Books by Bente Meyer

Dette nummer af Sprogforum handler om en af sprog- og kulturpædagogikkens grundlagsvidenskaber: sociolingvistikken. Sociolingvistik er studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken beskæftiger sig både med hvordan sproglig kommunikation (uanset hvilket sprog) er en integreret del af menneskenes liv og et udtryk for deres sociale relationer til hinanden, og med hvordan mennesker, institutioner og stater omgås den sproglige mangfoldighed i ethvert samfund og i verden.Anledningen til at lave dette nummer af Sprogforum er at sociolingvistikken er ved at komme på tapetet i skolen.Aktuelt er sociolingvistik fx en del af det nye fag 'Almen sprogforståelse' i gymnasiet. Og hvad er det så for et område sociolingvistikken dækker? Ja, det er et stort og voksende område der bl.a. omfatter emner som:Sprogbrug, magt og identitet i forskellige sociale situationer, talesprog og skriftsprog, sprog og socialklasse (sociolekter), sprog og lokalitet (dialekter og regionalsprog), sprog, alder og generation, sprog og køn, sprogforandring, sprogblanding og kodeskrift, sprog og kultur, sprog, nationalitet og etnicitet, sprog og medier (bl.a. i de nye medier: chat, sms m.m.), sprog i uddannelse, sprogpolitik, sproglig normering og standardisering, og sprogenes rolle i internationalisering og globalisering.

Dette temanummer af Sprogforum koncentrerer sig om Almen Sprogforståelse, også kaldet AP, som er barn af gymnasiereformen.I de sidste mange år har fremmedsprogsteoretikerne påpeget, at det er oplagt at udnytte tværfaglig viden til at forbedre sprogtilegnelsen. De fleste skoler har indført en praksis med et tværsprogligt introkursus. Disse tanker ligger til grund for det nye obligatoriske forløb i Almen Sprogforståelse, også kaldet AP.Dette nummer af Sprogforum præsenterer nogle bud på, hvordan AP-forløbet kan praktiseres, men peger især fremad. Vi står midt i en udvikling af et nyt 'fag', og derfor afspejler artiklerne en bred vifte af tendenser fra det mere traditionelle til det, der bygger på den nyeste forskning i sprogtilegnelse. Fremtiden skulle gerne bringe en god udvikling for fremmedsprogsundervisningen i Danmark: en ny fagidentitet og en ny professionsidentitet hos lærerne. Vigtigt er det, at underviserne finder deres rolle i det nye 'fag', og at efteruddannelsen fastholdes og udvikles, så AP bliver båret af et moderne sprogsyn, der indebærer fokus på det kommunikative, det kognative og det sammenhængende.

Tablets og smartphones er siden deres fremkomst spået store muligheder i forhold til at bidrage positivt til børn og unges læring. Også i skolerne, som i mange tilfælde har investeret i digitalt udstyr med henblik på at skabe innovation og bedre undervisning. Men hvordan ser det i grunden ud i praksis, når tablets er en del af undervisningen?Denne bog fremlægger hovedkonklusionerne af to danske forskningsprojekter om elevers, læreres og lederes arbejde med brug af tablets i skolen med baggrund i den såkaldte 1:1-model for digitalisering, hvor hver elev i en række skoler i Danmark har fået udleveret en personlig tablet. Bogen giver eksempler på, hvad dette betyder for undervisning og læring - hvad gør det for eksempel ved praksis, når lærere og elever har personlige teknologier ved hånden, og hvordan gøres fag, når tablets bliver en del af skolens tilgængelige læringsressourcer? Bogen giver via praksisfortællinger og inddragelse af forskningslitteratur eksempler på forskellige erfaringer med at bruge tablets og andre enheder i en lang række fag og tværfagligt projektarbejde i skolen.Bogens målgruppe er undervisere og ledere i folkeskolen samt studerende på professionshøjskoler og universiteter med interesse for, hvordan mobile enheder kan indgå i undervisningen i folkeskolen.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Siden Sprogforum sidst udgav et helt temanummer om it i sprogundervisningen (Sprogforum nr. 5, 1996), er der sket mange fornyelser inden for dette felt, men en række af de problemstillinger som vi dengang havde oppe, er stadig aktuelle.En vigtig baggrund for fornyelserne er at der løbende er kommet nye medier til - bl.a. pda, MP3, iPod - og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, blogs osv.Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange forskellige typer af læringsrum i sprogundervisningen gennem fleksibel integration af det fysiske og det virtuelle læringsrum og gennem etablering af egentlige læringsmiljøer.Men udviklingen går også i retning af en egentlig opløsning af de kendte læringsmiljøer. Det sker i takt med at eleverne selv begynder at producere deres eget læringsmateriale, f.eks. ved at optage samtaler som de selv deltager i med minidisk, eller optage små film med deres mobiltelefon. Som producenter af det materiale der indgår i undervisningen og afspejler deres egen verden og deres egne kommunikationsbehov, og gennem deres kontakt med hinanden uden for undervisningsrummet, bliver det i meget højere grad lørnerne selv der sætter dagsordenen for deres egne læringsprocesser.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen på sprog og sprogundervisning i Danmark i år 2008-2009. Det finder vi nødvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsområdet på mange måder synes at hensygne. Men sproget lever! - på trods af nedskæringer findes en lang række projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.

Sprogforum har tradition for med mellemrum at sætte litteraturpædagogikken inden for fremmed- og andetsprog på dagsordenen. I dette nye temanummer fremhæves for første gang særligt børnelitteraturen i sprogundervisningen.