We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Caroline Safstrand

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Caroline Safstrand
    £12.49 - 10.49

    Skøn livsbekræftende feelgood-roman fra svenske Caroline Säfstrand, forfatteren til Villa Havbrise. Bristede håb bliver til vilde drømme, når fire menneskers veje krydser hinanden på en skånsk vingård. Den unge kvinde Erica kæmper med en sorg, hun ikke kan rumme. Livet føles meningsløst, og hun tager en hurtig beslutning om for en stund at forlade sin mand, lejligheden i Stockholm og jobbet som revisor. Hun ved ikke, hvor hun skal hen. Hun ved bare, at hun skal væk. I den lille fiskerby Arild små 600 kilometer mod syd hamrer den unge mand Marcus et skilt i jorden med ordene 'Værelse til leje!' Det er et sidste desperat forsøg på at redde den vingård, som han driver sammen med sin gamle farfar, Johannes, der ikke længere er til nogen hjælp. Samtidig sidder den ældre dame Lilian alene i sin lejlighed i Helsingborg og ser på livet, der passerer uden for hendes vindue. Hun har ingen anelse om, at en ung kvinde i Stockholm netop har forladt sit hjem, og at det vil sætte ting i bevægelse, der ikke blot vil ændre hendes eget liv, men også vende livet på hovedet for både Lilian og vingårdens beboere.Caroline Säfstrand er forfatter til en række romaner. Hendes romaner kan betegnes som feelgood med kant, og de kredser tit om familiehemmeligheder, svære relationer og venskabets helende kraft. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Vingården for vilde drømme er den tredje af hendes romaner, der udkommer på dansk.

  • Save 34%
    by Caroline Safstrand
    £12.49 - 10.49

    Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut. Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve. Michelle er Cecilias yngre søster, men de har ikke talt sammen de sidste ti år. I deres ungdom var de vidne til en forbrydelse, de blev tvunget til at feje ind under gulvtæppet, hvilket har farvet deres livsvalg lige siden. Nu flytter Michelle modvilligt ind hos Cecilia, da hun ligger i skilsmisse og har brug for en pause fra livet. Lisbeth er toogtres og laver mad i en daginstitution. Hendes mand er gået på pension og virker tilfreds med livets trummerum. Selv længes hun i hemmelighed efter nærhed og eventyr og følelsen af at være i live. Ivy har en lille søn og er ængstelig over for alt. Hun har altid følt sig anderledes, som om der mangler en puslespilsbrik i hendes liv, hun ikke kender til. Lige nu er det især den røde bil, hun er overbevist om, der følger efter hende, som går hende på. Livet vil, at de en dag køber ind samme sted og finder en flyer under deres vinduesvisker, da de skal køre derfra. Det er en invitation til skrivekurset ’Klubben for lykkelige slutninger’. Ingen af dem har egentlig tænkt sig at gå derhen, men alligevel havner de der alle fire. Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Klubben for Lykkelige Slutninger er den anden af hendes romaner, der kommer på dansk.

  • Save 33%
    by Caroline Safstrand
    £9.49 - 7.99

    Skøn svensk feelgoodroman, der foregår i et lille kurhotel på den skånske kyst, hvor fire umage mennesker mødes for at sætte huset i stand. Alle kommer de med hemmeligheder, og det bliver et møde og en sommer, der kommer til at forandre dem alle. Perfekt læsning til alle, der elsker historier om almindelige mennesker og familiehemmeligheder.Lige så snart Sophie var færdig som student, flygtede hun fra familien og den lille skånske flække, hun er opvokset i, for at bo og arbejde i Berlin, og her er hun blevet hængende. Nu mange år efter fører morens død hende tilbage, og moren har efterladt hende en arv, der gør, at hun ikke bare kan stikke af igen: Villa Havbrise, huset, Sophie er vokset op i, og som i hendes mormor og oldemors tid var et fint lille badehotel.Villa Havbrise skal sælges, ingen tvivl om det, men først bør huset sættes lidt i stand, og Sophie forsøger sig med et opslag efter gratis arbejdskraft. Flere melder sig, og Sophie udvælger tre: Isak, Martin og Katja, der alle har erfaring med istandsættelse af huse, men som også hver især har deres grunde til at tage en pause fra deres sædvanlige liv. Måske er både deres og Sophies bagage for tung til, at projektet kan lykkes? Og i nabohuset bor den døve Ella, der hele sit liv har passet haven på Villa Havbrise. Også hun har bagage i form af en hemmelighed, hun i årevis har båret på. Nu hvor Sophie er vendt tilbage, skal hun så fortælle hende, hvad hun ved, eller er det bedre at tie? Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig, Villa Havbrise er den første af hendes bøger, der kommer på dansk. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.