Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Nesta forstiller sig velgørenhedsarbejde vil give hende en god chance for at møde nye mennesker (dvs. fyre med kærestepotentiale!). Men efterhånden som hendes øjne åbnes for denne verdens problemer, bliver hendes ønsker om at hjælpe mere oprigtige og mindre udspekuleret egoistiske. Men så møder hun William, som har sine tvivl om, hvor ædle Nestas motiver er. Hun er sikker på, at han hader hende, og hun er ikke selv særlig vild med ham. Men Izzie, Lucy og TJ synes nu alligevel, at det ligner begyndelsen til en kærlighedsaffære...
14-årige Lucy har aldrig været forelsket og er aldrig blevet kysset - og det er IKKE godt. Men en dag ser hun en vidunderlig fyr på gaden og forelsker sig med et brag, selvfølgelig uden at den udkårne opdager det. Lucy og veninderne Izzie og Nesta sætter en ihærdig eftersøgning i gang, og Lucy opdager til sin skræk, at Tony, som vidunderet viser sig at hedde, er Nestas halvbror. Det kan hun selvfølgelig ikke fortælle de andre, og så starter en række uoverskuelige forviklinger... 1. bog i pigeserien FYRE & FLAMMER.
Cat har kommet sammen med Squidge, så længe hun kan huske. Squidge er sød, og han er hendes bedste ven, men er det virkelig alt, hvad livet har at byde på? Nej, det er det heldigvis ikke, livet har fx også superdejlige Ollie Axford at byde på. Men hvordan skal Cat kunne svigte Squidge - og hvad skal hun sige til sin bedste veninde Becca, som også er vild med Ollie? Skal man være ærlig for enhver pris? Fra bogen: "Okay, så er det dig, Cat," sagde Squidge, mens han satte en pølse på en gaffel og holdt den hen over bålet. "S, P eller K?" Jeg stirrede ud over havet, men jeg overvejede, hvad jeg skulle vælge. Hvis jeg sagde P og blev spurgt om Ollie, ville svaret være 100 procent. Men hvad nu, hvis jeg blev spurgt om Squidge? Jeg valgte næsten aldrig P, for de konkrete tal var ikke sådan at løbe fra, så var det bedre med S. Sandheden kunne man sige på mange måder.
Den sidste bog i den populære Fyre & Flammer-serie For TJ er fyre er som busser: ikke en eneste i sigte i hundrede år, og så dukker der pludselig to op på en gang! Først er der player-typen Ollie Axford, men netop som hun har besluttet sig for, at han nok er den rette for hende, dukker hendes gamle flamme, Luke De Biasi, op og vil genoplive deres gamle romance! TJ ved ikke, hvem hun skal vælge, og hun er ulykkelig over, at omstændighederne har fået hende til at fremstå totalt udspekuleret. Men alt dette mister sin betydning, da en af hendes nærmeste bliver alvorligt syg. Mere end nogensinde før har TJ brug for at kunne tænke klart og for støtte fra sine venner: Lucy, Nesta og Izzie.
Da Izzie møder den pragtfulde Mark, er hun helt oppe at køre. Han er guddommelig. Og han kan åbenbart også lide hende! Men hvorfor ringer han ikke, når han siger, han vil? Izzie er desperat og bruger en masse krudt på at læse horoskoper og vente ved telefonen. På et tidspunkt står det så galt til med hende, at veninderne Lucy og Nesta må træde til og give hende et 'realitets-tjek'. Men der er visse ting, man måske slet ikke bryder sig om at høre... 2. bind i en rigtig pigeserie FYRE & FLAMMER.
Mac har tre hemmelige ønsker: 1: at date så mange piger som muligt, INDEN han finder den sande og ægte kærlighed. 2: at blive en berømt og anerkendt karikaturtegner og 3: at hans forældre finder sammen igen, så han kan flytte tilbage til London. En omgang S, P eller K leder Mac ind i en hel serie af katastrofale dates - og en chance for at bevise sine evner som karikaturtegner for et rigtigt magasin. Men han finder ud af, at man somme tider skal betale en høj pris for succes, både når det gælder kærlighed og karriere. Er han villig til at betale prisen?
'Det er noget af det bedste ved dig,' sagde Simon. 'Hvad er?' spurgte jeg. 'Din indstilling til tingene. Du har bjerge af selvtillid. Det er så fedt.' Det var nok bedst, han ikke fik at vide, hvad der foregik inden i mig. Jeg var ikke fuld af selvtillid. Af en eller anden grund fik Timiona hele tiden skovlen under mig. Underligt. For det passede jo, hvad Lucy havde sagt. Jeg gav hende lov til at få mig ned med nakken. Den selvsikre holdning, som Simon var så vild med... Rent skuespil. Nesta har mødt den perfekte fyr: lækker, sjov, sød. Men der er også problemer. Simon er fra en rig overklassefamilie - med matchende livsstil - og det er svært for Nesta at følge med til. Og så er der Simons ven Timiona. Isdronningen. Portobelloprinsessen. Nesta er ikke den, der giver op: Hun beslutter sig for at imponere den nye klike; men hun kommer snart ud, hvor hun ikke kan bunde. Og så er det, at Lucy og Izzie lige må hjælpe hende med at finde tilbage til det, der VIRKELIG betyder noget for hende.
Skoleturen til Firenze kommer som sendt fra himlen til Lucy. Hun har brug for lidt tid væk fra sin kæreste Tony, som efterhånden ikke synes, det er nok bare at kysse. Han presser på for at komme tættere på hende, end hun har lyst til lige nu. I Italien møder hun en amerikansk fyr, og hun tænker, at det måske vil hjælpe hende til at glemme Tony, hvis hun er sammen med ham. Han virker som en rigtig gentleman, og sammen med ham får Lucy lejlighed til at opleve Italiens sofistikerede kulturliv. Men vil det lykkes Lucy at glemme problemerne med Tony? Eller er Firenze-flirten en tur fra asken og i ilden?
Izzie er rastløs - og meget ivrig efter at blive behandlet som en voksen. Så hun beslutter, at det er på tide med nogle drastiske forandringer. Men den nye udgave af Izzie medfører nye problemer. For det første er der Josh Harper, en ældre, ret cute, men vild fyr. For det andet er der hendes mor, som er modstander af alt, hvad der har med "den nye Izzie" at gøre. Og så er der den aften hjemme hos Nesta, hvor Izzie går i gang med at lave cocktails ...
Nesta er virkelig nede. Hun skal have tandbøjle! Hun tror aldrig, nogen fyr vil kunne se på hende igen, uden at tænke på dræberhajen i Dødens Gab. Hun øver sig på at smile, uden at man kan se bøjlen, men det går ikke. Der er kun en ting at gøre: blive på sit værelse resten af livet!Lucy, Izzie og TJ forsøger at fortælle hende, at hun ligner sig selv og at det ikke er alle, der lige som Nesta mener, at udseende betyder ALT. Men Nesta er ikke sådan at overbevise. Alt ændrer sig dog, da hun møder Luke. Han viser hende ikke kun, at hun stadig kan score en skøn fyr - han vækker også en helt ny side af hendes personlighed.
Hjertet hamrede i brystet på mig, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg var lige så rød i bærret som Savannahs hår. Og jeg er ellers ikke typen, der rødmer. Jeg stod sammen med hende i autocamperen, og hun havde ingen ærinder til mig. Næh nej. Hun ville gennemgå en scene fra filmen. Og jeg skulle spille den anden skuespillers rolle. Og det var ikke bare en hvilken som helst scene. Det var en kyssescene. Shit. Oh shit. Squidge er helt oppe i skyerne: Han er blevet kæreste med smukke dejlige Lia. Og da hun udfordrer ham i S, P eller K, lover han hende, at han altid vil være åben og ærlig. Lige meget hvad. Men tingene bliver lidt besværlige, da et filmhold ankommer til området, og Squidge får job som runner. Bl.a. for teenagestjernen Savannah.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.