Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Emil var kun 18, da han måtte drage af sted som krigssejler. Under sin tjeneste mødte han året efter den fem år ældre engelske dance hall sangerinde Sonja, der dog allerede var gift og havde en datter, men det på trods forelskede de to sig og kæmpede for at etablere et familieliv i et kaos af krig, ødelæggelser, frygtelige oplevelser, vanvittige arbejdsforhold, dårlig løn og mangel på alt. Sønnen Børge Thomsen har skrevet sin roman Den Tavse Dansker og Englænderen med afsæt i forældrenes møde under 2. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig var der omkring 6.000 danske søfolk, som kæmpede for De Allierede. Imellem 1.200 og 2.000 af dem blev dræbt.
Bankmanden Anders findes i sit hjem med en AK-47 i hånden, omgivet af blod og ligene af sin kone og sine to døtre. Anders’ jalousi er velkendt, og politiet behandler sagen som et familiedrama. Anders fængsles og placeres sammen med hardcore kriminelle fra rockermiljøet. Imidlertid iværksætter nogle af hans gode venner, Karen og Dennis, deres egen efterforskning for at bevise, at Anders er uskyldig, og efterhånden udrulles en historie, som rækker langt ud over landets grænser. Anders’ sag går om, men de voldsomme begivenheder har sat deres spor. Langsomt, men sikkert påbegynder Anders sin rejse tilbage mod livet og lykken og drømmen om et nyt liv, som han håber at finde i Irland sammen med den cirka 10 år yngre kvinde Ave. Skal det lykkes ham – eller bliver han indhentet af fortiden?Uddrag af bogenAnders sidder og stirrer på en fremmed mand og føler sig underlig. Han kan ikke huske, han har fået morgenmad, han kan ikke huske, at han har været på arbejde. Han sidder og ser på en fremmed mand i et tomt og gråt lokale. Manden har sagt, at han er tiltalt for tre tilfælde af manddrab. Han har spurgt, om Anders vil have en advokat. Manden har stillet alle mulige tåbelige spørgsmål om at skyde sin familie, om han har skudt nogen før. Mon det her mareridt snart stopper? Den anden mand rejser sig nu op og råber ind i hovedet på Anders: ”Du må da for helvede kunne huske et eller andet fra i dag?” ”Nej,” siger Anders brødebetynget, ”og hvem er du, hvorfor er jeg her, hvad foregår der?” Om forfatteren BØRGE THOMSEN (f. 1946) har efter endt arbejdsliv endelig fået tid til skrive nogle af alle de historier, han hele sit liv har haft i hovedet. Hans debutroman En skudsikker plan er derfor kun starten. Han elsker vandreture og praler gerne af at have besteget Toubkal (4167 m) i Marokko som 68-årig. Læs mere om forfatteren på hans hjemmeside: www.børgethomsen.dk
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.