cassirer – og mellem deres respektive tilhængere – udgør en livsnerve i udviklingen af kontinentalfilosofien i det 20. århundrede. Cassirer har på afgørende måde inspireret andre filosoffer som Merleau-Ponty, Foucault, Bourdieu, Blumenberg, Goodman og Habermas.Cassirer var den første væsentlige filosof, der (i 1930) gjorde ”spørgsmålet om teknikken” til et af filosofiens hovedspørgsmål, på linje med spørgsmålene om sandhed, viden, skønhed, retfærdighed, moralitet og historicitet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.