Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS
OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.
Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.
I "Bekæmpelse af krisekriminalitet 1939-1950" kommer vi helt tæt på nogle af de danske kriminalsager, der fulgte i kølvandet på den tyske besættelse af Danmark. Den stigende varemangel i besættelsesårene betød, at flere øjnede muligheden for at tjene fedt på sortbørshandel... koste hvad det ville. Dette er historien om den særlige type kriminalitet, der opstår i krisetider med lyssky bagmænd, skrupelløse håndlangere og korrupte personager - og ikke mindst politiefterforskere, der med livet som indsats satte ind efter de kriminelle. Claus Bundgård Christensen (f. 1968) er ph.d. og lektor i historie ved RUC. Bundgård Christensen er særligt kendt for sin forskning om samarbejde og kriminalitet under Anden Verdenskrig og har skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen.
Livet gik videre under krigens ekstreme situation, men en omfattende og organiseret kriminalitet - som ellers kun var kendt fra forbudstidens USA - voksede frem. Ikke mindst i den brutale politiløse tid fra 1944. Ulovlig handel med rationeringsmærker, cigaretter mv. fandt sted over hele landet på kaffebarer og i baglokaler. Opfindsomheden var stor blandt menigmand, men også egentlig erhvervskriminalitet, hvor en lang række respektable virksomheder var involveret, fandt sted.
"Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side.Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer.Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten.Danskere på Vestfronten fik Sven Henningsen-prisen i 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål."
Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden. Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.
Ny revideret jubilæumsudgave Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag.I Danmark besat knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.OM FORFATTERNEClaus Bundgård Christensen (f. 1968), ph.d. og lektor i historie ved Roskilde Universitet. Er forfatter og medforfatter til en række bøger om Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og besættelsen.Joachim Lund (f. 1967) ph.d. og lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Har udgivet en række bøger og artikler om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold.Niels Wium Olesen (f. 1963) er ph.d. og lektor i Historie på Aarhus Universitet siden 2004 og var før leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden. Han har gennem 25 år publiceret bredt i ind- og udland om dansk og europæisk historie i det 20. århundrede.Jakob Sørensen (f. 1973), ph.d. og lektor på Københavns VUC. Tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen.
Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.