Books by Bent Hardervig

Skælvende nervøs betror purunge Emilie sig til sin dagbog - fortæller rystet om de mystiske dødsfald, der en efter en gør indhug i familien. Rammen er et stort skrummel af en gammel herskabsvilla, hvori familiens tre generationer begynder at iagttage hinanden med stigende uro. Og hvor antallet af arvinger til familiens formue efterhånden indsnævres. Året er 1913.

Den hede sommer 1916 - midt under 1. verdenskrig. Danmark er ikke inddraget - på det eksklusive Skagen Badehotel danser man charleston til hotte orkestre, udveksler galante komplimenter, promenerer med parasoller og stråhatte og ryger cigaretter. Gæsterne fra de bedste familier samt de nyrige "Gullaschbaroner omgås hinanden ubekymret - indtil storpolitikkens sorte skyer samler sig over det elegante hotel. Terrorister med pæne manerer glider ind mellem det fornemme klientel - og intet er mere så trygt, som det var.

Kandestedernes tre gamle badehoteller – Hjorths, Kokholm og Kandehus.Sure sjæle uden for Kandestederne kunne finde på at kalde det en snobrede, ferieglade sjæle inden for Kandestedernes ring kunne finde på at kalde det et galehus.Det var simpelthen pragtfuldt.Det var ét liv, selvom man troede, det var tre – det var én lydkulisse med bimlende, bamlende madgongonger, der fortalte de andre, at i dag var frokosten først færdig hos Hjorths.Og alle vidste også, hvem der rejste på de to andre hoteller – og så blev der hamret på grydelåg, hvortil kom vandfyldte svampe, der var skjult inde i hånden og som blev presset i øjenhøjde, så vandet fossede for at demonstrere uhæmmet sorg og græmmelse, når kære venner og gæster rejste hjem. Man vinkede fra vinduer og døre og råbte: ”På gensyn næste år”. For næste sommer gik livet videre – vinteren var blot en pause. Om forfatterenBent Hardervig er især kendt og skattet for sine fornøjelige bøger om badestedernes ferieliv, som det fandt sted i første halvdel af 1900-tallet – især koncentreret om ”Det Bedre Borgerskab” på datidens kuriøse badehoteller.Et stofområde, der ofte hidrører fra Bent Hardervigs tid som turistchef i Skagen gennem 25 år.

Hvor dybt ind i sindets mørkeste afkroge skal man søge – hvor langt tilbage i fortidens skygger skal man gå for at finde det udspring, der fører til ubegribelige mord? Disse spørgsmål lægger de gladelig bag sig, det unge par, politiassistenten Camilla Fenicke og kæresten, fotografen Patrick, da de rejser op til det smukke og mondæne Gammel Skagen. For sammen at holde en velfortjent og uproblematisk ferie. Men marehalmens lette hvislen og sankthansbålets knitren fortæller andre historier, og hastigt rives de tilbage til København. Tilbage til vanviddets hvirvlende cirkler, hvor en syg hjerne dirigerer et afstumpet slæng. En bande gjort til marionetter gennem frygt og lederens uforudsigelighed. Dertil en nymfoman gammel heks. Er også hun hans marionet? Eller er han hendes? En skånselsløs duel opstår mellem politiets Camilla Fenicke, der er barn af Strandvejens fashionable miljø, mod det skruppelløse slæng. Overvåget af en dunkel skikkelse på sidelinjen. Uddrag af bogen Flammerne kom nærmest eksplosionsagtigt og greb fat i de knastørre grene – stangen med heksen mistede derved noget af det, den stod i og vippede med et ryk ned i nærmest vandret stilling, nærmere de store flammer, der hurtigt antændte de gamle kjole- og tøjrester. Også fastelavnsmasken begyndte at gløde. ”Hov,” råbte formanden muntert i sin mikrofon, ”kan du nu blive der, hvor du er sat!” Han holdt inde, bøjede sig frem og kiggede stift på heksen, hvorfra der kom halvkvalte lyde, samtidig med at den brændende figur foretog nogle rokkende bevægelser, der fik den til at falde helt ned på stranden i en sky af gnister. Snøret til stangen, der nu nærmest viste sig at være et kors med en kort tværbjælke, som armene var bundet til, rykkede kroppen rundt i sandet ombølget af flammer. Den brændende maske faldt af og et fortrukkent ansigt så sig vildt omkring og skreg, mens det lyse hår stod i flammer. I ét sæt af panik flygtede ringen af feriegæster tilbage til en position, der øgede afstanden til det dobbelte. Der rejste sig fælles skrig og råb. Mødrene greb børnene og gennede dem foran sig – væk, mens de så sig vildt tilbage. Om forfatteren ”Det grumme” er karakteristisk for krimiforfatteren Bent Hardervig. Skrevet med en lethed og en næsten humoristisk nonchalance. I en grad så det næsten virker upassende. Kendt for bøger med stærkt handlingsprægede forløb. Og med dialoger, der får persongalleriet til at fremstå nærmest tredimensionale. Har en markant voksende læserkreds.

Det vil utvivlsomt være svært at finde en slægt med så mange gakkede medlemmer, som der beskrives i denne skæve og fornøjelige familiekrønike. Da det ildevarslende rygte om bogen begyndte at sive rundt til onkler, tanter, fætre og kusiner, blev der da også omgående sammenkaldt til ophidset familie-råd! Ikke fordi man var bange for, at noget, der ikke var sandt, skulle komme frem, man var betydeligt mere bestyrtet ved tanken om, at noget af det, der passede, skulle komme til offentlighedens kendskab og munterhed. Det er mit håb, at læsernes brede smil og eventuelle latter viser forståelse for familiens nervøsitet. Uddrag af bogen Grandkusine Abelone var kær – måske ikke så meget i det ydre – men kær. Hun kæmpede forgæves mod fristelser som smørsovs og æblekage med flødeskum og makronbund – og mænd! Hun var konstant forelsket, måske ikke så meget i den eller den mand, snarere virkede det, som om hun var forelsket i at være forelsket. Eller som familiens huslæge udtrykte det: ”kronisk liggesyge”! Men det blev ikke rigtig til noget alvorligt – som udpræget datter af folket var hun måske lidt voldsom i sine gebærder. Men så skete der noget, som helt vendte op og ned på situationen og skabte kø ved hendes pigekammerdør: Hun vandt hovedpræmien i Klasselotteriet, og dermed kunne hun bare vælge. Det første, hun købte, var noget, hun altid havde ønsket at få råd til: et par lange, kunstige øjenvipper. Snart var hun berygtet for sit vurderende sovekammerblik. Om forfatteren Bent Hardervig er en filur, der fornøjer både sig selv og andre med at blande kortene, så man som læser kan tvivle på, hvad der er op, og hvad der er ned. Her har han taget sin gakkede familie under kærlig og munter behandling. God fornøjelse!

Bag den hvide, filigranagtige facade på Skagen Badehotel, yderst på Grenen, leves det fashionable liv. I det fjerne buldrer 1. verdenskrig med dens kanoner og rædsler, men hvorfor beskæftige sig med noget, man alligevel ingen indflydelse har på? Man spadserer, konverserer, letter på stråhattene og afleverer elegante komplimenter – det er så overmåde trygt, man er blandt sine egne. Men er man? Man ser pludselig op – man mere anede end så en kold skygge! Nå, det var sikkert ingenting – damerne slår de smukke, hvide parasoller op og spadserer ned til stranden. Uddrag af bogen ”Åh Gud.” Luften var ganske gået af den før så opstemte hoteldirek­tør. ”Hvem er de farligste? Bolsjevikkerne, syndikalisterne eller anar­kisterne?” Igen trak van Wiek på skuldrene: ”Bolsjevikkerne vil skære halsen over på tsaren og indføre en socialistisk stat, og syndikalisterne vil sprænge kejseren i småstumper. Og anar­kisterne vil simpelthen nedlægge al lov og orden!” ”Det kan de da ikke,” prote­sterede Jantzen: ”I vor civiliserede tid! Vi skriver da 1916!” ”Det drejer sig om fanatikere,” svarede van Wiek, ”fanatikere, der både truer livet i laksko og i hjemmesko!” Om forfatterenAt forbinde forfatteren Bent Hardervig med en krimi vil umiddelbart forekomme usædvanligt, da han mest er kendt for sine fornøjelige og rigt illustrerede bøger om det charmerende ferieliv og de kuriøse badehoteller for mere end 100 år siden. Men her bruger han bevidst den tilsyneladende idyl i kontrasten mellem datidens troskyldige og pittoreske high life på Danmarks berømteste badehotel og den truende terrorisme under 1. verdenskrig. Skildret med et “gakket” persongalleri, der kunne være en TV-serie værdig.

Mørke anelser glider hen over siderne i den kun 15-årige Emilies dagbog – anelser, der forvandler hendes verden til en sitrende uro, i takt med at familiens medlemmer en efter en falder fra på blodig vis. I en verden, hvor rammen er en gammel, gotisk villa bygget på en tung krypt, hvis fortid stiger op gennem fundamentet. Et univers, der trækker sig sammen i sort paranoia. Fra hendes ungpigeskrift vokser en skræmt mistro, der får hende til at lytte og iagttage – kommer morderen udefra eller indefra? Og hvorfor? Uddrag af bogen Vi stod og fulgte ham – vi, den tavse gruppe med smalle smil i de næsten tillukkede øjne. Bag vinduet, halvt skjult af de tunge gardiner. Fulgte hans lange græshoppeben sakse op og ned, op og ned på cyklen – op ad bakken, op ad stien mod vort afsides hus. Han, et sort, væmmeligt insekt, med ryggen krummet ned mod sin bagkrop, fotografens kukkasse-udstyr på bagagebæreren med skiltet ’Willumsens Photografi’. Insektet saksede og saksede – ryggen krummede sig mere og mere, albuerne strittede opad, udad, som foldede, klobesatte vinger. Mit blik spiddede ham og sagde ”fald, fald, fald!” Og så faldt han. Og vi lo, og min tankes rum blev udspændt af ønsket om, at hans dyre apparat var ødelagt. Men det var det ikke. Hvor uheldigt. Om forfatterenAt forbinde forfatteren Bent Hardervig med en krimi vil umiddelbart forekomme usædvanligt, da han mest er kendt for sine fornøjelige og rigt illustrerede bøger om det charmerende ferieliv og de kuriøse badehoteller for mere end 100 år siden. Men her bruger han bevidst den tilsyneladende idyl som effektfuldt krydderi, når han lader en mørk skygge falde hen over siderne i en skræmt, purung piges dagbog.

SOMMERGLÆDER er en munter og underholdende fortælling i ord og billeder om danskernes allerførste ferieoplevelser. Om badehoteller, kurbade, udflugter og svagbørnskolonier. Om badegæster, landliggere og gullaschbaroner. Om kærlighedslivet, kvindefrigørelsen, sommerrevyerne og badedragterne. Om transport i hestevogn, med damplokomotiv, færge over Storebælt og meget, meget mere.At holde ferie var i årene omkring år 1900 en sjælden foreteelse og især forbeholdt det bedre borgerskab, som ankom til de nyetablerede badehoteller i hestevogn og med det meste af garderoben i kolossale kurvekufferter. Først i 1938 blev ferieloven vedtaget, hvorved også den brede befolkning fik del i sommerlivets glæder.Bent Hardervig er tidligere turistchef i Skagen og forfatter til flere bøger om lokalhistoriske emner. Igennem flere år har han på utallige loppemarkeder og hos marskandisere indsamlet nostalgiske og kuriøse fotografier fra forrige århundrede, der har resulteret i et omfattende billedarkiv, antiquephotos.dkOBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/