We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Charlotte Strøm

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Charlotte Strøm & Randi Hedelund Jeppesen
    £11.49

    – Kører den her bus til Aalborg?Buschaufføren så ikke rar ud:– Det gider jeg ikke svare på. Se, hvad der står på bussen.– Hvad hvis man ikke kan læse?– Ja, så skal man gå i skole igen! Havde han ret? Burde Randi gå i skole igen? Var det hendes egen skyld, at hun ikke kunne læse? Var hun doven? Var hun dum?Hvad står der? er fortællingen om at kæmpe og yde sit allerbedste uden nogensinde at lære at læse. Randi fortæller ærligt og usentimentalt om at vokse op som ordblind, om nederlag, ensomhed og afmagt, men også om viljestyrken til at insistere på at få en uddannelse på trods af sin ordblindhed.Bogen giver håb om at kunne lykkes i uddannelsessystemet til de mange, hvis historier minder om Randis. Og den er en øjenåbner for dem, der uden problemer kan svare på dét spørgsmål, Randi har stillet flest gange i sit liv: Hvad står der? Uddrag af bogenJeg blev stemt med en stemmegaffel, fordi jeg angiveligt var ”stemt forkert”. Behandlingen gik ud på, at jeg skulle sidde på en stor, sort lydkasse og lytte til forskellige lyde. Mellem behandlingerne med stemmegaflerne skulle jeg lytte til specifikke og i øvrigt meget mærkelige lyde derhjemme. Det gjorde jeg om morgenen, inden jeg stod op. Det vil sige, jeg lærte jo hurtigt at sove videre med høretelefonerne på og de mærkelige biplyde i baggrunden. Behandlingen med stemmegafler og lydbehandling findes stadig. Der findes også videnskabelig dokumentation for, at der mange steder i kroppen findes nervelegemer, som kan opfange vibrationer fra lyde. Men derfra til at slutte, at det er en effektiv kur mod ordblindhed, er der et stykke vej. Mig hjalp lydbehandlingen i hvert fald ikke. Om forfatterneCharlotte Strøm (f. 1969) er læge, ph.d., journalist og forfatter. Er stifter og indehaver af SharPen, som løser kommunikationsopgaver inden for emner som sygdom, sundhed og medicin. Udgav i 2017 fagbogen Forstå dog, hvad jeg mener – guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere og underviser i forskningsformidling gennem medierne. Randi Hedelund Jeppesen (f. 1978) er lærer og stifter af Hjælp til Ord – en virksomhed, der tilbyder rådgivning og undervisning i brug af de mange IT-hjælpemidler, der findes til ordblinde. Holder også foredrag om ordblindhed for blandt andet lærere, læsevejledere, børn og deres forældre.

  • - Guide til kommunikation og mediehåndtering for læger og forskere
    by Charlotte Strøm
    £10.49

    Føler du dig som læge eller forsker skeptisk, når en journalist kontakter dig? Har du undret dig over, hvordan et interview med dig blev brugt i en artikel? Vil du gerne fortælle omverdenen om din forskning, men ved ikke hvordan? Er du i tvivl, om din historie er interessant for en journalist? Forstå dog, hvad jeg mener klæder læger og forskere på til at forstå og agere efter de journalistiske spilleregler. Du får de basale principper for kommunikation og mediehåndtering og indblik i, hvordan journalister arbejder. I bogen finder du eksempler på, hvordan to vinkler på den samme historie kan efterlade helt forskellige indtryk, ligesom du får forståelse for, hvad det er, der afgør, hvornår en historie er en stor nyhed. Du får konkrete redskaber til at blive skarp på dit budskab og definere dine målgrupper. Derudover giver bogen dig fif og forslag til at skrive en pressemeddelelse, så du lykkes med at fortælle om din forskning i medierne. Forfatteren er læge, ph.d. og journalist og har mange års erfaring med forskningsformidling og viser dig på en meget håndgribelig måde, hvordan du får det hele til at fungere, når du kommunikerer med og gennem journalister.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.