Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Er opdragelsen aflyst i senmoderniteten, eller hvordan opdrager forældre deres børn? Er senmoderne fædre nære eller fjerne – hvor involverede er de i deres børn? Hvad betyder det grundsyn, at udvikling sker i ’situationer’ og ’relationer’, for vores forståelse af senmoderne børn og barndom? Hvad er læring, og hvordan skal vi forstå børns læring i et senmoderne perspektiv? Børn i senmoderniteten handler om børneopdragelse i en tid, hvor barnet ses som et unikt væsen, der oplever og forstår på sin egen måde, og hvor der stilles store krav til både forældre og pædagoger om at kunne erkende og indleve sig i det enkelte barns perspektiv – og handle derefter. Børn i senmoderniteten kan læses af alle, der arbejder professionelt med børn, og af studerende på universiteter, mellemlange videregående uddannelser, videreuddannelseskurser og lign. samt af ansatte i forvaltninger. DION SOMMER er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med international udviklingspsykologi, barndomspsykologi, familien i forandring - blandt andet faderens og moderens rolle for barnet - samt barnets hverdagsliv i familie og daginstitution. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger udgivet på en række sprog og er en efterspurgt foredragsholder.
Hvordan skal vi forstå leg? Er det en særlig læringsform – eller er det en aktivitet i sin egen ret uden andet formål end sig selv? Og er vi nødt til at vælge det ene legesyn fremfor det andet? Ifølge LEG – en ny forståelse er svaret nej. Den anviser derimod en tredje vej, hvor de to forståelser samles. Bogen formidler desuden et væld af nye indsigter om legen som fænomen:Hvem og hvad begrænser legen i dag, og hvordan frisætter vi legen? Hvad definerer leg og legetøj? Hvad er legesyn? Hvad betyder vores ”begrebsbriller” for, hvordan legen opfattes og ses? Hvordan udvikler legen barnets socialitet, selvkontrol, kreativitet, sprog/literacy og læring af den første matematik? Hvordan påvirker og udvikler legen barnets gener og hjerne? Hvad betyder professionsbegrebet ”intergenerationel pædagogik”? Legen går helt tilbage til menneskets forhistorie. Hvilke konsekvenser får denne nye viden for professionernes begreber og praksis? Hvorfor er legen nødvendig i fremtidens robotalder? Hvordan kan legens potentiale bruges i den fremtidsparate skole? Disse og mange andre spørgsmål finder du svar på i denne banebrydende bog. God fornøjelse.
Udviklingspsykologien eller udviklingspsykologierne er vokset eksplosivt gennem de seneste tre-fire årtier og har i dag nået et omfang, hvor faget er atomiseret i et væld af knopskydninger og underdiscipliner, som ingen forsker eller fagperson kan have et dækkende overblik over. Der er imidlertid et opbrud på vej, idet en ny samlende og tværvidenskabelig disciplin er i sin vorden udviklingsvidenskab som hermed præsenteres for første gang i Danmark.I denne bog forklares menneskets livslange udviklingsproces både historisk og med udviklingsvidenskabens nyeste begreber og grundantagelser om mennesket. Bogen gør også op med den herskende arv/miljø-splittelse og introducerer en såkaldt epigenetisk forståelse; dvs. hvordan miljøet konstant tænder og slukker for vores gener, som igen får stor betydning for vores forståelse af udvikling.Det er en af bogens afgørende pointer, at mennesker og især børns udvikling ikke lader sig forstå uden at inddrage de samfundsmæssige betingelser. Hvad er konsekvenserne af fremtidens turboladede globalisering og teknologiske udvikling? Kunstig intelligens og humanoider (sociale robotter) vil snart invadere og disrupte menneskearbejdet. Det stiller helt nye kvalifikationskrav til næste generations læring og udvikling i daginstitution og skole. Forfatteren kritiserer her de grundsyn, som ligger bag begreberne konkurrencebarnet og konkurrencestaten.Undervejs fremhæves mange vigtige konsekvenser og principper for den professionelles praksis, læring, intervention og pædagogiske fordringer.
"Hvad er resiliens?" er kapitel 1 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Historien om John og Gary – nødvendighed- Den psykoanalytiske stadieopfattelse- Myten om den negative sociale arv- Barndomsresiliens: forskningens fire bølger- Bølger i resiliensforskningen- Begrebsafklaringer- Beskyttende systemer involveret i resiliens- Andre begreber af relevans: forskelle og ligheder med resiliens- Positive og negative vendepunkter gennem livsforløbetOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?
I denne antologi ser en række fremtrædende psykologer og pædagoger på relationens rolle i psykologien. De forskellige teorier er opdelt i tre grupper: udviklingspsykologien, sprog og kommunikation samt kultur og samfund. I forordet skriver redaktøren, Tom Ritchie, at man ved at fokusere på relationer, kommer ind på selve nerven i det pædagogiske arbejde.Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer eller relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Der er et bredt udbud af kurser, efteruddannelser og publikationer, hvis omdrejningspunkt er den relationelle tilgang til praksis. På baggrund heraf er det aktuelt at spørge, om der tale om et forbigående modefænomen, eller om relationstænkning rummer en substans, der berettiger interessen. Det spørgsmål forsøger antologien at afklare.De traditionelle bånd til de gamle fællesskaber som kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser m.m. er erstattet med en tiltagende individualistisk orientering til tilværelsen. I denne individualiseringstendens sættes den enkeltes identitet og selvrealisering i centrum, og dermed opstår der en interesse for de relationelle sammenhænge, hvori individet indgår. Relationerne bliver mere synlige.Antologien kan læses af alle med interesse for psykologi, herunder studerende på pædagog- og lærerseminarier samt efteruddannelsesforløb på CVU.Antologien er redigeret af Tom Ritchie, pædagogisk konsulent og seminarielærer ved Københavns Dag- og Aftenseminarium.Ritchie har også redigeret: Relationer i teori og praksis og Relationer i skolen.
Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.
***** (5 ud af 6 stjerner)Lone Nørgaard, Jyllands-Posten Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre. Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv - både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden? Bogen består af følgende kapitler:Familien - kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag) Familie og børn - tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien) Modernisering - individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv) Børnefamilien - dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv) Udsatte familier - belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie) Familien i fremtiden - på vej mod en ny betydning? Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold. Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter. Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.
A Childhood Psychology is a truly unique contribution to the field of childhood psychology.
Care, Socialization and Play in Ancient Attica scrutinizes in how infants and young children were nursed, cared for and socialized in the oikos (family unit). In what ways were mothers and fathers emotionally engaged in their offspring or were they merely indifferent? What were the developmental consequenses of growing up in multiple relationships? How were young children engaged in various types of play in everyday life and what toys were made for and handled by infants and young children? The developmental significance of toys and play is highlighted, as well as their cultural and sacral functions in ancient Athenian society. The subtitle A Developmental Childhood Archaeology Approach indicates an interdisciplinary paradigm by combining childhood archaeology with recent developmental childhood psychology. This book reconstructs the social and behavioural world of infants and young children in ancient Greece based on a rich collection of archaeological finds from the classical period. It presents a selection of never-before-seen child artifacts which uncover groundbreaking evidence supporting new ideas on child development. Despite a stark contrast to the world of infants and young children in the 21st century, the book's analyses will also present remarkable similarities.
"Care, Socialization and Play in Ancient Attica" scrutinizes in how infants and young children were nursed, cared for and socialized in the oikos (family unit). In what ways were mothers and fathers emotionally engaged in their offspring or were they merely indifferent? What were the developmental consequenses of growing up in multiple relationships? How were young children engaged in various types of play in everyday life and what toys were made for and handled by infants and young children? The developmental significance of toys and play is highlighted, as well as their cultural and sacral functions in ancient Athenian society.The subtitle "A Developmental Childhood Archaeology Approach" indicates an interdisciplinary paradigm by combining childhood archaeology with recent developmental childhood psychology. This book reconstructs the social and behavioural world of infants and young children in ancient Greece based on a rich collection of archaeological finds from the classical period. It presents a selection of never-before-seen child artifacts which uncover groundbreaking evidence supporting new ideas on child development. Despite a stark contrast to the world of infants and young children in the 21st century, the book's analyses will also present remarkable similarities.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.