Books by Bo Kristian Holm

Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Er mennesket frit? Har det en fri vilje? Siden Augustin har bestemmelsen af forholdet mellem Guds nåde og menneskets frihed været et af de mest omdiskuterede temaer i teologien. Hvis mennesket er frit, betyder det så ikke, at det frelser sig selv, hvorved Guds frelsende nåde overflødiggøres og Guds magt er kraftesløs?Denne bog følger udviklingen i besvarelsen af dette spørgsmål fra Origenes i det 2. århundrede til Løgstrup i det 20. århundrede. Undervejs behandles de tænkere, som har haft størst betydning i dansk teologisk sammenhæng:Augustin, Luther, Kant, Hegel, Schleiermacher, Grundtvig, Kierkegaard, Barth og Løgstrup. Derudover behandles tænkere, som i vor tradition er blevet tildelt en mere tilbagetrukket rolle, men som har haft stor betydning for udviklingen af traditionen: Origenes, Bernhard af Clairvaux, Leibniz og Wesley.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Mit Hilfe des kulturanthropologischen Verstandnisses von einer Okonomie der Gabe' (Reziprozitat) wird anhand von Texten Martin Luthers - vor allem aus den Jahren zwischen 1518 und 1522 - gezeigt, wie dessen Rechtfertigungslehre ohne einen Gedanken der wieder etablierten Gegenseitigkeit zwischen Gott und Mensch gar nicht formulierbar ist. Luthers neu gewonnenes Verstandnis von Gegenseitigkeit ist die Voraussetzung fur sein positives Verstandnis vom Christenmenschen und fur seine haufige Parallelisierung von Christologie und Anthropologie.