Books by Cecilie Lind

Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og grumt digt om moderskabets mørke; om træthedens monstrøsitet, om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

En pige har en mor, en far, en veninde, en forelskelse, endnu en. Hun hedder Sara. I sit værelse græder og længes hun. Præstens hænder og venindens fars lægger sig på hendes pande, bryst. Mænd vil tage og give.Romanen "Pigedyr" af Cecilie Lind handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen. Indhold Sofie Jørgensen: Hesten Sinus Reuss: Når far kommer hjem Julie Thinggaard Callesen: Vildspor Liloz Ali: Et håb Charlot Roslev: Engang, en barndom Martin Kristensen: Høstfest Malte Simon Christensen: Stilhed før stream Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job Lone Vitus: Svanesang Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret Mikkel Ramskov: Stille på jobbet Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed Sofie Malmborg: Instituttet Maylis Roßberg: Storm Cecilie Lind: Tre sandaler

Forfatterskolens afgangsantologi 2013 - digte og tekster fra Forfatterskolens afgangselever. CECILIE LIND: Det er en vild skrift, der buldrer løs. Uden tegnsætning men med en associativ fremadskriden, der gør det svært at gennemskue, hvorfor de ti tekster starter, og måske særligt slutter, hvor de gør. Men det er sjovt at være med når teksterne med deres helt egen virtuositet, laver betydningsskift og –skred, som her: "varsomt øje søger øje at se pupil udvide sig i glæde over ansigt at tjekke ud og inde med månestråleskrål og fugt og pip pepper op den stemning naughty og nice tanke at fjer er fuglefnug."JOSEFINE GRAAKJÆR NIELSEN: Digt, kortfilm, monolog og skitse er titlerne på de fire tekststykker af Josefine Graakjær Nielsen. Der er noget bastant og solidt over hendes sprog, når hun fx skriver, `Spørgsmålet er, hvordan han dør ikke hvornår.´ Døden går igen, en farfar har hængt sig selv, måske i en fodboldtrøje, eller i en ledning i stedet for et reb. Der er så meget på spil, så meget ubehag og voldsomhed, det er svært at være til stede i hendes tekster, for der er også meget kærlighed. En kærlig henvendelse til en mistet person et sted ude for teksten, måske. SARAH ELISE BRUUN: Hele Mellemøsten mødes i forholdet mellem arabiske kvinde og den jødiske mand. Det fortættes i køkkenet, i spørgsmålet om koshersalt, og kompromisretten hirselåg, der ikke efterlader "resten af aftenen med en overhængende dårlig ånde af sult." Hun skriver åndeløst, Sarah Elise Bruun, på kanten af stolen. Man når næsten ikke at få det hele med, før hun er videre, men det er også stærkt, og man lader sig henførende i den feberagtige fortællerstemmeMARTIN BASTKJÆR CHRISTENSEN: Privatlivet blander sig med kunstkritikken. En ung kvinde flytter ind hos en ung mand, de nymalede vægge minder ham om Hammershøi, hans særlige lys og bortvendte kvindeskikkelser. Der tegner sig et billede af en ung mand, der helst bare vil være alene, selvom han elsker "hende". Det er ikke til at være der for den anden, for de hensyn man føler man skal tage. Martin Bastkjær Christensen prosa er sikker, grebene er tydelige, teksten har en stram økonomi, der står ikke mange sætninger for meget, og virkemidlerne er brugt med omhuHANNAH LUTZ: Teksterne er samlet under titlen, Linneryd, förste sommaran (romanutdrag), og starter med denne skønne sætning: "Jag har set dem, vildsvinen, de har kommit in i mina drömmar!" Som romanuddrag virker det her stærkt, det flyder næsten over med intimitet og nærvær, og teksten bevæger sig hjemmevant i alle sine rum, og blandt alle sine karakterer. LEA LØPPENTHIN: Med en sær humor fremskriver Lea Løppenthin sproglige systemer. Kroppen spejles i geografien, "jeg er vild med mine tarme, de giver form til mit affald og kan måle sig med

Dette er en bog om væsner med vemod og pjank på hjerte. Dughærget pupil accelererer tusmørke udspiller sig i arabeskpiblende skumlerum. Her sker ting og sager (alt imens stearinlys tændes i stager): Drager drager. Prinsesser bortødsler tårer. Frøer forvises til brønde. Stemmer vildfarer fælt. Dukker dør. Marer rider råt. Havfruer frister. Slavinder snaver. Løver og jomfruer forelsker sig. Cool fugle flygter. Labyrinter indrammer pigeliv. Sommerfuglefeer grubler dug. Dydige prinsesser drænes for glæde. Krop er skruk efter skygge. Skarnagtigheden vil ingen ende tage.Denne samling er sund for dvælen. Indtag turbulens med glimt i øjet og pil i pupillen.