Books by Børge Kristiansen

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Syv-Sind-Serien er en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Denne bog i Syv-Sind-Serien omhandler Thomas Manns forfatterskab.Artiklerne er sammensat kronologisk efter udviklingen i Manns forfatterskab og omhandler følgende værker: Buddenbrooks, Døden i Venedig, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre, Doktor Faustus og Felix Krull. En svindlers bekendelser.I Syv-sind-serien er også udkommet:Kundera i syv sind (2006)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

Egon Olsen, som blev kaldt Løvehjerte af sin elskede, som han desværre så brat blev skilt fra fire år tidligere, vender en tidlig morgen tilbage til den nordjyske ferieby Solby Strand, hvor han traf hende, for, om muligt, at blive genforenet med hende. Til sin forfærdelse finder han ud af, at hun i mellemtiden er blevet idømt en livstidsdom for dobbelt barnemord, hvilket selvfølgelig er et chok for ham.Hvad skal han gøre? Har han taget så grusomt fejl af den kvinde, han engang forelskede sig i? Har vort retsvæsen begået en kæmpebommert, da det dømte hende? Problemerne hober sig op, og i tilgift kommer en sag til med hans mor, der har fået en vistnok noget ustabil elsker og ven, nemlig svindleren og charlatanen Edvard Dyhr, som dog selv ender med at måtte erkende, at mandelist er velbehænde, men at kvindelist er uden ende.Uddrag af bogenInden han i hast havde nået at gøre sin påklædning færdig, blev der igen banket på døren på samme kontante og bestemte måde, samtidig med at en myndig røst lød ind til ham:”Luk op! Det er politiet!”Ved at høre det, blev han så forskrækket, at han næsten var ved at synke gennem gulvet. Var hans drøm måske allerede ved at blive virkelighed? Hvis der havde været flugtveje, havde han sikkert benyttet dem. Men der var ingen flugtveje, og han så ikke andre muligheder end at åbne døren og konfrontere sig med virkeligheden, og den var, som det var blevet bebudet. Uden for hans dør stod der to uniformerede ­betjente, der mødte ham med nærmest fjendtlige blikke.”Er du Egon Olsen?” spurgte den ene af dem bøst, imens han så bistert på ham.Om forfatterenBørge Kristiansen er håndværksuddannet inden for smede- og maskinarbejde, men er nu pensioneret. Han har siden sin tidligste ungdom været levende optaget af samfundsanliggender og politik og har i tidens løb fået optaget adskillige politisk-filosofiske artikler, der er blevet publiceret i forskellige tidsskrifter og blade. Solby Strand-affæren er hans debut.

Den internationalt ansete Thomas Mann-forsker professor, dr.phil., Børge Kristiansen fremlægger i Thomas Mann – Digtning og tankeverden summen af et livslangt arbejde med den store tyske forfatter og hans værk. Med stor indsigt og forbilledlig klarhed udlægger han det livsfilosofiske udgangs­punkt og omdrejningspunkt for forfatterskabet og leverer en samlet analyse af næsten hele værket, såvel det skønlitterære som det essayistiske. Herved lukker han det på én gang op for den almindelige Thomas Mann-interesserede læser og leverer et vægtigt bidrag til Thomas Mann-forskningen med en række nye perspektiver og indsigter.Udgangspunktet for Thomas Manns forfatterskab er Nietzsches nihilismediagnose. Tabet af de kristne trossandheder placerer Thomas Mann i en historisk tærskelsituation, hvor han bag sig kun har værditomrummet efter opløsningen af den kristne tilværelsesforklaring og foran sig kun den abstrakte uendelighed. Han befinder sig i friheden fra konkrete orienteringssystemer og bliver derfor til den i filosofisk forstand uvid­ende, der kun ved, at han intet kan vide, eftersom intet lader sig begrunde absolut. Han må for ikke at forråde den ”håbløse uvidenheds bevidsthed” være ironisk forbeholden over for alle standpunkter og ideologiske perspektive­ringer, så disse aldrig får karakter af forpligt­ende sandheder, men bliver stående i den rene muligheds kategori.I Thomas Manns værker finder vi ikke entydige budskaber, men kun åbne eksperimenter med mange forskellige orienteringsmodeller. ”Frihed­en fra” implicerer tillige individets frisættelse fra absolutte bindingsinstanser, hvilket sam­men med menneskesynet udgør et centralt problemfelt i forfatterskabet. Mennesket er ifølge Thomas Mann ikke et autonomt væsen, der formår at sætte grænser og respektere dem, men i ”friheden fra” tager den driftsdominerede natur magten over fornuften, bryder med den civi­liserede adfærds normativitet og forvandler civilisation til diony­sisk barbari. Disse problem­stillinger udvikles og perspektiveres under ind­dragelse af figurfremstillingen, frihedsbegrebet, civilisationsfor­ståelsen, tids-, kultur- og historieopfattelsen i hele forfatterskabet samt gennem en tekstnær analyse og fortolkning af Den lille hr. Friedemann, Gladius Dei, Tristan, Tonio Kröger, Døden i Venedig, Loven og Trolddomsbjerget.Børge Kristiansen (f. 1942) er professor emeritus i nyere tysk litteratur (Københavns Universitet) og en af de førende Thomas Mann-forskere på internationalt plan. Han har skrevet flere bøger om Thomas Mann, en bog om Henrik Pontoppidan og hans forhold til Schopenhauer og Nietzsche samt en lang række artikler om tysk litteratur fra Luther og frem til Max Frisch.

Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering - og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som 'de andre', men i stedet turde være "hiin Enkelte", hører Pon-toppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.