Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Immanuel Kant (1724-1804) hører ubestridt til blandt vestens vigtigste filosoffer. Allerede i sin samtid blev han anerkendt for sit bidrag til erkendelsesteori og moralfilosofi. Kants bidrag til statskundskab og politisk teori er mindre kendt. Men faktisk har Kants moralfilosofi haft betydelig indflydelse på udviklingen af den nyere tids politiske teori. Blandt andet hans kategoriske imperativ og ideen om, at alle mennesker bør behandles som mål i sig selv og ikke blot som middel, henvises der ofte til. I det hele taget står Kantiansk pligtetik som det vigtigste alternativ til nytteetikken. I de senere år har der også været en eksplosiv stigning i interessen for Kants Retslære og hans politiske essays. Her er særligt hans frihedsbegreb, frihed som uafhængighed, og hans republikanske statsopfattelse centrale.Dette er den første bog på dansk, der fokuserer på Kants bidrag til statskundskaben, og som indeholder en introduktion til hans republikanske teori om lov og ret. Udover introduktionen til Kants moralfilosofi og retslære, indeholder bogen uddrag fra Kants egne tekster om oplysning, etik, politik og ret.
Jürgen Habermas hører til blandt vores samtids allervigtigste og mest indflydelsesrige tænkere. Han har siden begyndelsen af 1960'erne og frem til i dag sat dybt præg på debatten ikke blot blandt filosoffer, sociologer og politologer, men også i den offentlighed, som han selv ser som demokratiets vigtigste institution. Habermas har dedikeret sit liv til at vise, at muligheden for herredømmefri interaktion og en særlig form for fornuft er indbygget i hverdagssproget. Formålet med hans kritiske samfundsteori er dels at analysere, hvilke forhold der truer den kommunikative fornuft i senmoderne samfund og dels at undersøge, under hvilke betingelser denne fornuft kan komme til sin ret inden for demokratiet. Habermas udvikler konstant sin teori til at kunne analysere de nye udfordringer, som samfundsudviklingen stiller os overfor. I de senere år har han bl.a. leveret vigtige bidrag til diskussionen om forholdet mellem politik og religion og om globaliseringens betydning for demokratiet.Denne bog præsenterer de dele af Habermas' teoriapparat, som er forudsætningen for at kunne forstå hans bidrag til studiet af politik og samfund.
Hannah Arendt (1906-1975) er en af de få store politiske teoretikere, som forsvarer politikkens værdighed. Hvor andre filosoffer har forsøgt at skrive sig væk fra det politiske og reduceret politik til moral, økonomi eller velfærd, skriver Arendt sig ind i politikken for at forstå dens egenart. Det moderne menneskes tab af en politisk eksistens er det centrale problem, som Arendts værker forsøger at forstå. Arendts interesse for politisk handling er et resultat af hendes personlige erfaring med nazismen som tyskfødt jøde og hendes studier af den nye totalitære styreform i Hitlers Tredje Rige og Stalins Sovjetunionen. Efter en studie af nazisten Adolf Eichmann bliver Arendt interesseret i tænkningens betydning i relation til, hvad hun kaldte 'ondskabens banalitet'.I denne bog bliver læseren introduceret til Arendts politikbegreb samt hendes analyser af revolutionære perioder, totalitarisme og ondskab.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.