We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Bodil Ejrnæs

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    - 2. udvidede og reviderede udgave
    by Bodil Ejrnæs
    £16.49

    DØDEHAVSSKRIFTERNE OG DE ANTIKKE KILDER OM ESSÆERNE er en uundværlig tekstsamling for enhver, der øn-sker at sætte sig grundigere ind i den verden, hvori Jesus op-trådte og kristendommen blev til.Dødehavsskrifterne er et af det 20. århundredes vigtigste tekstfund, som har givet os en enestående samling kilder til den antikke jødedom i de sidste århundreder før vor tidsreg-ning. Læseren får her en række sjældne indblik i den tids jødi-ske forestillingsverden, der på flere punkter rummer parallel-ler til den tidligste kristendom.En række centrale tekster i samlingen menes at stamme fra et essæisk menighedssamfund, som boede i Qumran, hvor tek-sterne blev fundet, og bindet indeholder derfor også oversæt-telser af oldtidens beretninger om essæerne, som stammer fra Filon fra Alexandria, Plinius den Ældre og Josefus.Denne udvidede og reviderede udgave er blevet suppleret med oversættelser af 31 tekster, der ikke tidligere har forelig-get på dansk – særligt bønner og salmer fra den jødiske guds-tjeneste på Jesu tid samt samlinger af jødisk visdom. Bindet indeholder således alle de vigtigste skrifter og fragmenter fra Qumran.Oversættelserne med udførlige indledninger og noter er udar-bejdet af Bodil Ejrnæs, Svend Holm-Nielsen, Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Niels Peter Lemche, Hans-Aage Mink og Mogens Müller.

  • Save 35%
    - Indhold, historie og betydning
    by Bodil Ejrnæs
    £10.99

    Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning formidler viden om de skrifter, som blev fundet i huler i omegnen af Qumran ved Det Døde Hav – et af de mest sensationelle arkæologiske fund i det 20. århundrede.Bogen giver et overblik over hele skriftsamlingen og en indføring i teksternes historiske, religiøse og sociale sammenhæng; den præsenterer og drøfter de indsigter og teorier, som er fremkommet, på dets tidspunkt hvor alle teksterne er blevet offentliggjort, og forskerne derfor kan tegne et mere præcist billede af den tids religiøse strømninger.Den skildrer ideologi og praksis hos de grupper, som forfattede skrifterne, og den viser, hvordan udforskningen af Dødehavsrullerne har åbnet for nye perspektiver i synet på jødedommen og den tidlige kristendom.Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning er blevet til i et samarbejde mellem nordiske Qumranforskere Bogen er redigeret af Bodil Ejrnæs.

  • Save 35%
    - Studier i en dansk bibeloversættelse fra middelalderen
    by Bodil Ejrnæs
    £10.99

    Gammeldansk Bibel er betegnelsen på en dansk bibeloversættelse fra middel­alderen. Den omfatter de første tolv bøger af Det Gamle Testamente, oversat fra latin til dansk. Teksten findes i et håndskrift fra slutningen af 1400-tallet. Håndskriftet, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, har været kendt siden midten af 1700-tallet. Gammeldansk Bibel er den hidtil ældst kendte danske bibeloversættelse og et håndgribeligt vidnesbyrd om, at der også før reformationen blev arbejdet med bibeloversættelse i Danmark. Gammeldansk Bibels tilblivelseshistorie er ukendt; vi ved ikke, hvem ophavsmanden til dette værk er, hvor det er blevet til, og til hvilket formål det blev skabt. Siden manuskriptet blev kendt, er det med jævne mellemrum gjort til genstand for studier, hovedsageligt af sproghistorisk art. Det betragtes som et vigtigt sproghistorisk dokument, og det er som sådant, det først og fremmest har været udforsket.Anliggendet i denne bog er ikke at yde et bidrag til udforskningen af det danske sprog i middelalderen, men at undersøge manuskriptet som kilde til, hvordan en dansk bibeloversætter fra middelalderen har grebet sit arbejde an. Hvilke filologiske, litterære og teologiske for­udsætninger har han haft, og hvilke formidlingsmæssige greb har han anvendt i arbejdet med at oversætte bibelske tekster fra latin til dansk? Gennem en analyse af udvalgte passager fra Gammeldansk Bibel gives der et signalement af denne middelalderoversætter og en vurdering af hans værk: en dansk bibeloversættelse fra middelalderen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.