Books by Christina D. Tvarnø

Omfatter en komparativ fremstilling af de væsentligste retssystemer fra et dansk perspektiv med fokus på kontraktretten i nordisk, fransk, tysk, engelsk og amerikansk ret med en omtale af reglerne i CISG, del II om aftalers indgåelse.Bogen omhandler også to af de vigtigste mellemmandsformer agenter og forhandlere med udgangspunkt i førnævnte retssystemer og en omtale af retstilstanden i udvalgte medlemsstater i EU og i EFTA.Som følge af den stigende uniformering af køberetten er udgangspunktet for gennemgangen af løsørekøbet CISG, del III, engelsk ret og ny nordisk købelovgivning. Principperne efter PECL inddrages. Som følge af den stigende uniformering af køberetten er udgangspunktet for gennemgangen af løsørekøbet CISG, del III, engelsk ret og ny nordisk købelovgivning. Principperne efter PECL inddrages.

Denne antologi beskæftiger sig med rets- og kontraktøkonomi, som er det mest udbredte forskningsfelt i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Forskningen inden for rets- og kontraktøkonomi har initialt været præget af, at det har været økonomer, der har bedrevet forskningen og med fokus på den økonomiske analyse af retlige problemstillinger.I dag bedrives der i et større omfang end tidligere forskning inden for rets- og kontraktøkonomi i de juridiske miljøer i universitetsverdenen, herunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom fokus oftest er en økonomisk tilgang, er der en tendens til i et stigende omfang at anvende juridisk metode proaktivt og inkorporere juridisk motiverede problemstillinger. Der er således tale om, at rets- og kontraktøkonomi er blevet et interdisciplinært forskningsfelt, herunder hvorledes juraen kan anvendes i et strategisk perspektiv.Bidragene i bogen afspejler også denne forskningsmæssige mangfoldighed, således at der mere er tale om en interdisciplinær tilgang end den klassiske tilgang, som rets- og kontraktøkonomien udspringer af. Bogen viser, hvorledes den økonomiske teori kan bidrage til at kvalificere og forberede den juridiske forskning og omvendt, hvorigennem der kan opnås bedre juridiske og økonomiske løsninger såvel på parts- som samfundsniveau.Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond

ForordDenne bog omhandler den overordnede del af klimaretten, som sætter rammernefor den specielle klimaret. Derfor hedder bogen Klimaret – Almindeligdel og bogen behandler den klimarammelovgivning, der hjemler klimarettensspecielle del. Klimarettens specielle del er således ikke omfattet af denne bog.I stedet er lovgivning om energi, kvoter, klimaskatter, landbrug, transport ogandre sektorer, som er omfattet af specifik lovgivning om begrænsning af udledningaf drivhusgasser oplagt som tema til en fremtidig del 2.Klimaret defineres i denne bog som den lovgivning og de øvrige retskilder,der omfatter udledning af drivhusgas til atmosfæren. Det vil sige, at bogen omhandlerregulering af forhold, der påvirker atmosfæren, og dermed omhandlerbogen ikke regulering af elementer på selve jordkloden. Dette defineres i bogensom miljøret. Det kan f.eks. være vandløb, jordbrug, have, mv.

Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:• Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi• Retsdogmatisk fortolkning• Centrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

Andet bind af Ligestillingslovene, 7. udgave, beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.Med udgivelsen af dette andet bind er alle love inden for ligestillingslovgivningen kommenteret og opdateret.Bogen henvender sig til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration, arbejdslivets praktikere og andre interessenter.

Kommentaren til ligestillingslovene er opdelt i 2 bind.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, de nye love om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Siden udgivelsen af 6.-udgaven er der sket væsentlige ændringer i retsgrundlaget for løsning af de problemer, der behandles i denne kommentar, navnlig følgende:Diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder er steget op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatrang ved Lissabon-Traktaten s ikrafttræden den 1.12.2009.Ligebehandlingsnævnet blev oprettet fra 1.1.2009 og er i dag det centrale afgørelsesorgan vedrørende de love, der behandles i nærværende kommentar.Der er truffet mange afgørelser både af EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet om de problemer, denne kommentar handler om, således at det relevante afgørelsesmateriale er langt større i dag end i 2008.Andet bind af kommentaren til ligestillingslovene udkommer i 2015. Bind 2 vil gennemgå ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barseludligningsloven og loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.