Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne retssociologiske grundbog handler først og fremmest om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund. I gennemgangen af retssociologien indtager to spørgsmål en central plads: dels spørgsmålet om rettens årsager, dvs. grundene til, at vi har de retsregler og retsinstitutioner, vi faktisk har, og dels spørgsmålet om retssystemets virkninger, dvs. rettens indvirkning på det øvrige samfund.Udover en generel ajourføring af titlen, lægger 6. udgaven vægt på belysning af tendensen om rettens globalisering. Herudover behandles en række nye undersøgelser og nogle nyere teorier om rettens rolle nationalt og internationalt.
Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757411158
Meningen med bogen har ikke været at give endegyldige svar på, hvad retspolitik er. Som titlen antyder, har meningen i stedet været den at betragte retspolitikken fra forskellige synsvinkler og at introducere forskellige syn på og holdninger til retspolitik. Bogen kan læses af alle, som har interesse for retspolitik.Emnet retspolitik er et af de mest spændende og interessante, men samtidigt også et af de mest oversete inden for den almindelige retslære. Den moderne retsvidenskab har i dag erkendt, at retspolitikken er et af retsvidenskabens mange arbejdsområder. Denne erkendelse har ikke mindst betydet en større klarhed om, hvad der karakteriserer eller bør karakterisere en videnskabelig retspolitik, herunder om det overhovedet er muligt at trække skarpe grænser mellem retspolitik og retsdogmatik. Nyere retsteori har også ofte peget på det forhold, at retten er pluralistisk, hvilket bl.a. betyder, at der er mange såvel nationale som internationale producenter af ret. Den omstændighed, at der er mange producenter af ret, betyder således, at der er mange former for retspolitik. Det er bl.a. dette forhold, denne bog Om retspolitik behandler.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757407878
Bogens synsvinkel har den i og for sig beklagelige konsekvens, at et perspektiv,der anskuer rettens virkninger oppefra (fra retssystemets og myndighedernessynsvinkel), bliver dominerende på bekostning af et perspektiv,hvorefter retten anskues nedefra: hvor det søges belyst, hvordan retten virkerind på den enkelte borgers samlede livssituation, og hvad den enkelteborger kan bruge retten til. Jeg mener imidlertid, at det i en bog, der vil giveen generel fremstilling af rettens relationer til det omgivende samfund, ernødvendigt at tage udgangspunkt i retten og retssystemet, dersom en vissammenhæng i bogen skal kunne opnås. Men jeg mener samtidig, at nårman beskæftiger sig med relationerne mellem ret og samfund på konkreteområder, kan det være både nyttigt og muligt at tage udgangspunkt i et nedefra-perspektiv, dvs. tage udgangspunkt i den konkrete situation frem for iretten. I øvrigt anlægges et nedefra-perspektiv på retten en del steder i bogen,specielt i kapitlerne 3, 7 og 8.
Det retssociologiske miljø i de nordiske lande har eksisteret i over 50 år. De fælles aktiviteter har varieret i intensitet. Men der har altid hersket en fælles forståelse blandt forskere af, at nordisk retssociologi har et særligt fagligt fællesskab, og at den videnskabelige værdi af netværk på tværs af de nordiske landegrænser er stor.Udviklingen i de nordiske lande og verden omkring os byder konstant på nye udfordringer for retssociologien. Et fagligt "generationsskifte" inden for retssociologien på Aarhus Universitet gav den konkrete anledning til at samle nordiske retssociologier i januar 2010 for i fællesskab at gøre status over nordisk retssociologi og samtidig indkredse aktuelle udfordringer samt formulere fagets visioner for fremtiden.De mange spændende foredrag fra konferencen er samlet i denne bog.
Kønsskifte frembyder særlige juridiske problemer. På baggrund af et omfattende sagsmateriale behandles i bogen navnlig forvaltningsretlige og menneskeretlige problemstillinger relateret til den retlige regulering og praksis i forbindelse med kønsskifte. Der sondres mellem det fysiske og det juridiske kønsskifte (tilladelse til ændring af fornavn og CPR-nummer).Retsgrundlaget for kønsskifte og anvendelsen heraf relateres til den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder den øgede accept af og viden om transseksualitet og behandlingen heraf - både i sundhedssystemet og i befolkningen. Retsområdet befinder sig i et spændingsfelt mellem nogle overordnede samfundsmæssige hensyn og nogle grundlæggende hensyn til individets integritet, frihed og autonomi. På grundlag af retspolitiske overvejelser argumenteres der for en ændring af retstilstanden.Marianne Holdgaard, ph.d. og adjunkt ved Afdelingen for Privatret, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Underviser i familieret, arveret og menneskeret.Bettina Lemann Kristiansen, ph.d. og lektor ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Underviser i Ret og Samfund samt retssociologi.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757410046
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.