Books by Carl Gustav Johannsen

Systematiske reviews er den centrale genre, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres. Det har især været gældende inden for det sundhedsvidenskabelige område, men er det i stigende grad også inden for socialpolitik, kriminologi og uddannelsessektoren.Evidensbaseret viden har fx indgået i debatten om konkrete emner som inklusion i folkeskolen, virkninger af dagpengeperiodens ophør og mange andre. Det er derfor vigtigt for fagprofessionelle, beslutningstagere og ikke mindst studerende at have forståelse for, hvad der ligger bag begrebet evidensbaseret viden, og hvordan denne viden produceres.Evidens og systematiske reviews gennemgår med mange illustrative, aktuelle eksempler evidensproduktionen fra A-Z og kan dermed bidrage til at ruste medarbejdere, ledelse og borgere til arbejdet med evidensbaseret viden og til at kvalificere debatten om forskellige indsatsers virkning eller mangel på samme.Bogen har relevans for store dele af den offentlige sektor. Den er skrevet af fagfolk med et indgående førstehåndskendskab til evidens på det sociale område og uddannelsesområdet og kan med fordel indgå i undervisningen på en række professions-, bachelor- og kandidatuddannelser.

How do library professionals talk about and refer to library users, and how is this significant? In recent decades, the library profession has conceived of users in at least five different ways, viewing them alternatively as citizens, clients, customers, guests, or partners. This book argues that these user metaphors crucially inform librarians' interactions with the public, and, by extension, determine the quality and content of the services received. The ultimate aim of this book is to provide library professionals with insights and tools for avoiding common pitfalls associated with false or professionally inadequate conceptions of library users.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 11 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.