Books by Ditte Wiese

Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul! Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting. En YA af Ditte Wiese, forfatteren til den meget roste Provinspis, der ligeledes giver de unge et talerør - eller rettere en megafon - så der kan komme fokus på de problemer, de kæmper med i dag. Og så drukner jeg ... udkommer i YA-imprintet CarlsenPuls.

"Lynhurtigt, koldt bad, hestehale, betablokkere, kaffe, green smoothie bowl på snapstory og Instagram, bil psykologieksamen, 12, kramme Miriam, skifte tøj, flere betablokkere, bil, parkering, hovedet på rattet. Og så dybe indåndinger ..."Josephine har lagt en plan. Hun har valgt en ambitiøs uddannelse, den rigtige kæreste og den optimale diæt. Alt skal være perfekt.Men der er noget, der sitrer inde i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.Hvorfor kan hun ikke klare det hele?Ditte Wiese (f. 1978) debuterede i 2017 med bogen "Provinspis", som handler om gymnasiepigen Ida, der kaster sig ud i en selvdestruktiv deroute i et forsøg på at finde en puls og en mening i provinsen. I "Og så drukner jeg ..." tager Ditte livtag med et andet aktuelt problem, som en stadigt voksende del af de unge lider voldsomt under: de enorme forventninger til uddannelse og succes fra omgivelserne omkring dem – og ikke mindst det pres, de unge lægger på sig selv. Det uperfekte og det rå har en særlig plads hos forfatteren, som også har ønsket at give en stemme til en generation, der kæmper en ensom kamp mod verden, der forventer perfektion. Ditte har fundet mange læsere, der spejler sig i hendes ærlige billede af en presset ungdom.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv?Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald.