Books by Bo Marschner

De giver tilsammen et bud på en rejsefilosofi. I en let forståelig form, men hele vejen igennem fremstillet ud fra forfatterens væsen og personligt vundne erfaringer som rejsende i europæiske lande, med Frankrig som det særligt foretrukne.Rejsens væsen belyses som et omfattende begreb, både i dens ydre rammer og indhold og i en række ‘indre’ aspekter. Ikke mindst dem der forbereder til det egentlige: især de mange gode timer med studier af det detaljerede, uundværlige vejatlas.Omkredsningerne af emnet gør bogen til et causeri, men de samler sig til en indkredsning. En lille, koncentreret traktat, der ikke fylder meget i bagagen, og som meget gerne vil læses og tilegnes af besindige rejsende.

"Franske byer efter mit hoved" er ikke en bog efter formlen "20 (eller 117) steder du skal se". Den inviterer læseren til at følge forfatteren på en række af hans bilture gennem Frankrig. Og ikke bare ved at læse om dem, men også at efterspore nogle af hans foretrukne opholdssteder. Bogen er, som undertitlen siger, en rejsefører. Som sådan kommer den med en opfordring til turister der gerne vil ud på egen hånd - i Frankrig eller et andet land: Lad ikke guidernes valg af seværdigheder bestemme rejseruten, men læg en plan og gennemfør siden turen efter dit eget hoved - altså heller ikke lige efter forfatterens udvalg. Blandt andet derfor er denne rejsefører specificeret som reflekterende. Med det råd, og den erfaring givet videre, at man kan og bør "rejse som en filosof", med åbne sanser og selvstændige vurderinger. Også og især i masseturismens tid.

Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.