Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Christian Boll har haft et privilegeret liv med masser af gode oplevelser og fremgang. Men intet liv er uden modgang, og da Christian efter en svær periode med personlige vanskeligheder mister livsglæden og troen på fremtiden, tager han en afgørende beslutning. For at komme ovenpå igen vil han udleve en gammel drøm, der handler om at køre rundt i landet i en tuk-tuk og møde mennesker i vidt forskellige livssituationer og høre deres historier.Christian begiver sig af sted, og det bliver 40 mindeværdige dage i Det Sydfynske Øhav. Åbent og ærligt fortæller han om sejre og nederlag i sit liv til de mennesker, han møder undervejs, og så er dialogen skabt. Det bliver til en lang række dybt personlige møder, der alle medvirker til, at Christian genvinder livsmodet og kan vende hjem som et nyt menneske.Mine 40 dage med tuk-tuk er en livsbekræftende og anderledes rejseskildring, som er en hyldest til det sociale menneske og troen på, at der er noget godt i os alle.Om forfatterenChristian Boll (f. 1946) er født og opvokset på Mors, men bor nu i Toftlund. Han har virket som storbonde og har drevet et firma, der solgte seniorboliger. Han har tidligere udgivet selvbiografien Mit fantastiske liv som menneske og bonde (2013).
Biografi om Christian Boll:Jeg blev født 1946 og voksede op på en mindre bondegård på Mors. Min store drøm var tidligt at få min egen bondegård og at finde en sød og dygtig pige, jeg kunne dele livet med. Jeg havde samtidig en vild ønskedrøm om at opleve hele verden, hvis det var muligt.Som 21-årig var de to første ønsker gået i opfyldelse for mig, og fire år senere lykkedes det mig endog at købe en historisk herregård. Bogen fortæller om den besværlige vej hertil og om livet såvel i bondekulturen som på herregården.Efter 14 år med både anstrengelser og glæder havde jeg nået meget af det, jeg havde kæmpet for. Jeg valgte derfor at sælge herregården for at kunne opleve den økonomiske frihed, der kunne sætte mig i stand til at gøre alt det, jeg ønskede. Nu kunne jeg for eksempel opfylde min drøm om at rejse, og indtil videre er det blevet til besøg i 42 lande. Disse oplevelser kan man også læse om.Jeg har haft et fantastisk spændende og indholdsrigt liv indtil nu. I denne bog vil jeg gerne fortælle ærligt om både gode og dårlige oplevelser i mit liv for at give et indtryk af, hvordan livet i bondekulturen har været i min tid. Og så er det mit store ønske, at ungdommen kan lade sig inspirere af mine erfaringer og forstå, at meget kan lade sig gøre, hvis man vil gøre en vedvarende indsats for at få det til at ske.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.