Books by Carl Julius Salomonsen

Hvordan så man på bakterier i 1870’erne, da videnskaben netop var begyndt at få øjnene op for deres eksistens og betydning?Det kan man læse i dr. Carl Julius Salomonsens afhandling fra 1877, som beskriver, hvordan bakterierne påvirker blodets forrådnelse, det farveskifte, det undergår, imens det forrådner, samt selve størkningsprocessen. Mange af teorierne er blevet modbevist sidenhen, og for eksempel kan overbevisningen om, at bakterierne hører til botanikkens forskningsfelt, virke tilbagestående i dag. Ikke desto mindre tegner bogen et spændende billede af forskningens fremskridt på dette interessante tidspunkt i videnskabens historie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Forståelsen af, at de såkaldte patologiske mikrober spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er relativt ny og har været i forandring helt fra teoriens fremsættelse. I sin bog fra 1910 fortæller den danske bakteriologis grundlægger, Carl Julius Salomonsen, om denne videnskabs udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Selvom mange af Carl Julius Salomonsens egne forestillinger om denne komplicerede videnskab i dag er blevet modbevist, er det meget interessant at se ham forholde sig til den videnskabelige tradition, han skrev sig ind i og gjorde op med på én og samme tid.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomonsen havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

Professor Carl Julius Salomonsens pamflet fra 1919 fremsætter en interessant teori om de retninger inden for moderne kunst, der herskede i starten af 1900-tallet. I pamfletten argumenterer han for, at ideerne bag den moderne kunst og publikums betagelse af den er udtryk for en smitsom sindslidelse, der florerer i disse miljøer. Teorien blev diskuteret vidt og bredt på sin tid, og selvom den senere er blevet modbevist, er pamfletten stadig både spændende og underholdende at læse for enhver, der interesserer sig for videnskabshistorie.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" er en videnskabelig afhandling af den danske læge og bakteriolog Carl Julius Salomonsen. Afhandlingen er en undersøgelse af moderne kunstretninger, herunder kubisme, ekspressionisme og futurisme, som Salomonsen argumenterer for er "sygelige åndsprodukter" og symbol på en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord forstår Salomonsen de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. Afhandlingen medførte en heftig kritik fra 1920'ernes kunstkredse, hvor kunstnere som Jean Gauguin, Otto Gelsted og Harald Giersing deltog i debatten.Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Små-arbejder" er en samling af taler, foredrag og afhandlinger af blandt andre den danske læge og professor Carl Julius Salomonsen (1847 - 1924) og den franske læge i mikrobiologi (1912 - 1882). Bogen rummer blandt andet beskrivelser af eksperimental-patologiske øvelser, undersøgelser af miltbrand og tuberkulosekure. Det er et yderst interessant indblik i lægevidenskabens udvikling i den sidste halvdel af det 19. århundrede og i starten af det 20- århundrede, hvor vores viden om bakterier og antiseptik fik central plads i behandlingen af sygdomme. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Adolph Hannovers liv og virke" er en samling af tre taler, som blev afholdt på Københavns Universitet i 1914 ved 100-året for den danske læge Adolph Hannovers fødsel. Hannover er kendt i historisk-medicinske kredse for sit omfattende videnskabelige forfatterskab, hvor han især har beskæftiget sig med mikroskopi og patologisk anatomi. Bogen rummer taler fra læge og professor i patologisk anatomi, Johannes Fibiger, ridder af dannebrog og professor i normal anatomi, Frederik Carl Christian Hansen, samt forfatter og professor i almen patologi Carl Julius Salomonsen. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Bakteriologisk teknik for medicinere" er en lærebog om bakteriologi og teknik for medicinere og veterinære. Bogen rummer kapitler om blandt andet sterilisation, dyrkningsapparater, varmekasser og dyrkning af mikrober under mikroskopet. Carl Julius Salomonsens arbejde har haft afgørende betydning for vores forståelse af bakterier, vira og epidemiske infektionssygdomme og denne udgivelse giver et enestående indblik i lægevidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Asklepios’ helligdom på Kos" er en del af serien "Medicinsk-historiske smaaskrifter". Med udgangspunkt i myter, kunst, arkitektur og litteratur forsøger Carl Julius Salomonsen (1847-1924) at rekonstruere livet og lægekunsten i lægeguden Asklepios’ tempel på Kos. Templet blev bygget i den græske oldtid for at hylde lægeguden Asklepios. Før kristendommens indtog i Grækenland og Europa flokkedes folk til templerne for at søge helbredelse for deres sygdomme. Ofte efterlod man skulpturer af syge legemsdele og folk gennemgik behandlinger som kom til dem i drømme, mens de befandt sig i de hellige templer. Som Carl Julius Salomonsen beskriver det: "Sovende på skindet af en vædder, som man først havde ofret til Guddommen, afventede man om natten de helsebringende drømme og syner". Bogen giver et grundigt indblik i græsk mytologi og hvordan religion, myte og lægekunst historisk har været bundet sammen. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.

"Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" er et supplement til Carl Julius Salomonsens (1847-1924) afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919. I afhandlingen argumenterer Salomonsen for, at den moderne kunsts "sygelige åndsprodukter" er en fanatisk og voldsom flugt fra naturen. Med andre ord er de moderne kunstværker et udtryk for kunstnernes psykopatiske træk. I "Tillægsbemærkninger om Dysphormismens sygelige Natur" forsøger Salomonsen at understøtte sin "sygdomshypotese" yderligere ved at gennemgå tre typiske repræsentanter for den dysphormistiske retning inden for ekspressionismen, herunder Picasso. Hans hypotese tager udgangspunkt i, at den ekspressionistisk kunst oprinder fra psykopaters meningsløse og uskønne perspektiv. Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog. Han var professor i bakteriologi ved Københavns Universitet og i 1895 oprettede han Serotherapeutisk Laboratorium, hvor der blev forsket i fremstillingen af serummer. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut og Salomonsen blev ansat som direktør i instituttets første leveår. Han var desuden medstifter af Medicinsk-Historisk Museum - det senere Medicinsk Museion - og var i årene 1909-1910 rektor ved Københavns Universitet.Salomon havde en stor interesse for kunst, og var stor fortaler for naturalismen. Hans afhandling "Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyeste kunstretninger" fra 1919 argumenterede for, at de moderne kunstretninger som ekspressionisme, futurisme og kubisme ikke alene var hæslige og frastødende, men ligefrem var et udtryk for smitsom sindslidelse. Afhandlingen medførte en heftig debat i det danske kunstmiljø.