Books by Ditlev Tamm

Med Juraens 100 bedste historier - rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag giver professor i retshistorie Ditlev Tamm juraen kød og ånd. Bogen kan bruges til oplysende lystlæsning, da hver historie kan stå for sig selv. Men læst i sin helhed giver Juraens 100 bedste historier ikke bare et samlet overblik over juraens udvikling, men også et flerstemmigt blik på den vestlige verdens udvikling, da forfatteren trækker på både på den idehistoriske udvikling og også inddrager politiske og historiske perspektiver og referencer i sine fortællinger. De 100 fortællinger favner til sammen bredt rettens kulturhistorie. Vi hører bl.a. om, hvorfor vi fra en jurists synspunkt ikke skal have ondt af Struensee, da han mister hovedet i 1772, og får også baggrunden for den aktuelle diskussion om offentlighedsloven.

D.T.’s fashionable veninde, P.F., dukker en dag op hos D.T. med en bunke tekster af og om François-Timoléon de Choisy, en fransk gejstlig fra Solkongens tid, som hun på sin bestemte måde opfordrer D.T., der ved meget om sprog og historie, til at kigge på. D.T. har god tid under coronapandemien, så han begynder, med P.F. evigt kommenterende på sidelinjen, at nørde Choisys liv – som mand og som kvinde, for Choisy var crossdresser og måske noget i retning af gender fluid.SKABT SOM MAND OG KVINDE er historien om D.T., P.F. og den lille Choisy, der blev klædt som en pige af sin mor og voksede op ved Solkongens hof, og som flere gange i løbet af sit voksenliv forsvandt for så at dukke op i elegant kvindeskikkelse – hvad han blandt andet brugte til at orkestrere intriger og affærer, men også bare gjorde for sin egen fornøjelses skyld. Bogen er en moderne refleksion over en tradition for at klæde sig som det modsatte køn, der altså er ældre end man måske skulle tro, og over det maskuline og det feminine og det pirrende i at glide imellem de to poler.

Denne nye retshistorie fortæller nogle nye eller lidt andre retshistorierog enkelte af de gamle historier på en anden måde. Mens min tidligere lærebogom retshistorie lagde hovedvægten på den ældre retshistorie, ogbogen Juraens 100 bedste historier anskuer retshistorien globalt og i et internationaltperspektiv, gør denne bog mere ud af den nyere danske retshistorieog fortæller historierne med udgangspunkt i dansk ret. Emnerne ervalgt som dem, man især må kende til, hvis man vil følge dansk retshistoriesforløb, men også fordi det er emner, der med mellemrum tages op tilrevision i retshistorien, og som er vigtige i debatten om dansk ret i dag.

Den europæiske retskultur, som vi kender den i dag, udspringer af romerretten, som således har stor betydning for forståelsen af både dansk og europæisk retshistorie. Professor Ditlev Tamm præsenterer i denne bog nogle af grundtrækkene i den europæiske retsudvikling med det formål at give den nødvendige baggrund for forståelsen af dansk retshistorie som en del af den europæiske retshistorie.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Denne lille bog er skrevet som en kort indføring i antikkens eller oldtidens ret beregnet for juridiske studerende eller andre, som har lyst til at kende til nogle af de ældste faser af juraens lange og brogede historie også uden for Danmarks grænser. Kernen i bogen er et afsnit om retten i det gamle Rom, men der indledes med endnu ældre former for ret, som vi finder dem i oldtidens Mellemøsten og i Grækenland.Romerretten er en ideel indføring i juridisk tænkning, og enhver solid viden om jura indbefatter kendskab til romerretten. I mange lande underviser man endnu i romerret som indledning til det juridiske studium. Det gjorde man også engang i Danmark, men de tider er for længst forbi. Så meget desto mere glædeligt er det, at der dog i faget retshistorie sættes tid af til en indføring i romerretten, og denne bog er ment som en grundbog i dette forløb, men kan læses af enhver, der har lyst til at vide bare en lille smule om den allerældste ret.

Ditlev Tamms afhandling "Fra "Lovkyndighed" til "Retsvidenskab"" fortæller om den spændende udvikling, den europæiske retsvidenskab gennemgik i det 19. århundrede. Bogen beskriver de vigtigste begivenheder og de største og mest indflydelsesrige personer og sætter det ind i en dansk kontekst, så vi kommer til at forstå den danske retsvidenskab og ikke mindst dens vigtigste skikkelse, Anders Sandøe Ørsted, og de mange fremskridt, han stod bag.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Professor i retshistorie Ditlev Tamm fortæller om nogle af de mest spændende begivenheder i Nordens historie. Han tager udgangspunkt i nogle af områdets mest interessante og karakteristiske lokaliteter og historiske bygninger og viser, hvordan seværdigheder, som vi aldrig har tænkt nærmere over, i virkeligheden er med til at fortælle vores alle sammens historie.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Ditlev Tamm fortæller om retsvidenskabens historie og udvikling i Danmark igennem de sidste mange hundrede år. Bogen tager sit udgangspunkt i middelalderens sparsomme litteratur om retsvidenskaben og går derefter videre til at fortælle om det store skift, der opstod, da universitetet blev oprettet i 1530‘erne. I 1800-tallet opstod der imidlertid en selvstændig dansk retsvidenskab, som Ørsted i høj grad kan tage æren for. Bogen tegner et spændende billede af denne essentielle del af det danske samfund og vores fælles historie helt op til slutningen af det tyvende århundrede.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Døden spiller en vigtig rolle i alle kulturer verden over, men dens betydning og opfattelsen af den har ændret sig markant i århundredernes løb. "Dødens triumf" fortæller om det vesteuropæiske syn på døden i løbet af middelalderen om op til det nye årtusind. Ditlev Tamm har læst og analyseret alt fra kunst og litteratur til testamenter og ligprædikener for at finde frem til det almindelige menneskes såvel som de religiøse og statslige institutioners opfattelse af døden gennem tiden.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

I 1984 var det 300 år, siden den store danske forfatter og filosof Ludvig Holberg blev født. I denne anledning udgav Ditlev Tamm en bog om Holbergs særlige forhold til retslivet, og hvordan dette blev skildret i hans komedier.Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Danskerne er glade for staten. Vi betaler vores skat og indretter os efter de fælles regler. Ja, faktisk har der ikke siden Grevens Fejde i 1500-tallet været alvorlige protester mod statens autoritet. Har dette med reformationen at gøre?Martin Luther gik i 1521 ene mand op imod sin samtids mægtigste autoriteter. Han kæmpede for troens frihed og imod, at paven med sværdet i hånd bestemte over menneskers tro og samvittighed.Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag. De ti bud blev rettesnoren for den juridiske lovgivning, og kongens magt var nærmest ubegrænset. Ditlev Tamm peger på, at det er i denne modsætning, vi finder en del af forklaringen på, hvorfor danskerne lige siden 1500-tallet har været så glade for staten.Læs Ditlev Tamms bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og få en forklaringen på, hvorfor det i dag i juridisk forstand er så let at blive skilt.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.Bind nr. 2 i Reformationsserien

“Kulturarven har god brug for sin retlige beskyttelse.” - Kulturminister Bertel HaarderInteressen for vor fælles kulturarv er stadig stigende. Men samtidig er kulturarven i fare. Krig, ødelæggelser, tyverier og plyndringer er daglige udfordringer verden over. Denne bog er den første samlede fremstilling på dansk af såvel de nationale som internationale regler om kulturarvsbevaring.Vi hører om de grundlæggende begreber, om kultur i videste forstand og om de organisationer med UNESCO i spidsen, som søger at værne om, formidle og tilgængeliggøre de mange fortidsskatte, som vores fælles kulturarv rummer. En lang række personer, som aktivt beskæftiger sig med kulturarvsbevaring, har bidraget til bogen, der falder i tre hovedafsnit. Først gennemgås de grundlæggende begreber, dernæst de internationale konventioner og endelig behandles de danske regler om arkiver, biblioteker, museer og bygningsfredning.Bogen henvender sig ikke blot til jurister eller ansatte i kulturinstitutioner, men til enhver med interesse for kultur, kulturarven og dens bevaring.

Colbiørnsen er en kendt skikkelse i dansk-norsk historie, og hans navn er især knyttet til landbo-reformerne. I denne bog præsenteres for første gang hans overvejelser i centraladministrationen som embedsmand om de mange nye love, der blev til i hans embedsperiode, som faldt i de vigtige år fra 1788 til 1804. Colbiørnsens stil virker stadig frisk, juraen er i top, og teksten i høj grad læseværdig for den, der vil opleve, hvad en af dette lands kvikkeste jurister skrev om sin tids love. Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Vi taler om en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge. I bogen gengives Colbiørnsens betænkninger med moderne retskrivning. Hver betænkning ledsages af en indføring, og bogen rummer indledninger, ordforklaringer og register.