Books by Carsten Bach-Nielsen

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.

Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen går i denne samling af studier tæt på tanker og billeddannelser i Kingos salmer. Hvor henter Kingo sin inspiration? Hvordan forarbejder han litterære indtryk; hvordan fletter det bibelske sprog og den middelalderlige tradition sammen i de salmer, vi den dag i dag synger i kirken?Kingo var og blev en mastodont. Et modsigelsens tegn for senere generationer. Han stod i vejen for nye salmedigtere. Han måtte bekæmpes eller i det mindste reduceres, for at en Brorson og en Grundtvig kunne komme til med deres kristendomstolkning. Kingo havde gjort kristendommen til en bodskristendom, der ikke behagede Grundtvig – men til gengæld faldt i god jord i de tidlige vækkelsesbevægelser i 1800-tallet. Historien om Kingos videre liv i den danske menighed og i den danske nationallitteratur – den kendte og glemte Kingo – forfølges i bogens sidste store afsnit.Bogens titel er et forsøg på et bevidst barokt ordspil- Kingo CCC kan jo læses ligeud som Kingo 300 – eller i overenstemmelse med Kingos appel til læseren i passionssalmerne: See! See! See! For Kingos salmer er digtning for synet. Øjnene må spærres op. Budskabet skal lukkes ind og prentes i øjet, bevidstheden – og på hjertet.

I 1517 slog Martin Luther sine 95 teser mod afladshandel op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg. Hans bidske kritik af kirken gav genlyd over hele Europa, og mens Luther selv blev dømt fredløs og hans skrifter forbudte, slog reformationen igennem. I Fra jubelfest til kulturår panorerer kirke- og kunsthistoriker Carsten Bach-Nielsen hen over 400 års danske fejringer af Luther og den protestantiske reformation. Han bevæger sig fra den første dogmesættende jubelfest i 1617 over enevoldens og fromhedens triumferende fester i 1700-tallet, Tusindårsfesten for den danske kirke i 1826 og festen for Hans Tausens fødsel i 1894 frem mod de fejringer, der ikke blev i det 20. århundrede. Hvor de tidlige fejringer var religiøse takkefester, blev de i 1800-tallet kulturelle manifestationer, og Luther garant for oplysning, frihed og udvikling. Anderledes besværlig var den tyske arv i 1917 og i 1936. Reformationen har de seneste 400 år været anledning til fest og overdådighed. Men også til anerkendelse, tugt og vækkelse. Desuden til samling af kirken og danskerne mod 'de andre'. Alt det og mere til gør Carsten Bach-Nielsen rede for i denne festens kulturhistorie, hvor han også ser frem mod jubelåret i 2017 og diskuterer nutidens blik på fejringens raison d'etre.