Books by Caroline Howard Grøn

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Ledelse i mediekrisens skyggeAf Rasmus Anker RysgaardDenne artikel beskriver, hvordan en uheldig sag lynhurtigt kan få ben at gå på i dagens medielandskab, og som leder bliver man derfor nødt til at reagere hurtigt. Artiklen giver seks konkrete redskaber til at håndtere en evt. krise i medierne eller på de sociale medier. Heriblandt at forholde sig konkret til krisen på de sociale medier, når den opstår, og som leder lade medarbejderne vide, at det, der foregår, håndteres på betryggende vis. En væsentlig pointe er åbenhed i ledelseskommunikationen.Hvad sker der med kommunikationen, når mediestormen raser over de kommunale organisationer?Af Caroline Howard Grøn og Heidi Houlberg SalomonsenI denne artikel er fokus på omdømme- og krisehåndtering i offentlige organisationer. En vigtig pointe er, at den offentlige organisation taler med én stemme, både i medgang og modgang. Men det kan være svært, da et centralt kendetegn for den offentlige organisation er, at den er politisk ledet, og for politiske organisationer er uenighed en del af det at være demokratisk styret. Og hvad stiller man op, når den politiske uenighed går ind og udfordrer krisekommunikationen.Skolelederens stemme og lærerne: Less is moreAf Russell J. QuagliaDenne artikel har fokus på skolelederens stemme som det vigtigste redskab til at influere og lede forandringer på skolen. Men i for mange tilfælde bruger lederen sin stemme til at instruere i stedet for at lede gennem samarbejde, og uden en velformuleret, stærk og tillidsfuld stemme kan man ikke forvente, at skolen gør fremskridt. Artiklen beskriver, hvordan man som leder kan udvikle sin egen stemme i kommunikationen med skolens lærere, og giver klare strategier til at implementere og udnytte stemmen til at skabe positive forandringer i skolefællesskabet.Anmeldelse af Arbejd dybtAf Grethe AndersenAnmeldelse af Fire strategier til en bæredygtig skoleAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:”Godmorgen chef, det er Kris. Jeg kan ikke komme på Teams!” Om digital distanceledelseAf Mathilde Winsløw Albertsen og Caroline Howard GrønDenne artikel ser nærmere på, hvad vi ved om digital distanceledelse, og hvordan man som leder kan arbejde effektivt med det. Det digitale kan både føre løsninger og problemer med sig, og her kræver det en særskilt digital ledelsesmæssig kompetence at vurdere, hvordan man bedst kommunikerer med sine medarbejdere, når man ikke ses. Artiklen giver fem gode råd til dette.Essentielle værktøjer til distanceledelse – i undtagelsestilstand såvel som i den daglige ledelseAf Jane Søgård Hansen og Rikke LindekildeDenne artikel tager udgangspunkt i praksiserfaringer med distanceledelse og giver et konkret bud på, hvordan vi kan bruge erfaringen til at bedrive bedre distanceledelse. Artiklen præsenterer to konkrete værktøjer til den gode distanceledelse: Samarbejdskontrakten, der hjælper til at skabe retning, koordinering og engagement på afstand, og Netværksunderstøttelse, der understøtter særlige behov som fx work-life-balance eller hjemmearbejde med børn.Folkeskole i coronaens tid – om ledelse gennem kriseAf Lise Ammitzbøll la CourDenne artikel handler om de konsekvenser, det har, at man som folkeskoleleder skal være nærværende på afstand, synlig bag skærmen og stadig formå at skabe relationer uden samvær. Artiklen beskriver, hvordan skoleleder og ledelsesteam på Skolen på Grundtvigsvej er gået til den nye virkelighed med fjernundervisning, nye kommunikationsveje og redefinerede ledelsesroller.Fire veje til bæredygtig ledelse i kriser – og under genåbningAf Stephen Holst, Louise Dinesen og Ann-Christina MatzenDenne artikel giver gode råd til kriseledelse og til, hvordan man som leder forholder sig åbent, samtidig med at man styrer mod noget. Artiklen præsenterer Krisekompasset som en model, der skal hjælpe organisationen og ledelsen til at navigere i en krisesituation og i tiden efter den og sikre, at fokus holdes på både det menneskelige og på kerneopgaven.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen