Books by Birgit Petersson

Hvorfor er følelsen misundelse så forbudt, at vi sjældent kalder den ved dens rette navn, men i stedet bruger omskrivninger, som vi kender det fra f.eks. Janteloven?Misundelse er nok den mest skamfulde følelse, vi kender – og med rette. For den, vi er misundelig på, har noget, vi gerne vil have, og det får os til at hade den anden og føle os mindreværdige. En følelse vi bruger mange kræfter på at fortrænge. Misundelse kan findes i alle relationer. Familierne går ikke fri. Selv forældre misunder ikke så sjældent børn deres evner og muligheder.Men i misundelsen ligger også muligheden for udvikling. For de destruktive kræfter, som misundelsen fører med sig, kan frigøres gennem indsigt og kærlighed. Misundelse og kærlighed er nok de vigtigste følelser i menneskers liv.Ud fra forskellige menneskers oplevelser med misundelsen og dens konsekvenser samt en gennemgang af dens kulturelle og historiske betydning illustrerer Birgit Petersson, hvordan misundelse kan vendes fra noget destruktivt til udvikling og vækst. Men uden kærlighed går det ikke!Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Overgangsalderen er den epoke, hvor kvinder går fra den fase af livet, hvor de kan få børn, til en ny og ukendt fase. En fase med nye udfordringer, hvor kvinder har mulighed for at udvikle større indre sikkerhed, modenhed og livsglæde.Her får du klar besked om, hvornår og hvorfor menopausen indtræder. Om hvilke fysiske, psykiske og hormonelle forandringer mange kvinder oplever, samt en gennemgang af de mest almindelige følgevirkninger – knogleskørhed, hede- og svedeture og søvnløshed.Birgit Petersson gennemgår og vurderer de forskellige behandlingsformer og ikke mindst, hvordan man som kvinde kan forebygge følgevirkningerne af menopausen.Bogen afsluttes med et minileksikon om kvindens krop.Alt i alt en grundig information om, hvordan du kommer igennem klimakteriet så problemfrit som muligt, og om du skal vælge behandling eller ej."Klar besked om overgangsalder" gør det muligt at træffe en beslutning på et kvalificeret grundlag.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Gennem de seneste mere end 100 år har der været lidelser, der hverken har kunnet forklares eller findes en entydig behandling til. Denne bog tilbyder flere perspektiver på sådanne lidelser - ud fra et ønske om at beskrive disses mangesidede faktorer. Bogen henvender sig til sundhedspersonle, behandlere, sagsbehandlere, jurister, pårørende til personer med disse lidelser og ikke mindst de ´ramte´ selv.

"Vi har i Danmark et sundhedssystem, vi på mange måder kan være stolte af. Vi får – som regel – god hjælp, hvis vi kommer ud for en ulykke eller bliver akut syge. Det danske sundhedssystem er billigt, set i forhold til andre vestlige landes, på trods af at vi i Danmark stort set stadig får den sammen behandling, hvad enten vi er fattige eller rige. Men vi bruger sundhedssystemet i tiltagende grad, samtidig med der er noget, der tyder på, at vi ikke bliver sundere. Tværtimod ser levealderen ud til at falde i hvert fald for mændenes vedkommende."Speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning Birgit Petersson kaster nyt lys over sundhedsvæsenets sygeliggørelse af raske patienter. Samtidig diskuterer hun de etiske aspekter ved lægevidenskabens nye muligheder, for eksempel fosterdiagnostik og nye teknikker inden for forebyggende arbejde.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Der er kvinder, der oftest henvender sig til lægen og i større omfang end mænd lader sig behandle – kontrollere – ofte ikke for egentlig sygdomme, men for "ukarakteristiske" symptomer, som det kaldes. Ligesom det oftest er kvinder, der deltager i forebyggende undersøgelser med sygeliggørelse og overbehandling til følge i en række tilfælde."Læge og lektor i medicinsk kvindeforskning Birgit Petersson stiller spørgsmålstegn ved den moderne tilgang til sygdom og sundhed. Skal alt undersøges og forebygges, uden at der er noget tegn på, at et problem kan komme til at opstå? Og hvad gør det ved folkesundheden, at man har så stort fokus på at kontrollere, om folk er syge?Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Vi taler ofte om misundelse, men aldrig eller yderst sjældent om det vigtigste – om vores egen misundelse. Men det må være en følelse, som vi er kendt med, for vi ser den ofte brugt som et kraftfuldt våben mod andre. Den bruges i stort omfang til at affærdig andres mening med, og den ser ud til at lukke munden på dem. At man er misundelig, er et udsagn, det er utrolig svært at imødegå. For misundelige må vi ikke være, det er tabubelagt og skamfuldt."Birgit Peterssons bog "Misundelse" tager fat på et emne, vi sjældent taler om, men som de fleste af os – om vi vil indrømme det for os selv eller ej – alle har oplevet. Hun fortæller ikke blot om de psykologiske mekanismer, der fører til den uønskværdige følelse, men også hvordan medier og reklamer med vilje fremprovokerer misundelse hos os til deres egne formål, ofte med uoverskuelige og ødelæggende konsekvenser for individet.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Vi har den bedste sundhedstilstand i Danmark nogensinde. Alligevel mødes vi dagligt med skyldpålæggelse fra både myndigheder og medier. Vi ryger for meget, spiser forkert ogbevæger os for lidt.Danskere har en lavere gennemsnitslevealder end befolkningen i de lande, vi ønsker at sammenligne os med. Men ændres det ved at pålægge os skyld og forbud?Vi har en meget stor viden om omsorgens betydning for sundhed og sygdom. Men denne viden føres ikke ud i praksis, tværtimod sker der en individualisering. Sygdom og sundhed er ved at blive en privat sag. Mere og mere bliver lagt over på det enkelte menneske via forebyggelse, forsikringer og egenbetalinger. Medicinalindustri, patientforeninger og andre interessegrupper går alt for ofte hånd i hånd for at tjene på menneskers sygdom. For ingen af disse grupper har i det moderne samfund nogen entydig interesse i, at vi bliver raske.De er i sig selv institutioner. Sygdom og sundhed er blevet en stor industri.Men vi kan godt få indflydelse på udviklingen, hvis vi ændrer på de underliggende forhold og ikke blot på symptomerne.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Mad er både et næringsmiddel og en nydelse for mange mennesker, men for endnu flere er mad også en belastning. En belastning, fordi mad i stigende grad forbindes med sygdom og sundhed.Når vi i dag taler om mad, drejer det sig ikke kun om at tilberede og spise den. Det drejer sig om, hvad vi spiser, hvordan det indvirker på kroppen, om overspisning eller selvvalgt sultning. Om følelser, erhvervsinteresser, politik, magt og meget andet.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet."Hvis du er slank, er du sund. Forkert! Hvis du er overvægtig, risikerer du alskens sygdomme og en tidlig død. Forkert! Alt, hvad vi troede, vi vidste om fedt og sundhed, får en tur i vridemaskinen af Birgit Petersson." – ALT for damerne"Hverken en slankebog eller en kostvejledning. Den er derimod et indsigtsfuldt indlæg i ernæringsdebatten som helhed." – Politiken"En pæl gennem hele den standende offentlige ernæringsoplysning." – Ugebladet Søndag

Hvad er årsagen til at flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse? Det moderne kropsideal af den trænede og sygeligt tynde krop bærer en del af skylden, men selvom mange er utilfredse og kede af den måde, de ser ud på, er det dog kun 5 ud af 100, der udvikler en decideret spiseforstyrrelse.Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson fortæller om unges fysiske og psykiske udvikling, og hvor det går galt for nogen, så spiseforstyrrelse kan udvikle sig. Med udgangspunkt i ti pigers livshistorie og oplevelser med anoreksi og bulimi giver hun os et indblik i en af de farligste psykiatriske lidelser.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.