Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Folkeskolereformen fra 2014 har stillet øgede krav til det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger og til skoleledelsens evne til at organisere samarbejdet og etablere en åben skole i samspil med det omgivende samfund.Dette øgede samarbejde betyder, at det er vigtigt at diskutere læreres, pædagogers og skolelederes professionsdannelse, da viden om de enkelte professioners faglighed og identitet skaber grundlaget for et optimalt tværprofessionelt samarbejde.I denne antologi undersøger en række forskere professionsdannelse og samarbejde i den nye folkeskole. Bogen tilbyder dermed viden om og værktøjer til folkeskolens parter, så de i højere grad kan forstå hinandens udgangspunkter og således også forbedre skolens praksis.
Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.
Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge. Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet? Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.