Books by Asbjørn Molly

Bogen gennemgår, hvordan teambaserede organisationsformer giver nye udfordringer til ledelsen, og hvordan teamcoaching kan fungere i praksis. Der gives et teoretisk og metodemæssigt overblik over udfordringerne og mulighederne i teamarbejdsformen. De mange illustrerende cases og øvelser guider læseren til en forståelse af, hvordan team etableres, vedligeholdes og udvikles gennem blandt andet teamudviklingssamtaler og aktiv teamledelse. Teoretisk udspringer bogen af anerkendende systemiske idéer. Bogen henvender sig til ledere og konsulenter, der i kort form har brug for overblik og metodeanvisninger på et vellykket teamarbejde i organisationer.

"Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdsplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er udkommet i 10. oplag siden 1. udgave fra 2006. Nu er bogen blevet revideret og opdateret og udkommer i en 2. udgave, der også integrerer en del om coaching af teams og et kapitel om coaching af andre ledere."Når man coacher som leder, skal man coache som leder."Skal coaching kunne fungere som et ledelsesværktøj, må det tage afsæt i de særlige vilkår, der er gældende på den enkelte arbejdesplads og for relationerne mellem leder, mellemleder og medarbejder - det er udgangspunktet for denne bog. I Ledelsesbaseret coaching giver forfatterne indgående beskrivelser af coachingværktøjer og omsætter dem til en ledelsesmæssig kontekst. De byder også på en række cases og praktiske anvisninger til, hvordan man tilegner sig en coachende ledelsesstil.Ledelsesbaseret coaching er skrevet til alle med interesse for coaching som organisatorisk og ledelsesmæssig praksis. Bogen henvender sig til organisations- og ledelseskonsulenter og studerende på kandidat-, diplom- og masteruddannelserne; men først og fremmest naturligvis til ledere på alle niveauer, der ønsker at bringe coaching et skridt videre ind i organisationerne som en ledelsesform, der rummer stort potentiale for udvikling og læring - for både medarbejdere og ledere.

Systemisk coaching er en grundbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med samtaler og coaching. Den giver læseren mulighed for at opbygge eller videreudvikle et teoretisk fundament for at arbejde med samtaler og coaching på et systemisk og anerkendende grundlag. Med den systemiske tilgang til coaching flyttes fokus fra individ til relationer og fra problem til muligheder – og nye perspektiver og muligheder skabes.Bogen udkom første gang i 2009 og har siden etableret sig som en populær grund- og studiebog i coaching. Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med ny litteratur, og der er tilføjet nye kapitler om grafisk facilitering, coaching med modeller og parathed hos fokusperson og coach.Bogen vil kunne inspirere alle, der på tværs af brancher arbejder professionelt med samtaler – blandt andet ledere, konsulenter, vejledere og sagsbehandlere.

Hvilken kvalitet af opmærksomhed investerer du i dagligdagens samtaler? af Klaus MajgaardTeamudviklingssamtalen – et pædagogisk ledelsesværktøj af Lisbet Hauge JensenLæringssamtaler i Aalborg Kommune af Jakob Ryttersgaard og Lene ThorhaugeSkab balanceret faglig ledelse med læringsåbne samtaler af Malene Ringvad og Lene Zacharias

Den mest udbredte samtale i danske organisationer er MUS-samtalen.MUS-samtalen placerer sig i et spændingsfelt af potentielt modstridende organisatoriske interesser: fra individuel trivsel og kompetenceudvikling over fagligt samarbejde til den store fortælling om vision eller kerneopgave. MUS-samtalen er en kompleks sag, som kræver et grundigt forarbejde. Når MUS-samtalen fungerer godt, udgør den et vigtigt pitstop, hvor leder og medarbejder sammen styrker medarbejderens bidrag og tilhør til organisationen. Samtidig giver samtalen mulighed for at tydeliggøre organisationens strategiske udvikling og forankring. Men MUS-samtalen er mange steder stivnet i tomme, årlige ritualer, som ikke længere giver mening. I denne bog viser forfatterne, hvordan man kan revitalisere MUS-samtalen ved at koble den til organisatoriske mål og indsatser. Derved bliver den en værdiskabende og meningsfuld samtale for både medarbejder og leder. Bogen er relevant for ledere, der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler og for HR-professionelle med udviklingsansvar for MUS-koncepter. Bogen henvender sig også til medarbejdere, der aktivt ønsker at afklare forventninger og få indflydelse på MUS-samtalen. "Bogen kan klart anbefales til alle ledere, der afholder MUS-samtaler samt til HR-konsulenter, HR-partnere og alle med interesse for nærværende ledelse.“ – Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse og professor på AU og VIVE "Bogen tilbyder en vigtig og vital genfødsel af MUS som det organisatoriske samlingspunkt, alle arbejdspladser og medarbejdere har brug for." – Gitte Grønkær Svendsen, rådgiver og programleder i DM Bidragydere til bogen:- Trille Frodelund Lykke, erhvervspsykolog, partner i New Stories. - Hanne V. Moltke, cand.mag., partner i New Stories. - Asbjørn Molly, cand.mag., ledelses- og organisationskonsulent, ekstern lektor ved AAU. - Ida Gamborg Nielsen, master i relationel ledelse, kaospilot, partner i New Stories.- Stine Reintoft, autoriseret psykolog, konsulent og supervisor. - Joachim Langagergaard, cand.scient.pol., partner i Musskema.dk. - Tove Krebs Lange, illustrator.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?

Organisationer, der har været igennem fyringer eller store omlægninger, har ofte travlt med at tage sig af dem, der er afskediget. Men hvad med de medarbejdere, der er tilbage i organisationen? Typisk kæmper de med at finde arbejdsglæden og mangler hjælp til at genorientere sig i en organisation, der skal løbe hurtigere og arbejde mere effektivt. LEDELSE EFTER FYRINGER handler om, hvordan organisationer håndterer tabet af kolleger, genfinder mål og retning og reorganiserer arbejdsprocesser og arbejdsfællesskaber, så de tilbageværende medarbejdere kan løfte organisationen videre. Bogen henvender sig til ledere, HR-afdelinger, tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter og konsulenter. ”Med tidens tendens til at lægge sit fokus så mange forkerte steder, er det glædeligt, at nogen endelig retter luppen mod en voksende gruppe af medarbejdere i det moderne arbejdsliv. Det er en vigtig bog med et vigtigt budskab og et seriøst bud på, hvad man kan og bør stille op med alle de efterladte.” – Alexandra Krautwald, stifter af Composing A/S,forfatter og blogger på Dagbladet Børsen ”Bogen beskriver praksisnært, hvordan vi som ledere kan være i det krydsfelt, hvor vi på den ene side skal anerkende alle parter i forandringerne, samtidig med at vi fastholder fokus på målet med tilpasningerne og udviklingen af et fortsat attraktivt arbejdsliv for de ansatte, som skal drive organisationen videre efter nedskæringerne.” – Randi Faldt, sektorchef og Lene Skov, TeamlederHR, IT og Digitalisering, Lolland Kommune ”Ledelsesmæssigt fokus på tiden efter fyringer er et helt afgørende konkurrenceparameter for alle virksomheder, som opererer i stadigt mere omskiftelige markeder.” – Niels Grøn Seirup, Underdirektør, DI

Denne udgave af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder:Karakterræs eller perfekthedskultur?Af Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University CollegePerformancekultur og ledelseAf Lars BluhmeDenne artikel beskriver, hvordan man på Odder Gymnasium har arbejdet med at begrænse præstationskulturen blandt de studerende. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde med karakterfri klasser på hver årgang og med en mindset- og læringskultur, der lærer eleverne at have fokus på processen frem for karakterer eller præstationen.Fejl bedre!Af Claus HolmI denne artikel beskrives vigtigheden ad en åben kommunikation omkring fejl. Artiklen argumenterer for, at skolens lærer og ledere går forrest i opbygningen af en "fejl-bedre-kultur" og samtidig anerkender fejlagtig viden. Elevernes opfattelse af, hvordan læreren forholder sig til fejl, er nemlig vigtig, og derfor skal fejl italesættes som en mulighed for at lære.Den pædagogiske evaluering: Performancemålinger, trivsel og skoleledelseAf Karen E. AndreasenDenne artikel sætter fokus på den centrale rolle, trivsels- og kvalitetsrapporter spiller for udviklingen af den pædagogiske praksis i skolen. Lederen har stor indflydelse på, hvordan sådanne processer forløber, og opmærksomhed i forhold til, at vurderingerne nu også bruges på en måde, der fører det intenderede sted hen, er derfor vigtig.Præstationskultur og karakterfrihed: En ændring i undervisningen. og evalueringspraksis kan være et middel til forandringAf Peter-Christian BrøndumDenne artikel beskriver Øregår gymnasiums projekt om karakterfrihed og de refleksioner, den pædagogiske ledelse har gjort dig i forbindelse med at ændre den vanlige pædagogiske praksis. Derudover sætter artiklen fokus på, hvordan man skaber medejerskab for projektet hos lærergruppen, og tre bærende pædagogiske principper for lærerens arbejde med de karakterfri klasser fremhæves.Dine tre afgørende greb til den gode MUSAf Trille Frodelung Lykke, Stine Reintoft, Ida Gamborg Nielsen, hanne V. Moltke og Asbjørn MollyFor ledere kan det være svært at få hånd om den årlige MUS-samtale, som mange steder praktiseres på måder, der giver næring til den udbredte forestilling om, at MUS'en er spild af tid. I denne artikel får du tre greb til at holde MUS-samtaler, der giver mening og skaber værdi.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Formålsdrevet ledelse i en kompleks verdenAf Anders-Peter Djernes ØstergaardI denne artikel beskriver Anders-Peter Djernes Østergaard, direktør for børne- og familieområdet i Hillerød Kommune, hvordan han som leder udstikker retning og bedriver formålsdrevet ledelse. Det kræver først og fremmest, at man bliver bevidst om, hvem man er, og hvad man brænder for, men også at man som leder tør udvise mod og stå fast.Faglig ledelse er det nye sortAf Dorthe FiltenborgDenne artikel har fokus på, hvordan indførelsen af den styrkede pædagogiske læreplan fordrer en gentænkning af dagtilbudslederens rolle. Lederen skal sætte faglig retning og lede det pædagogiske personale i didaktiske og målrettede arbejdsprocesser mod løsning af kerneopgaven. Men hvad er det for et formål, den faglige leder skal drive sin ledelse henimod, og hvordan kan det gribes an?Formålsdrevet ledelse – er det noget nyt?Af Anette JensenI denne artikel undersøges det, hvad begrebet ”formålsdrevet ledelse” egentlig vil sige. Derudover kommer forfatteren med eksempler på, hvordan arbejdet med formålsdrevet ledelse kan se ud i praksis, lige fra det politiske udvalg i kommunen til yderste led i mødet mellem lærer og elev.Hvorfor MUS’en ikke må blive en samtale om meningen med livetAf Stine Reintoft og Asbjørn MollyDenne artikel har fokus på, hvordan den gode MUS-samtale er en meningsfuld samtale, der bidrager til udvikling ind i den større sammenhæng, og ikke et selvrealiseringsprojekt for den enkelte medarbejder. Lederens opgave er at lede, og han/ hun skal som sådan have visioner og gejst på organisationens vegne og fokus på helheden – hvilket er til medarbejderens fordel.Anmeldelse af New Public Management – baggrund, erfaringer og fremtidAf Grethe Andersen