Books by Birte Dahlgreen

Dette temanummer af Sprogforum koncentrerer sig om Almen Sprogforståelse, også kaldet AP, som er barn af gymnasiereformen.I de sidste mange år har fremmedsprogsteoretikerne påpeget, at det er oplagt at udnytte tværfaglig viden til at forbedre sprogtilegnelsen. De fleste skoler har indført en praksis med et tværsprogligt introkursus. Disse tanker ligger til grund for det nye obligatoriske forløb i Almen Sprogforståelse, også kaldet AP.Dette nummer af Sprogforum præsenterer nogle bud på, hvordan AP-forløbet kan praktiseres, men peger især fremad. Vi står midt i en udvikling af et nyt 'fag', og derfor afspejler artiklerne en bred vifte af tendenser fra det mere traditionelle til det, der bygger på den nyeste forskning i sprogtilegnelse. Fremtiden skulle gerne bringe en god udvikling for fremmedsprogsundervisningen i Danmark: en ny fagidentitet og en ny professionsidentitet hos lærerne. Vigtigt er det, at underviserne finder deres rolle i det nye 'fag', og at efteruddannelsen fastholdes og udvikles, så AP bliver båret af et moderne sprogsyn, der indebærer fokus på det kommunikative, det kognative og det sammenhængende.

Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en række, der tager afsæt i forløbet i Almen Sprogforståelse, som indgår i grundforløbet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus på flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at få sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på. Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.