Books by Asta Nielsen

Den danske filmstjerne Asta Nielsen (1881-1972) blev internationalt anerkendt som stumfilmens førstedame, især i årene efter Første Verdenskrig. Den tiende muse er hendes erindringsbog, skrevet med menneskekundskab af en, der har set megen nød, mødt mange mennesker og gemt indtrykkene til kunstnerisk bearbejdelse. Bogen udkom oprindeligt i 1945 og 1946 i to bind med undertitlerne Vejen til filmen og Filmen.

I ca. 90 breve til og fra Asta Nielsen oprulles den europæiske stumfilmstjernes private liv og verden. Vi møder den unge og selvbevidste diva i korrespondance med den tidlige veninde Clara Pontoppidan, den sene veninde Elsa Gress og de tyske skuespillerkolleger i Berlin, som hun måtte forlade i 1936. Vi hører om det nazistiske Tyskland og besættelsen i Danmark, som Asta Nielsen kommenterer med sin levende og hvasse pen. Som 88-årig giftede hun sig i 1970, for tredje gang, med kunsthandler Chr. Theede, og fra deres brevveksling strømmer den store hengivenhed, som også var en del af hendes temperament. Blandt brevskriverne optræder i øvrigt nogle af Asta Nielsens store samtidige, blandt andre Georg Brandes, Johannes V. Jensen og Ernst Lubitch. "En filmhistorisk pioner, der tog filmmediet alvorligt længe før kulturlivet i øvrigt. Kulturhistorisk knytter hun i sin omgangskreds en række af århundredets mest indflydelsesrige danske personligheder sammen, fra Georg Brandes til Henrik Stangerup, Elsa Gress og Ove Spr ogøe." - Niels Frid Nielsen, Aktuelt.

”Hvis de ikke var blevet en stor skuespillerinde, fru Asta Nielsen, så var De blevet en stor forfatter”, sagde Johannes V. Jensen til Asta Nielsen, da han havde læst hendes erindringer “Den tiende muse”.Erindringsværket fik da også en forrygende modtagelse, da det udkom i 1945-46. Asta Nielsen, som på dette tidspunkt havde lagt skuespilkunsten bag sig, slog nu ind på en litterær løbebane.Et udvalg af Asta Nielsens bedste erindringsnoveller - tolv i alt - er samlet på denne bogs sider. Det er første gang, de udgives i bogform på dansk.Hver tekst er forsynet med en introduktion skrevet af John Chr. Jørgensen og en afsluttende filmhistorisk note skrevet af Poul Malmkjær.